Wings for Science flyver over Paranal
Dette sjældne luftfoto af Paranalobservatoriet blev taget i december 2012 af Clémentine Bacri og Adrien Normier, der flyver et specielt, miljøvenligt, ultralet [1] fly på en årelang rejse rundt i verden. Dette slående billede viser landskabets rå, naturlige skønhed omkring det fjerntliggende hjem for et af verdens fineste astronomiske faciliteter, ESOs Very Large Telescope (VLT), med dets fire uafhængige 8,2-meter teleskoper på toppen af Cerro Paranal.
ESO har et fortløbende formidlingspartnerskab med ORA Wings for Science Project, et non-profit initiativ, der tilbyder antennestøtte til offentlige forskningsorganisationer. De to besætningsmedlemmer fra Wings for Science Project fløj hen over observatorierne i Nordchile, blandt andre steder, før de forlod Sydamerika og fortsatte til Australien. I løbet af deres tur hjælper de forskere ved at tilbyde luftkapacitet til for eksempel luftindsamling og arkæologi, biodiversietsobservationer og 3D landskabsmodellering.
De korte film og fantastiske billeder, der produceres i løbet af flyvningerne, bruges til undervisningsformål og for at fremvise lokal forskning. Deres jordomflyvning begyndte i juni 2012 og vil slutte i juni 2013 med en landing ved Paris Air Show.
Noter
[1] Det ultralette fly er et NASA prisvindende Pipistrel Virus SW 80, der kun bruger 7 liter brændstof per 100 kilometer - mindre end de fleste biler.
Links
- Wings for Science (på engelsk)
Clem & Adri Bacri-Normier (wingsforscience.com)/ESO
Om billedet
Id: | potw1328a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 15. juli 2013 10:00 |
Størrelse: | 4464 x 3016 px |
Om objektet
Navn: | Very Large Telescope, Wings for Science |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory |