Satellitter på vej og CTA-pladsen
På dette ESO Picture of the Week kan man se hundredevis af astronomiske objekter, deriblandt stjernehobe, tåger, dstøvskyer og andre galaxer - først og fremmest Den store og Den lille Magellanske Sky, som ses for oven til højre. Men der er også noget meget tættere hjemmefra, som påkalder sig vores opmærksomhed. Helt til højre i billedet spænder en sølvskinnende bue sig over himlen. Den består faktisk af to meget tætte linier, og den skyldes sollys, som kastes tilbage fra antennerne på to af de Iridium kommunikationssatellitter som for tiden kredser om Jorden.
For nu er her tomt, men denne tørre og øde del af den chilenske Atacamaørken kommer snart til at myldre af aktivitet. Stedet er valgt som hjemsted for den sydlige del af Cherenkov Telescope Array (CTA), et spændende anlæg med 99 antenner, som kommer til at stirre himmelvendt på den utroligt klare himmel på jagt efter højenergetiske gammastråler. Gammastråler er en slags elektromagnetisk stråling, som udsendes fra de varmeste og mest energirige objekter i Universet - supermassive sorte huller, supernovaer, og muligvis rester fra selve Big Bang.
Imidlertid forhindrer Jordens atmosfære gammastråler fra at nå overfladen, så istedet for at jagte sttrålerne direkte, kommer CTA til at observere noget, som kaldes Cherenkovstråling —spøgelsesagtige blå lysglimt, som dannes, når gammastråler vekselvirker med partikler i vores atmosfære. Kilden til strålingen peger så tilbage til dens kosmiske oprindelse. På samme måde som med naboanlægget, ESO’s Very Large Telescope, fordrer CTA et sted, som er tørt og isoleret fra omverdenen, og i den henseende er Atacamaørkenen perfekt.
Kilde:P. Horálek/ESO/CTAO
Om billedet
Id: | potw1902a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 14. januar 2019 06:00 |
Størrelse: | 9430 x 3960 px |
Om objektet
Navn: | Atacama Desert, Cherenkov Telescope Array |
Type: | Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky |