Ugens billede

16. september 2013: Den lille landsby Toconao er den bebyggelse, der ligger nærmest det største eksisterende astronomiprojekt, ALMA [1], the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Toconao har mindre end 800 indbyggere, og ligger 2475 meter over havets overflade i en naturlig oase forsynet af en lille bjergflod i udkanten af verdens tørreste ørken, Atacamaørkenen. Floden løber ikke hele året, men de lokale landmænd har klogt bygget et netværk af dæmninger og kanaler til at regulere vandstrømmen, så de kan have afgrøder hele året rundt. Når man ser nærmere på billedet, kan man nederst til venstre finde nogle bygninger lavet af traditionelle materialer såsom soltørrede mursten og vulkanske klippesten, som fx Sankt Lukas Kirke og Klokketårnet. Sideløbende med deres videnskabelige arbejde har ALMA-personalet arbejdet med de ældste Atacameño i Toconao og andre områder for at indsamle deres kulturs syn på Universet i en bestræbelse på at bevare denne kulturelle og videnskabelige arv for senere generationer. ...

9. september 2013: Dette spektakulære luftfoto der er taget af ESO fotoambassadøren Gerhard Hüdelpohl, viser Cerro Amazones, og viser det fantastiske øjeblik, hvor alt lige falder sammen, og skaber det perfekte billede. Hüdelpohl er også elektronik ingeniør på det Europæiske Syd Observatoriums Very Large Telescope (VLT) på Cerro Paranal, verdens mest avancerede astronomisk observatorium, der observerer synligt lys, og ESOs fagskibs-facilitet. Hüdenpohl tog dette billede mens han var på et fly mellem Antofagasta til Santiago. Kort efter at flyet var lettet, kom dette ideelle syn af Cerro Paranal til et luftfoto - Hüdelpohl kunne ikke have bedt om bedre betingelser. Han greb chancen og tog dette usædvanlige perspektiv, højt over det spektakulære terræn. Dette billede viser Atacamaørkenen med en fantastisk klarhed, den tynde zigzag sti der står tydeligt frem i det støvede terræn. Grusvejen slingrer op ad bjerget til toppet af Cerro Amazones. Denne facilitet huser for tiden et udvalg af kortlægningsudstyr, men ...

2. september 2013: ESOs PESSTO oversigt har taget dette billede af Messier 74, der er en betagende spiralgalakse med veldefinerede og hvirvlende arme. Dog er det virkelige interessante på dette billede galaksens nye klare tilføjelse fra sidst i juli 2013 - en Type II supernova med navnet SN2013ej, der er synlig som den klareste stjerne nederst til venstre i billedet. Sådanne supernovaer finder sted når kernen i en tung stjerne kollapser grundet dens egen tyngdekraft i slutningen af dens liv. Kollapset resulterer i en kæmpe eksplosion, der udsender materiale langt ud i rummet. Resultatet kan være mere lysende end hele den galakse, den ligger i, og kan observeres i uger, og nogle gange endda måneder. PESSTO (Public ESO Spectroscopic Survey for Transient Objects) er designet til at studere objekter, der kun fremkommer på nattehimlen i kort tid, som f.eks. supernovaer. Dette gør det ved at udnytte af en række instrumenter på NTT (New ...

26. august 2013: Dette billede fra ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal, viser et lille udsnit af den velkendte emissionståge NGC 6357, der ligger omkring 8000 lysår væk, i 'halen' af det sydlige stjernebillede Scorpius (Skorpionen). Dette billede viser den karakteristiske røde glød fra et H II område, der indeholder store mængder ioniseret og exciteret brintgas. Skyen er badet i et intenst ultraviolet lys, der hovedsageligt kommer fra den åbne stjernehob Pismis 24, der huser nogle tunge, unge og blå stjerner. Skyen udsender det ultraviolette lys som synligt lys, i dette særlige røde skær. Stjernehoben er ikke inden for billedrammen her, men det slørrede lys oplyser skyen lige til højre for midten i billedet. Vi ser på et nærbillede af den omkringliggende stjernetåge, der viser en sammensurium af gas, mørkt støv, nyfødte stjerner og stjerner der er ved at blive dannet.

19. august 2013: Et klart stjernetæppe udgør baggrunden i dette smukke billede taget af astronomen Håkon Dahle. Silhuetten der ses i forgrunden er Håkon selv, der er omgivet af et par af de store mørke kupler, der er spredt over bjerget hvor ESOs La Silla-observatorium ligger. Mange professionelle astronomer er også ivrige fotografer - og hvem kan ikke forstå det? ESOs faciliteter i Atacamaørkenen er blandt de bedste steder i verden, når man ønsker at observere stjernerne, og af samme grund er det fantastiske steder at tage billeder af nattehimlen. Håkon tog disse billeder mens han var på en uges observationstid på MPG/ESO 2,2-meter teleskopet. I løbet af denne tid blev teleskopet til tider betjent af et andet observationshold, hvilket gav Håkon mulighed for at beundre den stjerneklare nat - og samtidig tage billeder som resten af os kan se. Mælkevejen er mere klar i syd for ækvator end her nordpå, grundet den ...

12. august 2013: Dette smukke billede viser galakserne NGC 799 (nederst) og NGC 800 (øverst), der ligger i stjernebilledet Cetus (Hvalfisken). Dette galaksepar blev først observeret af den amerikanske astronom Lewis Swift tilbage i 1885. I en afstand på omkring 300 millioner lysår, ser vi disse galakser ovenfra så vi kan sætte ekstra meget pris på deres former. Ligesom vores galakse Mælkevejen er disse objekter begge spiralgalakser, der består af de karakteristiske lange spiralarme, der vikles ud fra en klar bule i midten. I de tydelige spiralarme ligger et stort antal varme, unge og blå stjerner, der dannes i stjernehobe (det er de små blå prikker der kan ses på dette billede), mens der findes en større og mere kompakt gruppe gamle, kolde og røde stjerner i den centrale bule, der næsten ligger i en kugle. Ved første øjekast ser de to galakser næsten ens ud, men for at se forskellen bliver man ...

5. august 2013: Dette billede viser udsigten til øst fra Paranal-observatoriet få sekunder efter at solen var forsvundet bag horisonten. Den orange glød fra solnedgangen kan ses imod de 1,8-meter VLT hjælpeteleskoper, og den næsten fulde måne hænger på himlen. Men billedet bliver endnu mere interessant takket være et atmosfærisk fænomen, der er kendt som Venus’ Bælte. Den gråblå skygge over horisonten er Jordens skygge, og lige over den er en lyserødlig glød. Dette fænomen opstår på grund af det rødgjorte lys fra den nedgående sol, der bliver spredt af Jordens atmosfære. Denne atmosfæriske effekt kan ligeledes ses kort før solopgang. En meget lignende effekt kan også observeres under en total solformørkelse. Teleskoperne, der vises på billedet, er tre af de fire 1,8-meter hjælpeteleskoper, der indkapsles af ultra kompakte mobile bygninger. Disse teleskoper er dedikerede til interferometriske observationer, hvilket kan skabes når to eller flere teleskoper arbejder sammen. De vil danne et virtuelt ...

29. juli 2013: Spiralgalakser er normalt meget æstetiske objekter, og allermest når de ses oppefra. Dette billede er et særligt flot eksempel, da det viser den fantastisk smukke Messier 100, der ligger i den sydlige del af stjernebilledet Coma Berenices, omkring 55 millioner lysår fra Jorden. På trods af at Messier 100 har nogle meget veldefinerede spiralarme, har den samtidig den svageste bjælkelignende struktur i centrum, hvilket gør, at den klassificeres som en type SAB. Selvom det ikke ses tydeligt på dette billede, har forskere været i stand til at bekræfte, at der rent faktisk findes en bjælke i centrum ved at observere den i andre bølgelængder. Dette meget detaljerede billede, viser de hovedtræk, der forventes af en galakse af denne type: store skyer af brintgas; glødende røde områder der på ny udsender den energi der er absorberet fra nyfødte tunge stjerner; den konstante klarhed af ældre gullige stjerner der ligger i nærheden ...

22. juli 2013: Dette dynamiske billede viser New Technology Telescope (NTT) beliggende ved ESOs La Silla Observatorium i Chile. Den markant formede teleskopbygning fremstår i billedet sløret af bevægelse, da teleskopet roterer for at sigte mod dets næste mål. Billedet blev taget med en 30-sekunders eksponering. En af de første ting, man bemærker i billedet, er, at teleskopbygningen har en ejendommelig kantet form på ydersiden snarere end det mere almindelige design med en rund kuppel. Dette særprægede design er blevet kopieret mange gangen, inklusiv på ESOs Very Large Telescope, men det var banebrydende, da teleskopet blev indviet i 1989. NTTs revolutionerende design er målrettet optimal billedkvalitet, fx gennem nøje kontrolleret ventilation, der optimerer luftstrømmen hen over NTT og derved minimerer den slørende effekt fra turbulent luft inde i teleskopet. De store flapper, der er en af hoveddelene i dette system, er lige netop synlige i billedets slør. En anden egenskab, der var avanceret ...

15. juli 2013: Dette sjældne luftfoto af Paranalobservatoriet blev taget i december 2012 af Clémentine Bacri og Adrien Normier, der flyver et specielt, miljøvenligt, ultralet [1] fly på en årelang rejse rundt i verden. Dette slående billede viser landskabets rå, naturlige skønhed omkring det fjerntliggende hjem for et af verdens fineste astronomiske faciliteter, ESOs Very Large Telescope (VLT), med dets fire uafhængige 8,2-meter teleskoper på toppen af Cerro Paranal. ESO har et fortløbende formidlingspartnerskab med ORA Wings for Science Project, et non-profit initiativ, der tilbyder antennestøtte til offentlige forskningsorganisationer. De to besætningsmedlemmer fra Wings for Science Project fløj hen over observatorierne i Nordchile, blandt andre steder, før de forlod Sydamerika og fortsatte til Australien. I løbet af deres tur hjælper de forskere ved at tilbyde luftkapacitet til for eksempel luftindsamling og arkæologi, biodiversietsobservationer og 3D landskabsmodellering. De korte film og fantastiske billeder, der produceres i løbet af flyvningerne, bruges til undervisningsformål og for ...

8. juli 2013: Astronomi og teleskoper kan nogle gange få vores indre barn frem. Som vidnesbyrd på den menneskelige nysgerrighed bliver astronomer ved med at bygge større og større instrumenter i fjerne egne over hele kloden. ESO-astronom Julien Girard fangede dette søde billede af sin datter på en familiedag ved Paranal Observatory i de chilenske Andesbjerge. Takket være et perspektivtrick ser lille Maëlle ud til at kigge ned i den åbne kuppel på et af 1,8-meter hjælpeteleskoperne til ESOs Very Large Telescope (VLT). Selvom teleskoperne bruges til seriøs, videnskabelig forskning, kan astronomer nogle gange føle sig som børn, når de leger med så enorme stykker "legetøj". Julien Girard er en ESO-astronom og en ESO fotoambassadør stationeret i Chile, hvor han arbejder på VLT. Han er videnskabelig hovedansvarlig (Instrument Scientist) på adaptiv optik-instrumentet NACO på VLTs Unit Telescope 4. Han indsendte dette billede til Your ESO Picture Flickr Group, hvorfra det blev udvalgt til ...

1. juli 2013: I dette billede ser vi antenner der skal blive en del af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). De tre antenner i forgrunden såvel som nogle af dem i baggrunden er leveret af ESO som en del af ESOs bidrag til ALMA gennem en kontrakt med det europæiske AEM konsortium [1]. I alt leverer ESO 25 af antennerne på 12-meter i diameter. Yderligere 25 12-meter antenner leveres af den Nordamerikanske ALMA-partner, mens de sidste, et sæt på 12 7-meter og 4 12-meter antenner, som udgør Atacama Compact Array, leveres af den østasiatiske ALMA-partner. Antennerne ses her ved ALMAS Operations Support Facility (OSF) i en højde af 2900 meter over havets overflade i udløberne af de chilenske Andesbjerge. Dem i forgrunden er i AEM Site Erection Facility (opbygningsanlægget), hvor antennerne samles og gennemtestes, før de overdrages til observatoriet. Antennerne i baggrunden er blevet overdraget og er ved at gennemgå flere test eller ...

24. juni 2013: Det vi se svævende højt over skyerne, der måske kunne ligne en futuristisk by fra en science fiction historie, er i virkeligheden ESOs længsttjenende observatorum, La Silla. Dette billede er taget af astronomen Alan Fitzsimmons, mens han stod ved siden af ESOs 3,6-meter teleskop kort efter solnedgang. Månen, der befinder sig lige uden for billedet, bader observatoriet i et mystisk lys, som reflekteres af skyerne nedenfor. Den meget svage søjle af glødende, gyldent lys knejsende lige over skyerne, der stadig er oplyst af solnedgangen, er zodiakallyset. Det er forårsaget af sollys, der bliver spredt af støvpartikler der ligger mellem Solen og planeterne. Det kan kun ses lige efter solnedgang eller lige før solopgang på særlige tider af året fra meget gode observationssteder. Adskillige teleskoper kan ses i billedet. For eksempel er den store, kantede bygning for enden af vejen New Technology Telescope (NTT). Tro mod sit navn inkluderede teleskopet, da ...

17. juni 2013: I dette elektrificerende billede, taget fredag den 7. juni 2013, er et voldsom tordenvejr ved at aflade sin mægtige vrede over Cerro Paranal. De kolossale bygninger der indeholder de fire VLT teleskoper, hver på størrelse med en 8-etagers bygning, synes meget små under den kraftige storms hamren. Til venstre i billedet er en ensom stjerne dukket frem for at overvære opvisningen - et enligt lyspunkt på den overdækkede himmel. Det er stjernen Procyon, en klar binær stjerne i stjernebilledet Canis Minor (Lille Hund). Det er sjældent, man ser skyer over ESOs Paranal Observatorium. I gennemsnit oplever stedet forbløffende 330 klare dage hvert år. Lyn er endnu mere sjældne, da observatoriet er placeret på et af de tørreste steder i verden: Atacamaørkenen i Nordchile, 2.600 meter over havets overflade. Hvis der er skyer, befinder observatoriet sig oftest over dem. Over en periode på 16 år som ingeniør på Paranal havde ESOs ...

10. juni 2013: En usædvanlig ny video viser hvordan en supernovaeksplosion i galaksen NGC 1365 hurtigt blusser op og derefter langsommere blegner igen. Supernovaen, der er navngivet SN 2012fr, blev opdaget af den franske astronom Alain Klotz d.27. oktober 2012. Billederne indfanget af det lille robotteleskop TAROT, placeret ved ESOs La Silla Observatorium i Chile, er blevet samlet til denne unikke film. Supernovaer er resultatet af visse typer stjerners eksplosive og kataklysmiske dødskramper. De er så lysstærke, at de i mange uger kan overstråle hele den galakse, de ligger i, før de langsomt svinder ud af syne. Supernovaen 2012fr [1] blev opdaget af Alain Klotz om eftermiddagen d.27. oktober 2012. Han havde travlt med at måle lysstyrken af en svag, variabel stjerne i et billede fra robotteleskopet TAROT (Télescope à Action Rapide pour les Objets Transitoires) ved ESOs La Silla Observatorium, da han bemærkede et nyt objekt, som ikke var der i et ...

3. juni 2013: Det er fantastisk for både astronomer og fotografer, når de kan være vidner til et fænomen kaldet syzygy - tre himmellegemer (eller mere) der næsten står samme sted på himlen. Når himmellegemer har samme ecliptiske længdegrader, kaldes denne begivenhed for en trippelkonjunktion. Selvfølgelig er dette et perspektivtrick, men dette gør det ikke mindre spektakulært. I dette tilfælde er de tre objekter alle planeter, og det eneste man skal bruge for at nyde synet, er et klart udsyn til solnedgangen. Dette skete heldigvis for ESO fotoambasadøren Yuri Beletsky, der havde muligheden for at se dette spektakulære syn fra ESOs La Silla-observatorium i det nordlige Chile søndag den 26. maj. Over teleskopernes runde kupler, kunne solsystemets tre planeter - Jupiter (øverst), Venus (nederst til venstre) og Merkur (nederst til højre) - ses kort efter solnedgang i deres kosmiske dans. En indbyrdes placering af planeterne som denne sker kun med flere års mellemrum. ...

27. maj 2013: Ved første øjekast kan dette fascinerende billede ligne bølger fra en sten kastet i en sø. Men det er resultatet af stjernernes tilsyneladende bevægelser over den sydlige himmel og lidt magi udført af fotografen. Billedet blev taget på Cerro Armazones, en bjergtinde 3046 meter over havets overflade, som ligger i den centrale del af Atacamaørkenen i de chilenske Andesbjerge. De lange, klare striber er stjernespor, og hver af dem markerer en enkelt stjernes vej hen over den mørke nattehimmel. Ved at lade kameraets lukker være åben i lang tid afsløres stjernernes bevægelse hen over himlen, som ellers er umærkelig for det blotte øje. Eksponeringstider på så lidt som 15 minutter er lange nok til at få effekten frem. I dette tilfælde har fotografen kombineret mange kortere eksponeringer for at lave det endelige billede. Med den meget vidvinklede linse brugt til denne serie ses den himmelske pol til højre og ækvator ...

20. maj 2013: Selv den mest garvede astronom har svært ved at modstå at tage tid ud af et travlt observationsprogram for at stoppe og stirre op på den fantastisk rige sydlige himmel. Dette billede er et selvportræt taget af astronomen Alan Fitzsimmons, som tog billedet mellem observationssessioner ved ESOs La Silla-observatoriet. Dette dristige billede viser kontrasten mellem en simpel, stillestående og mørk figur på Jorden og den strålende og skinnende stjerneklare nattehimmel. I dette billede er himlen domineret af det enorme stænk af stjerner og støv, som udgør centrum af Mælkevejen, vores hjemlige gallakse.ESOs observatorier er beliggende i Atacamaørkenen i Nordchile, et område med meget få indbyggere, hvilket kombinerer en meget mørk nattehimmel med ekstremt klare atmosfæriske forhold, og begge faktorer er gunstige for at lave observationer af høj kvalitet. La Silla er ESOs første observatorium. Det blev indviet i 1969 og er hjemsted for et antal teleskoper med spejldiametre på op ...

13. maj 2013: I udkanten af Atacamaørkenen, langt fra Nordchiles lysforurenede byer, er himlen kulsort efter solnedgang. Sådan en mørk himmel gør, at nogle af de bedste astronomiske observationer kan finde sted - og med en højde på 2400 meter over havets overflade har ESOs La Silla-observatoriet et utroligt klart udsyn til nattehimlen. Dog kan selv sådan et fjernt, højt og tørt sted ikke altid undslippe vejret, som en gang imellem kommer med vintermånederne, hvor tæpper af sne kan dække bjergtoppen og dets teleskopkupler. Dette billede viser et vinterligt La Silla under en himmel spækket af stjerner fra vores Mælkevej, hvis bånd skåner gennem billedet. Her ses (fra højre mod venstre) ESOs 3,6-meter teleskop, 3,58-meter New Technology Telescope (NTT), ESOs 1-meter Schmidt-teleskop og MPG/ESO 2,2-meter teleskopet, som har sne på kuplen. Den lille kuppel på det nedlagte Coudé hjælpeteleskop kan ses lige ved siden af kuplen til ESOs 3,6-meter teleskop, og mellem den ...

6. maj 2013: På dette fotografi bærer en af de to ALMA transportere Lore, en af de 7-meter-diameter antenner til ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Lore og hendes tvilling Otto er to lysegule 28-hjulede køretøjer, special-bygget til at flytte ALMA's antenner rundt på Chajnantor højsletten, i en højde på 5000 meter. Ved at gøre dette kan de ændre teleskopopstillingen for at gøre de mest brugbare observationer af et givet genstand. De flytter også antennerne mellem Chajnantor og den lavere beliggende Operations Support Facility til vedligeholdelse. ALMA har en hovedopstilling af halvtreds 12-meter antenner, og en supplerende opstilling af tolv 7-meter antenner og fire 12-meter antenner, kendt som Atacama Compact Array (ACA). Lore transporterer her en af de mindre 7-meter antenner fra ACA. 12-meter antennerne fra hovedopstillingen kan ikke placeres mindre end 15 meter fra hinanden, da de ellers ville støde ind i hinanden. Denne minimumsadskillelse begrænser den maksimale størrelse af de objekter, der ...