En europæisk ALMA-antenne får en køretur
En europæisk Atacama Large Millimeter / submillimeter Array (ALMA) antenne tager en tur på Lore, en af ALMA Transporterne, i 2900-meters højde på Operations Support Facility (OFS) i de chilenske Andesbjerge.
Det skete den 23. juni 2010, og det var første gang, at de europæiske antenner blev løftet med transportørerne, en procedure der var fuldt vellykket, med begge flytninger afsluttet på en enkelt dag.
De første to europæiske antenner for ALMA er blevet flyttet til to nye udendørs sokler for at udføre tests af deres parabolers overfladenøjagtighed.
I denne proces, kendt som holografi, observerer antennerne signaler fra en særlig sender placeret på et nærliggende tårn.
For at muliggøre parallel samling af flere antenner, er der fornylig blevet bygget to nye sokler.
Da de nybyggede sokler ligger mellem de oprindelige positioner af de to antenner og holografitårnet, blev antennerne flyttet til de nye placeringer.
De europæiske ALMA-antenner er stillet til rådighed af ESO gennem en kontrakt med AEM Consortium (Thales Alenia Space, European Industrial Engineering, og MT-Aerospace).
ALMA antenne-transportørerne er også stillet til rådighed af ESO, og fremstillet af firmaet Scheuerle Fahrzeugfabrik GmbH.
ALMA, en international astronomisk facilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile.
ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)
Om billedet
Id: | potw1029a |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 19. juli 2010 10:00 |
Størrelse: | 3648 x 2736 px |
Om objektet
Navn: | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array |
Type: | Unspecified : Technology : Observatory : Telescope |