Jupiters korona
Alle stjerner er omgivet af noget, der kaldes korona – en diffus aura af plasma, som omgiver dem på himlen. Omkring Solen kan vi bedst se denne korona under en solformørkelse, hvor Månen passerer foran og dækker Solen, for her vil koronaen kunne ses som en lys ring omkring den formørkede sol. Hvordan det så ud under en solformørkelse i 1999, kan du se her (indsæt link).
Der findes også en anden slags korona, nemlig det optiske fænomen, som skyldes diffraktion af lys fra et klart objekt – som eksempelvis Solen, andre stjerner, Månen og nære planeter – forårsaget af vanddråber eller iskrystaller i Jordens atmosfære. Det ses på dette usædvanlige billede, hvor en sjælden korona om Jupiter kan ses fra Atacamaørkenen i Chile. De smukke røde og grønne farver i himlen skyldes atmosfærisk himmellys – et andet lysrelateret optisk fænomen. Fænomenet himmellys bliver forklaret i detaljer i denne ESOcast.
Dette billede er taget af Petr Horálek cirka 100 kilometer syd for Chajnantor plateauet, hvor ALMA (Atacama Large Millimetre/submillimetre Array) ligger.
Kilde:ESO/P. Horálek
Om billedet
Id: | potw2006a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 10. februar 2020 06:00 |
Størrelse: | 4393 x 6590 px |
Om objektet
Navn: | Jupiter |
Type: | Solar System : Planet Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky |