En trøst på Paranal
La Residencia er en oase for de astronomer og stabsmedlemmer, som arbejder på ESOs Paranalobservatorium i Chile.
Billedet er taget fra sydhjørnet af hotelbygningen, med et kig mod nord imod Very Large Telescope (VLT) på toppen af bjerget Cerro Paranal 2 635 m over havet. VLT er flagskibet for den jordbaserede europæiske optiske astronomi, og det er Verdens mest avancerede optiske observatorium.
Vinduerne i de 108 værelser i La Residencia vender mod vest (altså mod venstre på billedet) imod Stillehavet. Bygningen er designet af de tyske arkitekter Auer+Weber+Assoziierte, og den har modtaget flere priser. Kender man den ikke ved selvsyn, har man måske set den som kulisse i noget af James Bond filmen Quantum of Solace. Byggeriet er delvist underjordisk, i en L-facon, og med brug af naturens materialer, så den farvemæssigt falder ind i det marsagtige landskab i området. Det er ikke underligt, at La Residencia blev valgt som det perfekte skjulested for en Bond-skurk, og som man kan se, har den ikke taget skade, selvom det hele eksploderer til sidst i filmen.
Kilde:ESO/Tommy Weir
Om billedet
Id: | potw1532a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 10. august 2015 10:00 |
Størrelse: | 3456 x 3456 px |
Om objektet
Navn: | Paranal Residencia, Very Large Telescope |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory : Facility |