At fange Universet i Ultra High Definition

Dette billede, der er taget ved ESOs Paranal-observatorium, er det første fra ESOs Ultra HD Expedition – en rejse, som for tiden gennemføres af fire verdenskendte videografer og ESO-fotoambassadører [1]. Med det allernyeste Ultra-HD-udstyr [2][3] indfanger holdet ESOs tre unikke observationssteder i Chile i al deres pragt, mens de dokumenterer deres rejse og eskapader på en blog.


På dette billede er de fire enhedsteleskoper – Antu, Kueyen, Melipal og Yepun – et af Very Large Telescopes (VLT) hjælpeteleskoper og VLT Survey Telescope (VST) fanget i et usædvanligt perspektiv. Billedet er taget med en fiskeøjelinse, der dækker stedet 360 grader. Det skaber en Paranal-verden, der omkranser den hvirvlende Mælkevej midt i billedet.


Fjerne kosmiske ædelsten ses strøet rundt over VLT på den safirblå nattehimmel. Tæt på toppen af billedet står Månen og Venus ved siden af hinanden og ståler klart sammen med Saturn (lige over kuplen mod bunden af billedet), mens de smukt ligger på linje langs ekliptika. Nogle af himlens klareste stjerner, Antares, Vega og Altair kan også ses [4]. Mælkevejen har to irregulære dværg-galakser som naboer. De kaldes for den Store og den Lille Magellanske Sky og de ses gløde svagt til venstre på billedet, tæt på hjælpeteleskopet.

Fulldome-optagelser taget med fiskeøjelinse under ekspeditionen vil snart blive distribueret gratis til planetarie-shows (som dem i den kommende ESO Supernova facilitet i 2017).
Ekspeditionen begyndte i Santiago, Chile den 25. marts 2014. Dagen efter gjorde holdet deres første stop ved et observatorium, ESOs Paranal-observatorium, hvor dette billede blev taget den 26. marts 2014. Her vil de bruge de næste dage til at optage billeder til tidsforkortede sekvenser, videoer og panoramabilleder af Paranal – hjemsted for ESOs flagskibs-facilitet, Very Large Telescope (VLT). Holdet vil derefter besøge Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og La Silla-observatoriet, inden de vender tilbage til Europa den 8. april. 

 

Noter

[1] Holdet består af ESOs videograf Herbert Zodet, og tre Fotoambassadører,  Yuri Beletsky, Christoph Malin and Babak Tafreshi. Oplysninger om ekspeditionens teknologi-partnere findes her.


[2] Fotoudstyret omfatter: Vixen Optics Polarie Star Tracker, Canon® EOS-1D C kamera, Stage One Dolly og eMotimo TB3 3-akse bevægelsesbestyret kamera robot, Angelbird SSD2go, LRTimelapse software. Peli™ Cases, 4K PC workstations fra Magic Multimedia, Novoflex QuadroPod system, Intecro batterier og Granite Bay Software.


[3] Teknologi-partnere omfatter:  Canon, Kids of All Ages,  Novoflex,  Angelbird,  Sharp,  Vixen,  eMotimo,  Peli,  Magic Multi Media,  LRTimelapse,  Intecro og Granite Bay Software.


[4] Dette billede findes i en udgave med forklarende tekst, der udpeger planeterne og stjernerne, som kan ses på nattehimlen.

 

Link


ESO UHD Expedition blog

Kilde:

ESO/B.Tafreshi (twanight.org)

Om billedet

Id:potw1413a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:31. marts 2014 10:00
Størrelse:3648 x 3648 px

Om objektet

Navn:Very Large Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory

Billedformater

Stor JPEG
4,2 MB
Skrærm JPEG
339,4 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
341,0 KB
1280x1024
538,9 KB
1600x1200
795,2 KB
1920x1200
1000,4 KB
2048x1536
1,2 MB