En studie i rødt og en gang røg

Den skumle sorte røgsky på billedet er en del af en stor, udtyndet sky af delvist ioniseret hydrogen (brint) - et HII område - som kaldes Gum 15.  I vidvinkeloptagelser står tågen frem som en markant rød-purpur klat, isprængt med stjerner, og gennemskåret af bølgende uigennemsigtige støvstriber. På ugens billede er en af disse støvstriber, i tågens centralområde forstørret op.

I disse mørke stumper af himlen ser det ud til, at der kun er få stjerner. Det skyldes, at støvet spærrer for lyset fra de lysende klare gasområder bag ved. De enkelte stjerne, som alligevel kan ses, ligger faktisk imellem os og Gum 15, selvom det ser ud som om vi kigger ud igennem et vindue imod endnu fjernere himmelegne.

Gum 15 får sin form fra de voldsomme vinde, som strømmer ud fra stjernerne både inde i tågen og omkring den. Skyen befinder sig tæt ved flere større stjerneansamlinger; blandt andet stjernehoben ESO 313-13. Vi regner med, at det er den klareste af stjernerne i hoben, kaldet HD 74804, som har ioniseret brinten i Gum 15. Det er den ioniserede brint, som er årsag til den røde farve, som danner baggrund på billedet

Billedet er eksempel på ESO Cosmic Gems programmet [1], hvor FORS instrumentet på Very Large Telescope ved ESOs Paranal Observatorie i Chile bliver brugt. I projektet er der optaget flere billeder af dette område. I juli 2014 udsendte ESO et meget flot vidvinkelbillede af Gum 15, optaget med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2-meterteleskopet på La Silla Observatoriet. Det billede viste mange flotte detaljer i tågen: skyformationer, skumle mørke støvområder og klare stjerner. Området med det nye, og mere detaljerede billede fra VLT kan findes øverst til venstre på 2,2 m billedet.

Note

[1] ESO Cosmic Gems programmet har til formål at bruge ESOs teleskoper til at producere billeder, som er interessante, spændende og flotte, til brug for uddannelsesområderne og for astronomiformidling i det hele taget. Billederne bliver taget i perioder, som af forskellige grunde ikke kan bruges videnskabeligt. Skulle der være forskere, som har lyst til at bruge billederne til forskning, bliver de dog også stillet til rådighed fra ESOs vidensabelige arkiv.

Kilde:

ESO

Om billedet

Id:potw1444a
Sprog:da
Type:Observation
Udgivelsesdato:3. november 2014 10:00
Størrelse:3441 x 3556 px

Om objektet

Navn:Gum 15, Gum Nebula
Type:Milky Way : Nebula : Appearance : Emission : H II Region
Constellation:Vela

Billedformater

Stor JPEG
5,4 MB
Skrærm JPEG
373,0 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
349,7 KB
1280x1024
668,5 KB
1600x1200
1,1 MB
1920x1200
1,3 MB
2048x1536
1,8 MB

Koordinater

Position (RA):8 44 37.72
Position (Dec):-41° 18' 44.02"
Field of view:7.23 x 7.47 arcminutes
Orientering:Nord er 180.0° venstre fra lodret