Rosettas komet

I dag vækkes ESAs rumfartøj Rosetta til live efter 31 måneder i dyb dvale i rummet, for endelig at starte indflyvningen mod kometen 67P-Churyumov-Gerasimenko (67P/CG).

Dette billede viser de seneste observationer af kometen, som er fire kilometer i diameter. Billedet blev taget den 5. oktober 2013 af ESOs Very Large Telescope (VLT), mens kometen var omkring 500 millioner kilometer fra Jorden – lige før den gik om bag Solen og dermed ud af syne, set her fra Jorden.

For at skabe dette billede blev en lang række optagelser bearbejdet for at vise både kometen uden baggrunden af stjerner (til venstre) og stjernefeltet med kometens bane markeret (til højre). Set på baggrund af et tætpakket stjernefelt i retning af Mælkevejens centrum var kometen stadig så langt fra Solen, at dens iskerne ikke udsendte noget gas eller støv, så den ses som en plet. Idet kometen nærmer sig Solen, vil dens overflade opvarmes og isen vil sublimere. Derved frigives støv, der danner en hale.

Observationen markerer begyndelsen på et tæt samarbejde mellem ESA og ESO for at følge kometen fra Jorden under Rosettas møde med 67P/CG senere i år. Rosetta blev opsendt i 2004 med det formål at undersøge kometens overflade ved at landsætte en minisonde på 67P/CG for at se, hvordan overfladen er. [1]

Kometen har en omløbstid om Solen på 6,5 år og lige nu befinder den sig ude omkring Jupiters bane. Den vil komme tættest på Solen – mellem Jorden og Mars' baner – i august 2015. Dette billede tyder på, at kometen ikke er blevet aktiv endnu, så forskerne er opsatte på at se på kometen igen i februar, når den igen er synlig for VLT og meget tættere på Solen.

I mellemtiden er observationerne, der blev lavet i oktober, blevet brugt til at bekræfte kometens bane forud for den store rendezvous-manøvre planlagt for Rosetta i maj måned. Her skal sonden bringes i position til at gå i kredsløb om 67P/CG i august måned. Yderligere beregninger vil blive lavet, når Rosetta kan se kometen med sine egne kameraer.

Noter

[1] Siden opsendelsen har Rosetta været fem gange rundt om Solen, har øget hastigheden og justeret sin bane mod den endelige destination. Under den koldeste del af missionen, hvor Rosetta var udenfor Jupiters bane, blev rumsonden bragt i dyb dvale. 67P/CG har en forholdsvis stabil og velbestemt bane, så Rosettas egen bane kunne beregnes lang tid før opsendelsen. Kometen er også langt nok fra Solen til, at den er et sikkert mål for missionen.