I Rummet kan du ikke høre Stjernedannelse

Galaksen Centaurus A er fanget her under en klar himmel af ESOs nyeste operationelle teleskop , SPECULOOS (Search for habitable Planets EClipsing ULtra-cOOl Stars), som befinder sig på Paranalobservatoriet i Chile. Det her nyeste nye blandt observatorier består af fire en-meter teleskoper, som hver især har fået navn efter de fire Galilæiske måner ved Jupiter. SPECULOOSteleskoperne er nabo til to af ESOs kraftigste teleskoper, Very Large Telescope (VLT) og VISTA, og opgaven for SPECULOOS er at overvåge op til ti gange flere røde dværgstjerner end hvad teleskopet TRAPPIST (på La Silla-observatoriet) for nærværende kan overkomme. Statistisk set forventes det, at SPECULOOS kommer til at finde mindst tolv exoplanetsystemer af samme størrelse som det nu berømte exoplanetsystem TRAPPIST-1.

Galaksen Centaurus A (NGC 5128) er et af de klareste objekter på den sydlige nattehimmel, og den befinder sig, som navnet antyder, i stjernebilledet Kentauren - Centaurus. Galaksen blev opdaget i 1826 af den skotske astronom James Dunlop fra det tidligere Parramata-observatorium. Afstanden er 11 millioner lysår, så i Centaurus A finder vi den af de aktive galaksekerner (AGN), som er tættest på os. Astronomerne mener, at det her oprindeligt var en elliptisk galakse, som så er kollideret med en forholdsvis mindre spiralgalakse, og resultatet er den underlige facon, som vi nu ser. NGC 5128 indeholder en imponerende samling stjerner. På billedet her, for neden til venstre, kan man se områder, som er røde/pink, hvor der foregår stjernedannelse, og øverst til højre er der unge blå stjernehobe. Ind imellem finder vi så støvbånd, som kan ses med umådeligt mange detaljer.

Inde omkring midten af galaksen findes overskydende kosmisk støv, som langsomt ædes op af det the supertunge sorte hul, som findes her; med en masse som er omkring 100 millioner gange større end Solens. Denne masseindsamling forårsager kraftige radiobølger, som udsendes fra den aktive galaksekerne.

Billedet er optaget som et af first light-billederne fra SPECULOOS-teleskoperne. First light billeder er de allerførste billeder, som optages med et nyt teleskop, som tages i brug til videnskabelige arbejder. Formålet er dels af fejre det nye instrument, og dels at sikre, at det fungerer korrekt, og kan tage klare billeder.