ALMA ændrer spillereglerne
Her er SS 433; en microquasar, som oprindeligt blev opdaget for fyrre år siden. Den befinder sig 18 000 lysår borte, i stjernebilledet Ørnen (Aquila). Billedet her er det første af objektet, som er optaget i submillimeterbølgelængder med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det er noget særligt, fordi det viser de jets, som udsendes fra en varm skive af stof, som omkranser det sorte hul i midten af SS 433. Objektet er forholdsvis tæt på os, og derfor er det særligt nyttigt for de forskere, som søger at lære mere om mikrokvasarer og de jets, som de udsender.
Den skruede form, som vi her ser, dannes ved de fænomen, som kaldes precession. På deres vej væk, ud i rummet hvirvler de to jets langsomt omkring en akse, på samme måde, som et gyroskop eller en snurretop gør det. Det betyder, at retningen for deres rotationsakse ændrer sig i tidens løb. Spiralen her er enorm: den er 5000 gange større end vores Solsystem.
En af de særligt spændende detaljer ved denne observation er, at forskerne allerede inden billedet blev optaget havde en detaljeret forventning om, hvordan formen ville være. Det var baseret på spektroskopiske målinger med teleskoperne, som indgår i Global Jet Watch i året før observationerne med ALMA blev foretaget. De observationer gjorde det muligt for astronomerne at forudsige, hvordan de forvredne jets ville se ud, og det er en milepæl i udforskningen af mikrokvasarer, at den formodning nu er bekræftet. Observationerne med ALMA har også hjulpet til at forklare, hvorfor jettene forbliver varme så langt fra deres udspring, som vi ser det. Med den opløsningsevne, som er til rådighed med ALMA har man kunnet se, at der sker en genopvarmning når efterfølgende jet-udbrud udvider sig og kolliderer med de allerede forekommende.
Kilde:ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)/K. Blundell (University of Oxford, UK), R. Laing, S. Lee & A. Richards, Ap J Letters.
Om billedet
Id: | potw1928a |
Sprog: | da |
Type: | Observation |
Udgivelsesdato: | 15. juli 2019 06:00 |
Størrelse: | 974 x 944 px |
Om objektet
Navn: | SS-433 |
Type: | Milky Way : Star : Type : Exotic : X-Ray Binary |
Afstand: | 18000 lysår |
Constellation: | Aquila |
Baggrundsbilleder
Koordinater
Position (RA): | 19 11 49.57 |
Position (Dec): | 4° 58' 57.72" |
Field of view: | 0.08 x 0.08 arcminutes |
Orientering: | Nord er -0.0° venstre fra lodret |
Farver & filtre
Bånd | Bølgelængde | Teleskop |
---|---|---|
Milimeter 240GHz | 1.249135 mm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 6 |