Kosmisk vandmand i ALMAs søgelys

Halen af en kosmisk vandmand er undersøgt i detaljer af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og ESO’s Very Large Telescope (VLT). Astronomerne har kortlagt en stribe af knuder af gas, som strømmer ud fra en spiralgalakse med katalogbetegnelsen ESO 137-001.

Den himmelske gople ses her i smukke detaljer. De forskellige dele af billedet her er optaget med forskellige teleskoper: Galaksen og dens omgivelser er fotograferet med Hubble Rumteleskopet; halerne, som består af strømme af hydrogen, og som vises her i klar purpur er fra instrumentet MUSE, som er monteret på VLT, og klare varme områder af CO₂ ser vi som flammer af orange, som er optaget med ALMA.

Halerne skyldes et dramatisk fænomen, som kaldes ram-pressure stripping. Rummet imellem galakserne i en galaksehob er ikke tomt, men er fuld af stof, som fungerer som en træg væske. Når en galakse bevæger sig igennem modstanden i sådan et område bliver gasser presset ud af galaksen og danner en kølvandsstribe med smukke og snørklede detaljer, som dem, vi ser her omkring ESO 137-001 (som befinder sig den galaksehob, som vi kalder Normahoben efter stjernebilledet Norma; Vinkelmålet). Retningen af halerne fortæller hvilken vej, galaksen bevæger sig - og galakser falder normalt ind imod centerområdet for hele galaksehoben.

Billedet er det første i høj opløsning, som kortlægger de kolde molekylære gasser, som gemmer sig i et system med ram-pressure. ESO 137-001 er en af de nærmeste vandmandsgalakser, og den er særligt interessant fordi dens lange udstrakte haler af gas indeholder de strukturer, som vi kalder 'ildkugler' - områder, hvor der sker kraftig stjernedannelse. Det er stadig uforklaret hvilke mekanismer, som forårsager stjernedannelsen i disse haler, men kortlægningen her giver nye oplysninger om de nødvendige betingelser for, at der i disse voldsomme og foranderlige områder kan dannes nye stjerner.

ALMA anlægget består af 66 antenner, og det befinder sig på Chajnantorhøjsletten i Chiles Atacamaørken i en højde på 5000 meter. ALMA studerer nattehimlen fra dette svært tilgængelige sted for at afsløre hvordan Universet, og dets underlige og fantastiske beboere såsom ESO 137-001 er dannet og udvikler sig, så vi alle kan lære mere om vores oprindelse.