En emu på himlen over Paranal

To af VLT-kæmpeteleskoperne står her og mæsker sig i stjernelys på Cerro Paranal, højt oppe over Atacamaørkenen i Chile. Imens står Mælkevejen som en bue over ESOs observatorium.

I billedet kan man finde en hel del interessante himmelobjekter. Ud over selve Mælkevejen er der de to Magellanske Skyer; den lille (SMC) og den store (LMC). De står imellem de to teleskopbygninger. Kulsækken kan ses som en mørk sky eller som fingeraftrykket af en sort mekanikerfinger i Mælkevejen over teleskopet til venstre.

Begge de Magellanske Skyer hører til i den Lokale Hob af galakser, ligesom Mælkevejen. LMC befinder sig 163.000 lysår borte, og SMC 200.000 lysår borte. Kulsækken er derimod blot et kast med en kulskovl væk i sammenligning: Afstanden er blot 600 lysår, og den er den, af de mange mørke tåger, som er lettest at få øje på. Sydkorset står i øvrigt lige over Kulsækken.

Mange af de gamle kulturer har bemærket Kulsækken. Flere grupper af den australske urbefolkning kender den som Emuen. Australske Aboriginals er sandsynligvis de folkeslag i verden, som i længst tid tilbage har praktiseret astronomi. Interessant nok er deres stjernebilleder ikke bygget op af stjerner, som man gør det i den vestlige tradition, men af de mange mørke tåger. Emuen kommer flyvende ind fra venstre i Mælkevejen, med halefjerene helt ude i venstre side, og benene strittende ned mod horisonten. Halsen er svær at se, men hovedet med det spidse næb er selve Kulsækken.

Set fra Jordens sydlige halvkugle er disse mørke skyer meget mere iøjnefaldende end hvad vi ser på den nordlige himmel. Der er også andre kulturer, som fortæller om de mørke figurer, for eksempel inkaerne i Sydamerika. For inkaernes astronomer var Urcuchillay (Llamaen) særligt vigtig, ligesom dyret var det på landjorden, hvor det leverede kød, uld og transportmulighed.

Billedet er taget af ESO photo ambassador Yuri Beletsky.