Et skue over La Silla

Daggryet over ESO’s La Silla Observatoriet afslører Universets pragt uden for vores lille planet i storslået detalje. Mælkevejen strækker sig over observatoriet som et lysende bånd af støv og lyset fra milliarder af stjerner. Skyer af interstellart støv ligger samlet i stjernebilledet Sagittarius (også kendt som Skytten), hvor også centrum af galaksen ligger, og om hvilket de store spiralarme roterer. I det galaktiske centrum er også et supertungt sort hul, som producerer enorme mængder energi som et resultat af, at det opsluger omgivelsernes støv og stjerner (Sagittarius A*).

ESO’s teleskoper var med til at måle egenskaberne af dette enorme sorte hul. I næsten tre årtier blev ESO’s store teleskoper – heriblandt 8,2 meter-teleskoperne på Very Large Telescope (VLT) ved ESO’s Paranalobservatorium og det 3,5 meter store New Technology Telescope (NTT) ved La Silla – brugt til at undersøge stjerners bevægelser rundt om Mælkevejens centrum. Observationerne fortalte meget om det inderste område i Mælkevejen, blandt andet afstanden fra Jorden, og viste, at det indeholder et objekt, der har en masse på omkring fire millioner gange Solens masse.

Det er ikke den eneste utrolige opdagelse, der er kommet ud af La Silla. Observatoriets teleskoper har bevist, at lange gammaglimt er knyttet til massive stjerners endelige eksplosion, og dette bevis bidrog til opdagelsen af den accelererende udvidelse af Universet. Ved brug af teleskoperne på La Silla har forskerne også opdaget en potentielt beboelig exoplanet tæt på Jordens nærmeste stjerne, Proxima Centauri.