Ugens billede

23. juli 2012: Set fra et udsigtspunkt ved ESO Very Large Telescope på Cerro Paranal i den chilenske Atacama-ørken strækker observatoriets basecamp sig ud under os. Paranal Residencia, et fristed for de, der arbejder på bjerget, ses nær midten af billedet med kuplen på sit tag. Til venstre for Residencia på den anden side af vejen ses basecamps sportshal og til venstre for det ligger Mirror Maintenance Building (MMB), hvor de enorme VLT-spejle med jævne mellemrum renses og får ny belægning. Bag MMB ligger observatoriets kraftværk og længere til venstre er bygningen med det mekaniske værksted. I forgrunden snor Star Track sig op ad bjergsiden – en vandresti fra Residencia til bjergtoppen. Solen var gået ned omkring et kvarter før dette billede blev taget, hvilket efterlod basecamp badet i et smukt orange lys. Dette tusmørke skaber bløde skygger, der giver det bakkede landskab stor dybde. På Paranal kan et sådant syn kun opleves ...

16. juli 2012: Billedet viser en af de europæiske antenner til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der bliver flyttet ved projektets Operations Support Facility. Antennen har en diameter på 12 meter. Siden dette billede blev taget, er denne antenne og andre magen til blevet taget i brug, idet ALMA har startet videnskabelige observationer med et delvist færdiggjort system (se eso1137). For nylig, nærmere bestemt den 12. juli, lukkede ansøgningsrunden for den næste fase af ALMA-observationer. Mere end 1100 ansøgninger fra astronomer over hele verden blev modtaget. ALMA laver sine observationer fra Chajnantor-højsletten i en højde på 5000 meter. Når ALMA er færdigbygget vil det bestå af 66 højpræcisions-antenner med diametre på 12 og 7 meter. Antennerne kan spredes over afstande på op til 16 km og kan arbejde sammen som ét stort teleskop ved bølgelængder på 0,32 til 3,6 millimeter. Mere end halvdelen af de 66 antenner er allerede på Chajnantor (se ann12035). ...

9. juli 2012: Dette nye billede af Kattepote-tågen er en kombination af optagelser fra MPG/ESO 2,2 meter teleskopet og fra de dygtige amatørastronomer Robert Gendler og Ryan M. Hannahoe. Tågens karakteristiske form dannes af rødlige svulmende skyer af glødende gas mod en mærk himmel, der er spækket med stjerner. Billedet blev lavet ved at kombinere eksisterende observationer fra 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile (se ESO’s fotopressemeddelelse eso1003) med billeder med i alt 60 timers eksponeringstid lavet med et 0,4 meter teleskop af Gendler og Hannahoe. Opløsningen af de eksisterende observationer fra 2,2 meter MPG/ESO teleskopet blev kombineret (ved at anvende deres ”luminans” eller lysstyrke) med farveinformationen fra Gendler og Hannahoes observationer til en smuk kombination af data fra amatør- og professionelle teleskoper. For eksempel bringer den ekstra farveinformation en svag blå tåge frem i det centrale område, som ikke ses i det oprindelige ESO-billede, mens ESO’s data bidrager med de ...

2. juli 2012: ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Siden februar 2002 (se eso0205) har Paranal Residencia huset dem, der arbejder i skiftehold på ESO’s flagskibs-observatorium. Paranal i Chiles Atacama-ørkenen er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope (VLT). Denne måneds før-og-nu billeder – begge taget af ESO’s fotoambassadør Gerhard Hüdepohl – giver os et unikt indblik i hvordan denne oase i ørkenen er blevet bygget. Det historiske billede viser Residencia under opførelse i slutningen af 2000. Bygningen blev tegnet af det tyske arkitektfirma Auer+Weber og er baseret på en underjordisk L-form. Byggematerialerne har samme farve som ...

25. juni 2012: En kold mørk nat på Mars midt i en gold ørken. En smal vej oplyst af kunstigt lys snor sig op til en ensom menneskelig forpost på toppen af et gammelt bjerg. Det er i hvert fald hvad en science fiction fan kan få ud af dette næsten overjordiske billede. I virkeligheden viser billedet ESO’s Paranal-observatorium her på Jorden, der er hjemsted for Very Large Telescope (VLT). Ikke desto mindre er det nemt at forstille sig, at et sådant syn en gang i fremtiden vil kunne ses på Mars, måske i slutningen af århundredet. Det er grunden til, at Julien Girard, som har taget billedet, kalder det ”Mars 2099”. I en højde på 2600 meter i Chiles Atacama-ørken ligger ESO’s Paranal-observatorium i et af de tørreste og mest øde områder på Jorden. Faktisk er landskabet så marslignende, at det europæiske rumagentur (ESA) og NASA tester deres Mars-robotter i dette område. ...

18. juni 2012: En af astronomernes største fjender er Jordens atmosfære, der får objekter på himlen til at se utydelige ud, når de observeres med jordbaserede teleskoper. For at modvirke dette anvender astronomer en teknik kaldet adaptiv optik, hvor computerstyrede, deformerbare spejle justeres hundredvis af gange i sekundet for at korrigere for atmosfærens forstyrrende virkning. Dette spektakulære billede viser Yepun [1], der sender en kraftig gul laser op i himlen. Yepun er det fjerde 8,2 meter enhedsteleskop på ESO’s Very Large Telescope (VLT). Laserstrålen skaber en glødende plet – en kunstig stjerne – i Jordens atmosfære ved at påvirke et lag af natriumatomer i en højde på 90 km. Dette system kaldet Laser Guide Star (LGS) er en del af VLTs adaptive optik. Det lys, der kommer tilbage fra den kunstige stjerne, bruges som en reference til at styre de deformerbare spejle og derved fjerne effekten af de atmosfæriske forstyrrelser. Det gør det ...

11. juni 2012: Mange astronomiske billeder viser imponerende syn på himlen og dette er ingen undtagelse. Der er dog noget udsædvanligt over dette panorama. Bag ESO’s Very Large Telescope (VLT) ses to strømme af stjerner, der ligner brusende vandfald eller måske røgsøjler, der stiger op mod himlen. Det er fordi dette panorama viser hele himmelkuglen fra zenit til horisonten og samtlige 360 grader rundt. De to strømme er faktisk ét og samme bånd: vores galakse, Mælkevejen, der strækker sig over himlen fra horisont til horisont. Der hvor båndet går hen over vores hoveder, bliver det bredt ud langs hele den øverste kant af panoramaet. Det er på grund af den forvrængning, der er nødvendig for at klemme hele himmelkuglen ind i et fladt, rektangulært billede. For at forstå dette billede skal du forestille dig, at den yderste venstre kant er sat sammen med den yderste højre kant og laver en løkke omkring dig ...

4. juni 2012: ESO turns fifty this year, and to celebrate this important anniversary, we are showing you glimpses into our history. Once a month during 2012, a special Then and Now comparison Picture of the Week shows how things have changed over the decades at the La Silla and Paranal Observatory sites, the ESO offices in Santiago de Chile, and the Headquarters in Garching bei München, Germany. Our pair of photographs this month show how the computing power used by ESO has changed dramatically over time. Both photographs show Austrian astronomer Rudi Albrecht in front of ESO’s computer systems, but on dates separated by decades. In the historical image, taken in 1974 in the ESO offices in Santiago, Chile, we can see Albrecht, pencil in hand, poring over code in front of a teletype. He was working on software for the Spectrum Scanner attached to the ESO 1-metre telescope [1] located at ...

28. maj 2012: ESO’s fotoambassadør Babak Tafreshi har taget dette fantastiske billede af antennerne i Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) med den prægtige Mælkevej som baggrund. Himlens rigdom på dette billede vidner om de uovertrufne astronomiske forhold på den 5000 meter høje Chajnantor-højslette i Chiles Atacama-region. På billedet ses stjernebilledet Carina (Kølen) og Vela (Sejlet). Mælkevejens mørke tjavsede støvskyer strækker sig fra øverst i billedet lidt til venstre for midten til bunden af billedet lidt til højre for midten. Den klare orange stjerne i øverst lidt til venstre for midten er Suhail i Vela, mens den tilsvarende orange stjerne øverst i midten er Avior i Carina. Tæt på disse stjerner ses tre klare blå stjerner, der danner et ”L”. De to til venstre hører til Vela, mens den til højre hører til Carina. Og præcis i midten af billedet under disse stjerner ses den lyserøde glød fra Carina-tågen (eso1208). ESO, der er den ...

21. maj 2012: Babak Tafreshi, en af ESO’s fotoambassadører, har fanget et interessant fænomen på Chajnantor-højsletten, hjemsted for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Disse bizarre is- og sneformationer kaldes for isspidser (”penitentes” på spansk og ”penitents” på engelsk). De er badet i lyset fra Månen, der ses til højre i billedet. Til venstre, højere oppe på himlen, kan den Store og Lille Magellanske Sky anes, mens Carina-tågens rødlige glød ses tæt på horisonten yderst til venstre. Isspidserne er naturlige vidundere, der ses i højtliggende områder, såsom her i de chilenske Andesbjerge, typisk mere end 4000 meter over havets overflade. De er tynde pigge og knivskær af hærdet sne eller is, der ofte dannes i klynger med deres spidser pegende mod Solen. De kan være alt fra et par centimeter i højden, der ligner lavt græs, og helt op til fem meter, der giver fornemmelsen af en isskov midt i ørkenen. De nøjagtige detaljer ...

14. maj 2012: Dette billede viser et af enhedsteleskoperne (UT4) på ESO’s Very Large Telescope (VLT), da det for nyligt kortvarigt blev holdt fanget af ESO’s ingeniører. Det var omgivet af et midlertidigt bur af stilladser, som et led i forberedelserne til det nye Adaptive Optics Facility (AOF). Projektet vil konvertere UT4 til et fuldt adaptivt teleskop. AOF vil korrigere for den forstyrrende effekt af Jordens atmosfære og vil gøre det muligt at lave meget skarpere billeder med HAWK-I og MUSE-instrumenterne. Mange nye komponenter bliver tilføjet til UT4, som en del af AOF. Blandt disse er det deformerbare sekundærspejl (DSM): et tyndskal-spejl med en diameter på 1,1 meter, men som kun er 2 millimeter tykt. Spejlet er tyndt nok til let at blive deformeret af mere end tusind aktuatorer i op til tusind gange i sekundet, for at modvirke atmosfærens forstyrrelser. DSM er det største adaptive spejl produceret til dato (ann12015). Et andet ...

7. maj 2012: ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Disse to billeder er taget på toppen af La Silla, der er et 2400 meter højt bjerg i udkanten af den chilenske Atacama-ørken. La Silla var ESO’s første observatorium. Det historiske billede er taget i 1975 og viser nogle af de lastbiler og andet udstyr, der blev anvendt til konstruktionen af kuplen på ESO’s 3,6 meter teleskop, som var i gang bag fotografen. Til venstre er stedets vandtanke. På det nutidige billede ses tre nye teleskoper, der indbyrdes ser meget forskellige ud. Til højre for vandtanken ...

30. april 2012: Den overjordiske skønhed af Chiles Atacama-ørken, der er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope (VLT), strækker sig mod horisonten på dette panoramabillede. På Cerro Paranal, der er den højeste bjergtop i midten af billedet, ses de fire gigantiske VLT-enhedsteleskoper, som hver har et spejl med en diameter på 8,2 meter. På bjergtoppen til venstre for Cerro Paranal står VISTA-kortlægningsteleskopet. Dette 4,1 meter teleskop kortlægger store dele af himlen og søger efter interessante mål, som VLT og andre teleskoper på Jorden og i rummet så kan studere i stor detalje. Dette område byder på nogle af de bedste observationsforhold, der findes på vores planet. Til højre i dette 360 graders panorama er Solen ved at gå ned over Stillehavet, så der kastes lange skygger ind over bjerglandskabet. Til venstre skinner Månen på himlen. Snart vil nattens observationer begynde. Dette fantastiske panorama er taget af Serge Brunier, der er en af ESO’s ...

23. april 2012: ESO’s fotoambassadør Stéphane Guisard har optaget dette forbløffende panoramabillede af ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array i de chilenske Andesbjerge. Den 5000 meter høje og ekstremt tørre Chajnantor-højslette skaber de perfekte forhold for dette banebrydende teleskop, der studerer universet i lys med millimeter- og submillimeter-bølgelængde. Flere store antenner dominerer midten af billedet. Når ALMA står færdigt, vil det have i alt 54 af disse paraboler, der er 12 meter i diameter. Over anlægget ses Mælkevejens bue som en strålende baggrund. Da panoramaet blev taget, stod Månen tæt på Mælkevejens centrum på himlen, og dens lys badede antennerne i en spøgelsesagtig glød. Den Store og Lille Magellanske Sky, der er Mælkevejens største satellitgalakser, ses som to lysende pletter på himlen til venstre. Et særligt klart stjerneskud ses nær den Lille Magellanske Sky. Til højre ses nogle af ALMAs mindre 7 meter antenner. Tolv af disse antenner vil blive anvendt til at danne ...

16. april 2012: Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet kigger mod himlen en måneoplyst nat på Chajnantor, et af de højeste og tørreste observationssteder i verden. Astronomiske skatte fylder himlen over teleskopet, et bevis på de enestående forhold, der er på dette sted i Chiles Atacama-region. Til venstre skinner stjernerne, der udgør halen af stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Skorpionens ”brod” udgøres af de to klare stjerner, der er særligt tæt på hinanden. Liggende henover himlen, som et bånd af svage glødende skyer, ses Mælkevejens bånd. Mellem Scorpius og det næste stjernebilledet til højre, Sagittarius (Skytten), der toner frem over APEX’ parabol, ses tydeligt en glitrende stjernehob. Det er den åbne hob Messier 7, der også er kendt som Ptolemæus’ hob. Under Messier 7 og lidt til højre ses Sommerfugle-hoben, Messier 6. Længere til højre, lige over kanten af APEX’ parabol, ses en lyssvag sky, der ligner en lys tågeklat. Det er den berømte Lagunetåge (se ...

9. april 2012: Selvom Cerro Chico når en højde på hele 5300 meter over havet, er det kun et lille bjerg i landskabet på den majestætiske højslette i Andesbjergene. Faktisk betyder navnet på spansk ganske enkelt ”lille bjerg”. Fordi det ligger på Chajnantor-højsletten, udgør toppen af Cerro Chico imidlertid et fremragende og forholdsvis lettilgængeligt udsigtspunkt, hvor dette storslåede syn kan nydes. Midten af dette 360 graders panoramabillede ser mod nordøst, hvor de største vulkaner – de fleste af dem over 5500 meter – kan ses. I midten er selve Cerro Chajnantor. Til højre på højsletten ses Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet med Cerro Chascon bagved. Længere til højre, mod sydøst, ses næsten hele Chajnantor-højsletten. Ud over APEX-teleskopet ses tre Atacama Large Millimeter/submillimeter (ALMA) antenner. Mange flere er blevet tilføjet siden dette panorama blev optaget. Til venstre for Cerro Chajnantor ses Cerro Toco. Længere til venstre, mod nordvest, ses Licancabur-vulkanens markante kegleform. På Chajnantor-højsletten ...

2. april 2012: ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Dette historiske billede blev taget omkring 1970 fra dormitorierne på La Silla, der ligger lavere på bjerget end teleskopkuplerne. Dormitorierne er der, hvor astronomerne sover. Billedet ser op mod det højeste punkt på bjerget til venstre. Den metalliske struktur, der er synlig nær toppen, er ikke et teleskop, men en vandtank. Den hvide kuppel i midten af billedet er ESO’s 1 meter Schmidt-teleskop, der startede sit arbejde i februar 1972. Langt til højre i billedet er ESO’s 1 meter teleskop, kun lige synligt over højderyggen, og ...

26. marts 2012: Den franske fotograf Serge Brunier – en af ESO’s fotoambassadører – har skabt dette sammenhængende 360-graders panorama af Chajnantor-plateauet i Atacama-ørkenen, hvor Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er under opførelse. Panoramaprojektionen har forvrænget ALMA-antennernes form en smule, men det giver stadig en fornemmelse af, hvordan det ville være at stå midt i dette imponerende nye observatorium. Panoramaet viser også Chajnantor-plateauets fuldstændige isolation; i en højde af 5000 meter er der næsten ingen former i landskabet bortset fra nogle få bjerg- og bakketoppe. Selvom det er udfordrende at konstruere et så ambitiøst teleskopprojekt i et afsidesliggende og barskt miljø, er den højde beliggenhed perfekt til submillimeter-astronomi. Det skyldes, at vanddamp i atmosfæren normalt absorberer denne form for stråling, men på højtliggende steder såsom Chajnantor, er luften meget tørrere. ALMA lavede sine første videnskabelige observationer den 30. september 2011 med en mindre gruppe af antenner. Når observatoriet er færdigt, vil det imponerende ...

19. marts 2012: Very Large Telescope har fanget endnu et medlem af Leo I-galaksegruppen i stjernebilledet Leo (Løven). Galaksen Messier 95 ses direkte ind mod dens skive af stjerner, gas og støv og fremviser derfor meget tydeligt sin spiralstruktur. Spiralarmene danner en næsten perfekt cirkel rundt om galaksens centrum, før de spredes ud og skaber en mankelignende effekt, som enhver løve ville være stolt af. Et andet, men måske endnu mere slående træk ved Messier 95, er dens flammende gyldne kerne. Den indeholder en stjernedannende ring, som er næsten 2000 lysår på tværs, og her foregår en stor del af galaksens stjernedannelse. Dette fænomen forekommer oftest i bjælkespiralgalakser som Messier 95 og vores eget hjem, Mælkevejen. I Leo I-gruppen står Messier 95 i skyggen af sin bror Messier 96 (se potw1143). Messier 96 er faktisk det mest lysstærke medlem af gruppen og – som ”den stolte leder” – ligger den også navn til ...

12. marts 2012: Kuplerne på ESO’s Very Large Telescope står på toppen af Cerro Paranal og bader sig i sollyset på endnu en herlig skyfri dag. Men noget er anderledes på dette billede: et fint lag af sne har lagt sig henover ørkenlandskabet. Det er ikke noget man ser hver dag, faktisk tværtimod, da Atacama-ørkenen næsten ingen nedbør får. Adskillige faktorer bidrager til de tørre forhold i Atacama. Andesbjergene blokerer for regn fra øst, og den chilenske kyststrækning fra vest. Den kolde Humboldt-strøm ud for kysten i Stillehavet skaber et kystnært inversionslag af koldt luft, som forhindrer regnskyer i at udvikle sig. Et højtryksområde i den sydøstlige del af Stillehavet skaber cirkulerende vinde, der danner en anticyclon, som også hjælper med at holde klimaet i Atacama tørt. Takket være alle disse faktorer, er området bredt anerkendt som det tørreste sted på Jorden! På Paranal er nedbørsniveauet normalt kun nogle få millimeter om året ...