Ugens billede

10. september 2012: ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESOs kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Denne måned viser vi en del af ESO, der føles næsten tidløs. Efter en lang interkontinental flyvning til Santiago eller nattevagterne under observationer ved teleskoperne, hvad kunne så være bedre end et behageligt hvilested hvor man kan hvile og samle kræfter før næste del af rejsen? Fra organisationens tidligste år har ESOs gæstehus i Santiago leveret netop det til gæsterne til observatoriets lokaliteter i Chile. Vores før-og-nu billede i denne måned viser gæstehusets lounge i 1996 og i dag. Gæstehuset er en stor villa i en ...

3. september 2012: Dette farverige billede viser det stjernedannende område LHA 120-N44 [1] i den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens små satellitgalakser. Billedet er en kombination af en optagelse i synligt lys fra MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile med optagelser i infrarødt lys og røntgenstråling fra rumbaserede observatorier. I midten af dette meget rige område med gas, støv og unge stjerner ligger stjernehoben NGC 1929. Dens tunge stjerner producerer intens stråling, udkaster materiale ved høj hastighed som stjernevinde og raser gennem deres korte, men strålende liv for at eksplodere som supernovaer. Vindene og supernova-chokbølger har skabt et stort hulrum, en såkaldt superboble, i den omkringliggende gas. Observationer med NASAs Chandra-røntgenobservatorium (her vist med blå farver) afslører varme områder skabt af disse vinde og chokbølger, mens infrarøde data fra NASAs Spitzer-rumteleskop (vist med røde farver) viser, hvor der findes støv og koldere gas. Billedet i synligt lys fra MPG/ESO ...

27. august 2012: Forestil dig, at du lige har set en smuk solnedgang fra toppen af Cerro Paranal. Mens Atacama-ørkenen lydløst glider ind i natten, åbner ESOs Very Large Telescope (VLT) sine kraftfulde øjne mod universet. Med dette spektakulære 360 graders panorama, kan du forestille dig den udsigt, du ville have, hvis du stod der, nær den sydlige kant af VLT-platformen. I forgrunden åbner det fjerde af VLTs hjælpeteleskoper (AT4) sig. Til venstre for det er Solen allerede gået ned over Stillehavet – dækket af skyer under højden på Paranal, som altid. Hen over resten af platformen ses de tre andre hjælpeteleskoper foran de store bygninger, der huser de fire 8,2 meter enhedsteleskoper. Endelig ses også Residencia og andre basecamp-faciliteter lidt væk nær billedets højre kant. Mens natten falder på, så forestil dig, at du er indhyllet i en dyb stilhed, knapt forstyrret af vinden eller af disse gigantiske maskiners glidende bevægelser. Det ...

20. august 2012: En kraftig laserstråle fra ESOs Very Large Telescope (VLT) stryger over nattehimlen i den chilenske Atacama-ørken på dette fantastiske billede taget af Julien Girard. Jordens rotation under den 30 minutter lange eksponering – og laserens bevægelse som kompensation for dette – er skyld i, at det ser ud som om strålen spreder sig ud. Det er også grunden til, at stjernerne er strakt ud til krumme spor, der afslører subtile forskelle i deres farver. Laseren bruges til at skabe en lysplet – en kunstig stjerne – ved at få natriumatomer 90 kilometer oppe i Jordens atmosfære til at gløde. Målinger af denne såkaldte guidestjerne bruges til at korrigere for atmosfærens forstyrrende effekt under astronomiske observationer – en teknik, der er kendt som adaptiv optik. Selvom tilstrækkeligt klare naturlige stjerner også bruges til adaptiv optik, så kan en laser-guidestjerne placeres, hvor det er nødvendigt. Det betyder, at adaptiv optik kan anvendes ...

13. august 2012: Orion, jægeren, står vagt over antennerne på Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og lyser højt på den chilenske nattehimmel. Med sin karakteristiske timeglasform og de tre klare stjerner i Orions bælte i midten, er dette stjernebillede let genkendeligt. Dette billede, der er taget fra den sydlige halvkugle, viser Orions sværd over bæltet. Sværdet er hjemsted for et af de mest fantastiske objekter på himlen – Oriontågen – der ses som den midterste ”stjerne” i sværdet. Dens slørede tåge kan ses med det blotte øje under gode forhold. De tre ALMA-antenner, der ses på dette billede, udgør kun en lille del af hele ALMA-anlægget, som i alt har 66 antenner. ALMA kombinerer signalerne fra sine antenner, som står adskilt med en afstand på op til 16 kilometer, for at danne et enkelt kæmpestort teleskop ved hjælp af en teknik kaldet interferometri. Selvom at byggeriet ikke forventes at være færdigt før i ...

6. august 2012: ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Disse to billeder viser indgangen til Paranal-observatoriet i det nordlige Chile. Billederne er taget mod toppen af Cerro Paranal, som det så ud i 1987 og ser ud i dag. Cerro Paranal-området blev udpeget som et muligt sted for det fremtidige Very Large Telescope (VLT) i 1983 af et hold, der bl.a. inkluderede ESO’s tidligere generaldirektør Lodewijk Woltjer (se Messenger, nr. 64, pp 5-8 for mere information). I 1987 blev en grusvej til toppen bygget og der blev etableret en permanent station til overvågning af forholdene. ...

30. juli 2012: På Jorden hænger pupper sammen med nyt liv. Der er også ”pupper” i rummet, men i stedet for at beskytte laver mens de omformer sig til natsværmere, er de fødesteder for nye stjerner. Den røde sky på billedet, der er taget med EFOSC2-instrumentet på ESOs New Technology Telescope, er et perfekt eksempel på et af disse stjernedannende områder. På billedet ses en sky kaldet RCW 88, der ligger omkring titusind lysår væk og som er omkring ni lysår bred. Den er ikke lavet af silke som en natsværmers puppe, men af glødende brintgas, der omgiver de nyligt dannede stjerner. De nye stjerner dannes af skyer af denne brintgas, der falder sammen pga. deres egen tyngdekraft. Nogle af de mere udviklede stjerner, der allerede lyser klart, kan endda skimtes gennem skyen. Disse unge stjerner er meget energirige og udsender store mængder ultraviolet stråling, der flår elektroner væk fra brintatomerne i skyen ...

23. juli 2012: Set fra et udsigtspunkt ved ESO Very Large Telescope på Cerro Paranal i den chilenske Atacama-ørken strækker observatoriets basecamp sig ud under os. Paranal Residencia, et fristed for de, der arbejder på bjerget, ses nær midten af billedet med kuplen på sit tag. Til venstre for Residencia på den anden side af vejen ses basecamps sportshal og til venstre for det ligger Mirror Maintenance Building (MMB), hvor de enorme VLT-spejle med jævne mellemrum renses og får ny belægning. Bag MMB ligger observatoriets kraftværk og længere til venstre er bygningen med det mekaniske værksted. I forgrunden snor Star Track sig op ad bjergsiden – en vandresti fra Residencia til bjergtoppen. Solen var gået ned omkring et kvarter før dette billede blev taget, hvilket efterlod basecamp badet i et smukt orange lys. Dette tusmørke skaber bløde skygger, der giver det bakkede landskab stor dybde. På Paranal kan et sådant syn kun opleves ...

16. juli 2012: Billedet viser en af de europæiske antenner til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der bliver flyttet ved projektets Operations Support Facility. Antennen har en diameter på 12 meter. Siden dette billede blev taget, er denne antenne og andre magen til blevet taget i brug, idet ALMA har startet videnskabelige observationer med et delvist færdiggjort system (se eso1137). For nylig, nærmere bestemt den 12. juli, lukkede ansøgningsrunden for den næste fase af ALMA-observationer. Mere end 1100 ansøgninger fra astronomer over hele verden blev modtaget. ALMA laver sine observationer fra Chajnantor-højsletten i en højde på 5000 meter. Når ALMA er færdigbygget vil det bestå af 66 højpræcisions-antenner med diametre på 12 og 7 meter. Antennerne kan spredes over afstande på op til 16 km og kan arbejde sammen som ét stort teleskop ved bølgelængder på 0,32 til 3,6 millimeter. Mere end halvdelen af de 66 antenner er allerede på Chajnantor (se ann12035). ...

9. juli 2012: Dette nye billede af Kattepote-tågen er en kombination af optagelser fra MPG/ESO 2,2 meter teleskopet og fra de dygtige amatørastronomer Robert Gendler og Ryan M. Hannahoe. Tågens karakteristiske form dannes af rødlige svulmende skyer af glødende gas mod en mærk himmel, der er spækket med stjerner. Billedet blev lavet ved at kombinere eksisterende observationer fra 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile (se ESO’s fotopressemeddelelse eso1003) med billeder med i alt 60 timers eksponeringstid lavet med et 0,4 meter teleskop af Gendler og Hannahoe. Opløsningen af de eksisterende observationer fra 2,2 meter MPG/ESO teleskopet blev kombineret (ved at anvende deres ”luminans” eller lysstyrke) med farveinformationen fra Gendler og Hannahoes observationer til en smuk kombination af data fra amatør- og professionelle teleskoper. For eksempel bringer den ekstra farveinformation en svag blå tåge frem i det centrale område, som ikke ses i det oprindelige ESO-billede, mens ESO’s data bidrager med de ...

2. juli 2012: ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Siden februar 2002 (se eso0205) har Paranal Residencia huset dem, der arbejder i skiftehold på ESO’s flagskibs-observatorium. Paranal i Chiles Atacama-ørkenen er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope (VLT). Denne måneds før-og-nu billeder – begge taget af ESO’s fotoambassadør Gerhard Hüdepohl – giver os et unikt indblik i hvordan denne oase i ørkenen er blevet bygget. Det historiske billede viser Residencia under opførelse i slutningen af 2000. Bygningen blev tegnet af det tyske arkitektfirma Auer+Weber og er baseret på en underjordisk L-form. Byggematerialerne har samme farve som ...

25. juni 2012: En kold mørk nat på Mars midt i en gold ørken. En smal vej oplyst af kunstigt lys snor sig op til en ensom menneskelig forpost på toppen af et gammelt bjerg. Det er i hvert fald hvad en science fiction fan kan få ud af dette næsten overjordiske billede. I virkeligheden viser billedet ESO’s Paranal-observatorium her på Jorden, der er hjemsted for Very Large Telescope (VLT). Ikke desto mindre er det nemt at forstille sig, at et sådant syn en gang i fremtiden vil kunne ses på Mars, måske i slutningen af århundredet. Det er grunden til, at Julien Girard, som har taget billedet, kalder det ”Mars 2099”. I en højde på 2600 meter i Chiles Atacama-ørken ligger ESO’s Paranal-observatorium i et af de tørreste og mest øde områder på Jorden. Faktisk er landskabet så marslignende, at det europæiske rumagentur (ESA) og NASA tester deres Mars-robotter i dette område. ...

18. juni 2012: En af astronomernes største fjender er Jordens atmosfære, der får objekter på himlen til at se utydelige ud, når de observeres med jordbaserede teleskoper. For at modvirke dette anvender astronomer en teknik kaldet adaptiv optik, hvor computerstyrede, deformerbare spejle justeres hundredvis af gange i sekundet for at korrigere for atmosfærens forstyrrende virkning. Dette spektakulære billede viser Yepun [1], der sender en kraftig gul laser op i himlen. Yepun er det fjerde 8,2 meter enhedsteleskop på ESO’s Very Large Telescope (VLT). Laserstrålen skaber en glødende plet – en kunstig stjerne – i Jordens atmosfære ved at påvirke et lag af natriumatomer i en højde på 90 km. Dette system kaldet Laser Guide Star (LGS) er en del af VLTs adaptive optik. Det lys, der kommer tilbage fra den kunstige stjerne, bruges som en reference til at styre de deformerbare spejle og derved fjerne effekten af de atmosfæriske forstyrrelser. Det gør det ...

11. juni 2012: Mange astronomiske billeder viser imponerende syn på himlen og dette er ingen undtagelse. Der er dog noget udsædvanligt over dette panorama. Bag ESO’s Very Large Telescope (VLT) ses to strømme af stjerner, der ligner brusende vandfald eller måske røgsøjler, der stiger op mod himlen. Det er fordi dette panorama viser hele himmelkuglen fra zenit til horisonten og samtlige 360 grader rundt. De to strømme er faktisk ét og samme bånd: vores galakse, Mælkevejen, der strækker sig over himlen fra horisont til horisont. Der hvor båndet går hen over vores hoveder, bliver det bredt ud langs hele den øverste kant af panoramaet. Det er på grund af den forvrængning, der er nødvendig for at klemme hele himmelkuglen ind i et fladt, rektangulært billede. For at forstå dette billede skal du forestille dig, at den yderste venstre kant er sat sammen med den yderste højre kant og laver en løkke omkring dig ...

4. juni 2012: ESO turns fifty this year, and to celebrate this important anniversary, we are showing you glimpses into our history. Once a month during 2012, a special Then and Now comparison Picture of the Week shows how things have changed over the decades at the La Silla and Paranal Observatory sites, the ESO offices in Santiago de Chile, and the Headquarters in Garching bei München, Germany. Our pair of photographs this month show how the computing power used by ESO has changed dramatically over time. Both photographs show Austrian astronomer Rudi Albrecht in front of ESO’s computer systems, but on dates separated by decades. In the historical image, taken in 1974 in the ESO offices in Santiago, Chile, we can see Albrecht, pencil in hand, poring over code in front of a teletype. He was working on software for the Spectrum Scanner attached to the ESO 1-metre telescope [1] located at ...

28. maj 2012: ESO’s fotoambassadør Babak Tafreshi har taget dette fantastiske billede af antennerne i Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) med den prægtige Mælkevej som baggrund. Himlens rigdom på dette billede vidner om de uovertrufne astronomiske forhold på den 5000 meter høje Chajnantor-højslette i Chiles Atacama-region. På billedet ses stjernebilledet Carina (Kølen) og Vela (Sejlet). Mælkevejens mørke tjavsede støvskyer strækker sig fra øverst i billedet lidt til venstre for midten til bunden af billedet lidt til højre for midten. Den klare orange stjerne i øverst lidt til venstre for midten er Suhail i Vela, mens den tilsvarende orange stjerne øverst i midten er Avior i Carina. Tæt på disse stjerner ses tre klare blå stjerner, der danner et ”L”. De to til venstre hører til Vela, mens den til højre hører til Carina. Og præcis i midten af billedet under disse stjerner ses den lyserøde glød fra Carina-tågen (eso1208). ESO, der er den ...

21. maj 2012: Babak Tafreshi, en af ESO’s fotoambassadører, har fanget et interessant fænomen på Chajnantor-højsletten, hjemsted for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Disse bizarre is- og sneformationer kaldes for isspidser (”penitentes” på spansk og ”penitents” på engelsk). De er badet i lyset fra Månen, der ses til højre i billedet. Til venstre, højere oppe på himlen, kan den Store og Lille Magellanske Sky anes, mens Carina-tågens rødlige glød ses tæt på horisonten yderst til venstre. Isspidserne er naturlige vidundere, der ses i højtliggende områder, såsom her i de chilenske Andesbjerge, typisk mere end 4000 meter over havets overflade. De er tynde pigge og knivskær af hærdet sne eller is, der ofte dannes i klynger med deres spidser pegende mod Solen. De kan være alt fra et par centimeter i højden, der ligner lavt græs, og helt op til fem meter, der giver fornemmelsen af en isskov midt i ørkenen. De nøjagtige detaljer ...

14. maj 2012: Dette billede viser et af enhedsteleskoperne (UT4) på ESO’s Very Large Telescope (VLT), da det for nyligt kortvarigt blev holdt fanget af ESO’s ingeniører. Det var omgivet af et midlertidigt bur af stilladser, som et led i forberedelserne til det nye Adaptive Optics Facility (AOF). Projektet vil konvertere UT4 til et fuldt adaptivt teleskop. AOF vil korrigere for den forstyrrende effekt af Jordens atmosfære og vil gøre det muligt at lave meget skarpere billeder med HAWK-I og MUSE-instrumenterne. Mange nye komponenter bliver tilføjet til UT4, som en del af AOF. Blandt disse er det deformerbare sekundærspejl (DSM): et tyndskal-spejl med en diameter på 1,1 meter, men som kun er 2 millimeter tykt. Spejlet er tyndt nok til let at blive deformeret af mere end tusind aktuatorer i op til tusind gange i sekundet, for at modvirke atmosfærens forstyrrelser. DSM er det største adaptive spejl produceret til dato (ann12015). Et andet ...

7. maj 2012: ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. Disse to billeder er taget på toppen af La Silla, der er et 2400 meter højt bjerg i udkanten af den chilenske Atacama-ørken. La Silla var ESO’s første observatorium. Det historiske billede er taget i 1975 og viser nogle af de lastbiler og andet udstyr, der blev anvendt til konstruktionen af kuplen på ESO’s 3,6 meter teleskop, som var i gang bag fotografen. Til venstre er stedets vandtanke. På det nutidige billede ses tre nye teleskoper, der indbyrdes ser meget forskellige ud. Til højre for vandtanken ...

30. april 2012: Den overjordiske skønhed af Chiles Atacama-ørken, der er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope (VLT), strækker sig mod horisonten på dette panoramabillede. På Cerro Paranal, der er den højeste bjergtop i midten af billedet, ses de fire gigantiske VLT-enhedsteleskoper, som hver har et spejl med en diameter på 8,2 meter. På bjergtoppen til venstre for Cerro Paranal står VISTA-kortlægningsteleskopet. Dette 4,1 meter teleskop kortlægger store dele af himlen og søger efter interessante mål, som VLT og andre teleskoper på Jorden og i rummet så kan studere i stor detalje. Dette område byder på nogle af de bedste observationsforhold, der findes på vores planet. Til højre i dette 360 graders panorama er Solen ved at gå ned over Stillehavet, så der kastes lange skygger ind over bjerglandskabet. Til venstre skinner Månen på himlen. Snart vil nattens observationer begynde. Dette fantastiske panorama er taget af Serge Brunier, der er en af ESO’s ...