Formørket måne, Slående Nattehimmel

En total måneformørkelse er et imponerende skue.

Men det giver også en anden mulighed: En mørk, måneskins-fri stjernehimmel.

Cerro Paranal i den chilenske Atacama-ørkenen er et af de mest
afsidesliggende steder i verden, afstanden fra kilderne til lysforurening gør
nattehimlen desto mere bemærkelsesværdigt i løbet af en total måneformørkelse.

Dette panorama foto, taget af ESO fotoambassadør Yuri Beletsky, viser
stjernehimlen set fra, ESOs Very Large Telescope (VLT) på
Cerro Paranal under måneformørkelsen den 21. december 2010.

Den rødlige skive af Månen ses til højre i billedet, mens Mælkevejen buer
over himlen i al sin skønhed.

En anden svag glød af lys ses også, det er lys der omgiver den lysstærke
planet Venus i nederste venstre hjørne af billedet.

Dette fænomen, kendt som zodiakallys, fremkommer når lyset fra solen
reflekteres i støv i planeternes baneplan.

Det er så svagt, at det normalt er skjult af måneskin eller lysforurening.

Under en total måneformørkelse, blokerer jordens skygge for solens direkte lys på Månen.

Månen er stadig synligt, rød i farven, fordi kun lysstråler i den røde ende
af spektret er i stand til at nå Månen efter at være blevet omdirigeret gennem
Jordens atmosfære (de blå og grønne lysstråler er spredt meget stærkere end det røde).
Interessant er det at Månen, der ses over ​​VLTs Unit Telescope 2 (UT2),
blev observeret af UT1 den nat.

UT1 og UT2 er også kendt som Antu (betyder Solen i Mapudungun, et af
​​Chiles indfødtes sprog) og Kueyen (Månen), hhv.