Rundtur på himlen

ESOs Photo Ambassador Babak Tafreshi  har taget billedet her, hvor en trekant af ildrødt strækker sig langs horisonten ved Paranalobservatoriet i det nordlige Chile, så de fire Unit Telescopes, som er en del af Very Large Telescope (VLT), bades i et blødt ferskenagtigt lys.

Mælkevejen ser ud til at suse direkte op fra et af Unit Teleskoperne, omgivet til begge sider af et væld af klare stjerner - blandt andre Sirius

som næsten blænder øverst i billedet. Sirius er nattehimlens klareste stjerne, og den hører til i stjernebilledet Canis Major (Store Hund). Stjernen er i virkeligheden binær, og består af en hovedseriestjerne Sirius A, som er en stabil "voksen" stjerne, som lyser på grund af kerneprocesser, og den  hvide dværg Sirius B, som er resterne af en tæt stjerne, som for længe siden er brændt ud.

Går man ned langs Mælkevejens rand, finder man måske en lille gruppe af klare stjerner til venstre. Det er Orions bælte, som er en iøjnefaldende asterisme - en stjernegruppe bestående af tre stjerner i en lige linie. Til højre for Bæltet finder vi den røde kæmpestjerneBetelgeuse, og Oriontågens lyserøde skær kan ses til venstre. De danner i alt dele af stjernebilledet Orion, den store jæger i den græske mytologi.

Længere nede passerer vi Tyren - Taurus,  og lige over en lille åben observatoriekuppel (et af VLTs Auxiliary Telescopes) finder vi en tæt lille hob af stjerner lige over den klare horisont. Det er Pleiaderne, Syvstjernen, som er en åben stjernehob, domineret af varme blå stjerner af type B. Det er en af de stjernehobe, som befinder sig tættest på Jorden.

Den klare plet til højre er såmænd Månen.