Venus, Jupiter og tålmodighedens kunst

Det flotte foto her viser ESOs La Silla observatorium i forgrunden, med planeterne Venus og Jupiter lavt på himlen, og Mælkevejen som baggrundstæppe. Det tog fotografen Zdenek Bardon tre nætter at få det imponerende billede i kassen. Astrofotografer er underlagt himlens luner, og billedet her var ingen undtagelse. Tre nætter måtte han vente, før der kom en krystalklar nat uden skyer, og med lav fugtighed, så Venus, Jupiter og Mælkevejen kunne afbildes i deres fulde skønhed.

La Silla er et helt særligt sted til at dyrke astronomien, fordi der er en forholdsvis ringe lysforurening. Det gør, at stjernerne står krystalklart, selvom der er lys at se i horisonten fra menneskebeboelser. På stedet er der også meget lav luftfugtighed takket være højden på 2400 meter over havet. Høj fugtighed er et problem for både professionelle astronomer og astrofotografer. Spejle og linser kan blive dækket af et lag dug, og noget af lysets spektrum absorberes af vanddampene i en fugtig atmosfære.

De fleste nætter er der ikke på observatoriet atmosfærisk uro i form af skyer og regn, men lige i dette tilfælde måtte Bardon vente to ekstra nætter for at få sit skud hjem. Og det var ventetiden værd! Ikke blot ser vi, hvor smuk udsigten er over Atacamaørkenen, men man oplever også den fine kvalitet, som de to ESO-teleskoper 3.6-metre telescope og New Technology Telescope, og de andre teleskoper på stedet har glæde af. Det danske 1,54 m teleskop befinder sig i den kuppelbygning, som er længst til venstre på billedet.

Mælkevejen står som et bændel af stjerner langs horisonten. Venus er den største lysplet til venstre og Jupiter er den mindre lysplet under og lidt til højre. Den svagt blålige trekant af lys, som strækker sig opad og til høre fra de to planeter er zodiakallyset - genskær af milliarder af småpartikler i Solsystemet.