At se på stjerner ørkenen
Selv i fritiden kan mange astronomer ikke modstå fristelsen til at skaffe sig endnu et glimt at den stjernestrøede himmel. Billedet her viser en astronom, som sidder fascineret og kigger ud fra Residencia, som er ESOs opholdssted for den stab, som arbejder på Paranal Observatoriet i Chile. Ud ad vinduet ser vi Mælkevejens stjerne- og støvrige bånd, som rejser sig over Atacamaørkenen, hvor ESOs Very Large Telescope holder til på toppen af bjerget Cerro Paranal.
De ugæstfrie omgivelser har haft stor indflydelse på byggeriet af Residencia, som stod færdigt i 2002. Det er bogstaveligt en oase for astronomerne, med 108 værelser bygget ned i en lavning i ørkenen som et fristed fra de skrappe omgivelser i Atacama. Der er endog en blomstrende have og en swimmingpool! Bygningens design får den til at gemme sig i omgivelserne, også for at mindske lysforureningen af den ekstremt mørke himmel over Paranal. Residencias helt særlige lokation og udseende fangede filmfolkenes øje i 2008, da bygningen havde en vigtig rolle i James Bondfilmen Quantum of Solace.
Kilde:ESO/P. Horálek
Om billedet
Id: | potw1921a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 27. maj 2019 06:00 |
Størrelse: | 8136 x 11529 px |
Om objektet
Navn: | Paranal Residencia |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory : Facility Unspecified : People |