Rød og død for længst

Denne rødfarvede gassky kaldes Abell 24. Den befinder sig i stjernebilledet Lille Hund (Canis Minor). Det er en planetarisk tåge - en sky af gasarter, som dannes når en stjerne dør og kaster sine ydre lag bort, ud i rummet. På trods af navnet har planetariske tåger intet at gøre med planeter. Det er en betegnelse, som er opfundet af William Herschel, som også var ham, der opdagede planeten Uranus. På hans tid havde teleskoperne meget mindre opløsningsevne, og derfor lignede disse slørede gasplamager kæmpe planeter.

En stjerne af Solens type bruger det meste af sin levetid på at omdanne hydrogen til helium i kernen. I stjernens sene alderdom løber den tør for brændstof, og bliver ustabil. Den kan ikke længere modstå tyngdekraftens træk indad, og kernen begynder derfor at kollapse. Det får temperaturen i det indre til at stige dramatisk, så de koldere ydre lag udvider sig, og stjernen vokser og bliver til en rød kæmpestjerne. Når det en gang sker for Solen, bliver den så stor, at den helt kommer til at omslutte de indre planeter og måske også Jorden. Den bliver mere end 250 gange større end Solen er nu. Der opstår kraftige stjernevinde, som vil slynge de ydre lag af stjernen udad, så der dannes en kugleskal af gasser, som spreder sig ud i rummet. Med tiden fortyndes stjernens atmosfære, og så kommer den røde kæmpestjernes varme kerne til syne. Den udsender kraftig ultraviolet stråling, som ioniserer den omgivende gas, og får den til at lyse op. Billedet viser altså den sidste glød fra en stjerne, som for længe siden er død.

Billedet er optaget med VLTs instrument FORS (FOcal Reducer and Spectrograph) i forbindelse med ESO Cosmic Gems programmet. Her optages der billeder af interessante eller blot smukke himmelobjekter med ESOs teleskoper til brug for undervisning og formidling. Optagelserne bliver gjort på tidspunkter, hvor teleskoperne ikke kan bruges til forskningsformål, men for alle tilfældes skyld bliver alt gemt i ESOs videnskabelige arkiv.