Ugens billede

10. november 2014: I denne uge begyndte opførelsen af ESOs nye Supernova Planetarium og besøgscenter, som forventes at åbne i midten af 2017. Projektet startede med at de midlertidige barakbygninger ved ESOs hovedkvarter i Garching ved München blev fjernet. Billedet viser hvordan det foregik - noget som både er en begyndelse og en afslutning af en æra. De ESO-stabsmedlemmer, som har arbejdet i de midlertidige bygninger er først på året flyttet ind i den nye fløj af hovedkvarteret. Containerne er nu på vej væk, og det markerer slutningen på en overgangsperiode. Her er et luftfoto af området fra tidligere på året. Om få måneder begynder vi så på opførelsen af det nye planetarium og besøgscenter. Det kommer til at byde på moderne interaktive astronomiudstillinger og et af de mest avancerede planetarier i verden. Da barakkerne blev fjernet, blev det hele overvåget fra en drone, som optog denne video. Links: Video: Gør plads for ...

3. november 2014: Den skumle sorte røgsky på billedet er en del af en stor, udtyndet sky af delvist ioniseret hydrogen (brint) - et HII område - som kaldes Gum 15. I vidvinkeloptagelser står tågen frem som en markant rød-purpur klat, isprængt med stjerner, og gennemskåret af bølgende uigennemsigtige støvstriber. På ugens billede er en af disse støvstriber, i tågens centralområde forstørret op. I disse mørke stumper af himlen ser det ud til, at der kun er få stjerner. Det skyldes, at støvet spærrer for lyset fra de lysende klare gasområder bag ved. De enkelte stjerne, som alligevel kan ses, ligger faktisk imellem os og Gum 15, selvom det ser ud som om vi kigger ud igennem et vindue imod endnu fjernere himmelegne. Gum 15 får sin form fra de voldsomme vinde, som strømmer ud fra stjernerne både inde i tågen og omkring den. Skyen befinder sig tæt ved flere større stjerneansamlinger; blandt ...

27. oktober 2014: A solitary laser beam cuts through the night sky. It streaks upwards from Unit Telescope 4 of ESO's Very Large Telescope, located at Paranal Observatory in Chile. The two Magellanic Clouds are visible to the left of the beam as faint, fuzzy patches against the starry background. The particularly bright star to the right of the beam is Canopus, the second brightest star in our night sky after Sirius. When ground-based telescopes view stars, the light they collect must travel through the layers of our atmosphere. The same water vapour, pollution, and turbulence that causes the stars in the sky to twinkle also result in blurred images — so in comes a technique known as adaptive optics. Adaptive optics systems use sophisticated deformable mirrors to counteract the negative effects of our atmosphere. The laser shines up into the sky, creating an artificial star about 90 kilometres from the ground. Astronomers ...

20. oktober 2014: Børn og voksne lytter intenst til Rumstenen Pedro's eventyrlige oplevelser her på ESOs åbent hus dag 2014. Historien var en af de 16 aktiviteter, som kunne opleves da ESOs hovedkvarter i Garching ved München åbnede dørene for offentligheden den 11. oktober 2014. ESO inviterede gæsterne ind for på første hånd at opleve, hvad der foregår i en af verdens førende astronomiorganisationer. Det skete samtidig med, at der var åbent hus også på de andre institutioner i videnskabsparken i Garching. Allerede før dørene blev åbnet klokken 11:00 stod der en lang kø af ivrige gæster udenfor. De fik i løbet af dagen mulighed for at se de nybyggede afdelinger i hovedkvarteret, og til at være med i de mange aktiviteter. I alt dukkede der 3.300 op, og de kunne få svar på spørgsmål fra professionelle astronomer, se eksperimenter live, komme på rundvisninger, høre på foredrag om den mest moderne forskning i ...

13. oktober 2014: Det ligner et abstrakt maleri eller måske en moderne glasmosaik til et vindue, men det er faktisk et usædvanligt kig på en kendt galakse. Billedet er optaget med det nye MUSE instrument på ESOs Very Large Telescope, VLT. I astronomiske billeder er farverne som oftest knyttet til de rigtige farver på himmelobjektet. Men i dette billede modsvarer farverne stjernernes bevægelser i den enorme elliptiske galakse Messier 87 - en af de klareste galakser i Virgohoben , som befinder sig omkring 50 millioner lysår fra os. Den røde farve i billedet viser, at stjernerne i det område i gennemsnit bevæger sig væk fra os. Blåt betyder modsat, at de nærmer sig os, og gult og grønt viser bevægelser med lavere hastigheder. Det nye MUSEkort over bevægelsesmønstrene i M87 viser tendenserne meget tydeligere end det har været muligt tidligere. Kortet afslører, at den enorme galakse roterer langsomt - Delene for oven til ...

6. oktober 2014: Luftbilledet her viser en skalamodel i 1:1 af det kæmpespejl, som kommer til at sidde i ESOs nye kæmpeteleskop E-ELT. Modellen er bygget af en gruppe frivillige børn ved side af det italienske observatorium Asiago Astrophysical Observatory . Selve observatoriebygningen, som er fra 1942, ser lille ud i sammenligning med modellen af spejlet til E-ELT ...faktisk kunne man have hele bygningen til at stå indenfor spejlet, og endda have plads til at svinge en død kat, eller hvad man nu kunne finde på at svinge med. Rundt om spejlmodellen står de børn, som hjalp til. De er netop blevet færdige med at anbringe de 800 sekskanter, hver 1,4 m i tværmål, ligesom ved det rigtige spejl, som får en samlet diameter på 39 meter. Sekskanterne her er dog af pap.

29. september 2014: To af VLT-kæmpeteleskoperne står her og mæsker sig i stjernelys på Cerro Paranal, højt oppe over Atacamaørkenen i Chile. Imens står Mælkevejen som en bue over ESOs observatorium. I billedet kan man finde en hel del interessante himmelobjekter. Ud over selve Mælkevejen er der de to Magellanske Skyer; den lille (SMC) og den store (LMC). De står imellem de to teleskopbygninger. Kulsækken kan ses som en mørk sky eller som fingeraftrykket af en sort mekanikerfinger i Mælkevejen over teleskopet til venstre. Begge de Magellanske Skyer hører til i den Lokale Hob af galakser, ligesom Mælkevejen. LMC befinder sig 163.000 lysår borte, og SMC 200.000 lysår borte. Kulsækken er derimod blot et kast med en kulskovl væk i sammenligning: Afstanden er blot 600 lysår, og den er den, af de mange mørke tåger, som er lettest at få øje på. Sydkorset står i øvrigt lige over Kulsækken. Mange af de gamle ...

22. september 2014: Det svenske radioteleskop SEST (Swedish–ESO Submillimetre Telescope) med en paraboldiameter på 15 meter blev bygget i 1987, og det blev brugt på ESOs La Silla observatorium i Chile indtil det blev taget ud af brug i 2003. Da det blev bygget, var SEST det eneste radioteleskop på den sydlige halvkugle, som kunne observere i submillimeter-radiobølgeområdet. Det var banebryderen for de senere teleskoper Atacama Pathfinder Experiment telescope (APEX), og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som begge befinder sig på Chajnantor højsletten i Chile. På billedet vrimler det med stjernespor på himlen, fordi kameraet har eksponeret billedet over lang tid. Stjernelyset bliver reflekteret tilbage fra forskellige vinkler fra den store parabol, som er højglanspoleret. I baggrunden ser man kuplen, hvor ESOs 3.6-meter teleskop e stille står og skuer imod kosmos. Det snurrige billede af SEST teleskopet på La Silla er taget af by ESO Photo Ambassador José Joaquín Pérez. Links Billeder taget ...

15. september 2014: Her ser vi Mælkevejen i tidligt morgenlys, med ESOs La Silla observatorium i forgrunden. La Silla var det første observatorium, som ESO opførte i Chile. Det skete i 1960erne. På bakketoppen i midten af billedet ses det firkantede NTT (New Technology Telescope) til venstre, og kuplen til ESOs 3,6 m teleskop til højre. NTT teleskopet er fra 1989. Det har en spejldiameter på 3, 58 m, og det var verdens første med computerstyret hovedspejl. Spejlet er bøjeligt, og dets form bliver hele tiden justeret når der observeres, for at holde den fineste billedkvalitet. Teknikken kaldes "aktiv optik", og den bruges nu på alle større moderne teleskoper - blandt andet på VLT (Very Large Telescope) på Cerro Paranal. Den vil også blive brugt på det fremtidige E-ELT (European Extremely Large Telescope). På La Silla findes adskillige andre teleskoper, her iblandt det svenske SEST (Swedish-ESO Submillimetre Telescope) (nu taget ud af brug) ...

8. september 2014: Den klare tågede klat midt på dette billede er en komet med navnet 67P/Churyumov-Gerasimenko, eller 67P/C-G blandt venner. Det er ikke en hvilkensomhelst komet; det er den komet, som ESAs rumsonde Rosetta nu kredser om mindre end 100 km fra kometens overflade [1]. Rosetta befinder sig dybt inde i kometens koma, så den eneste måde at se hele komet 67P/C-G på er med teleskoper fra Jorden. Billedet er taget 11. august 2014 med et af de fire 8-meter teleskoper ved ESOs VLT (Very Large Telescope) i Chile. Det er sammensat af 40 individuelle optagelser; hver på 50 sekunder. I processen er baggrundsstjernerne fjernet, så vi får det bedst mulige kig på selve kometen. Rosetta er alt for lille til at kunne ses i denne forstørrelse. Den befinder sig indenfor den ene centrale pixel i billedet. VLT er fire ens teleskoper, som både kan bruges sammen og individuelt. Dette billede er ...

1. september 2014: Dette labre og psykedeliske billede viser en nats observationer af himlens nordpol fra Allgäu Public Observatory i Ottobeuren, Tyskland. Billedet viser observatoriets 0,6 m Cassegrain spejlteleskop, som blev installeret i 1996. Den gule vifte er en laserstråle fra ESOs Wendelstein laser guide star unit, som er under afprøvning på observatoriet i Allgäu. Det er en mindre udgave af den laser guidestjerne, som senere er installeret på Very Large Telescope på Paranalobservatoriet i Chile. En laser guidestjerne giver en klar plet på himlen, som kan bruges som referencestjerne. Astronomerne kan så måle hvor meget de rigtige stjerner funkler og tindrer, sådan som vi normalt ser det her fra Jordens overflade. Når man sammenligner målingerne, kan man korrigere teleskopet, og dermed kan man tage skarpere billeder. Det kaldes adaptiv optik. Links Cassegrain Spejlteleskop Allgäu Public Observatory

25. august 2014: I Atacamaørkenen i Chile regner det sjældent. Det er kun en enkelt gang med års mellemrum, at der kommer en smule regn eller sne ved ESOs La Silla observatorium, og det sker for det meste når vejret er usædvanligt varmt, for eksempel i forbindelse med vejrfænomenet El Nino. Atacamaørkenen er et af de tørreste steder på Jorden, så det er et fantastisk velegnet sted at kigge på nattehimlen fra. Selvom det kun regner lidt, kan man istedet med lidt fototricks få det til at regne med stjerner på bjergene i nærheden. Det er det, Diana Juncher fra Niels Bohr Intitutet i København har gjort på dette billede. Diana, som er PhD-studerende i astronomi, opholdt sig på La Silla i to uger i maj 2013 for at observere exoplaneter i retning af Mælkevejens centrum. Den 21. maj tog hun dette billede af stjernespor fra et sted på bjerget bare 20 m ...

18. august 2014: En sjælden stribe af hvide skyer strækker sig hen over himlen over ESOs La Silla Observatorium på dette billede, som er taget 11. juni 2012 af astronomen Alan Fitzsimmons. Dette tørre og øde område med til tider hårde vindstød er måske ikke lige stedet for folk at slå sig ned, men det er helt ideelt til teleskoper. Tørre ørkenagtige klimaforhold som disse gør, at astronomerne slipper for de almindelige observationsproblemer: atmosfærisk uro, lysforurening og (for det meste) skyer. Det giver et helt klart kig ud i verdensrummet. Selv på denne sjældne skyede dag, var striberne væk ved aftenstide, og der kunne observeres som sædvanligt. De teleskoper, som bor på La Silla - blandt andet ESOs to store, ESO 3,6 m teleskopet og NTT (New Technology Telescope) har topmoderne instrumenter, så de helt og fuldt kan udnytte de enestående fine observationsforhold i det nordlige Chile. ESO 3,6 m teleskopet er for ...

11. august 2014: I øjeblikket driver ESO tre observatorier i Atacamaørkenen i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. I baggrunden på dette billede ses Paranal, som er ESOs flagskib, hvor VLT-teleskoperne befinder sig. I de kommende år bliver disse tre suppleret med et fjerde; Cerro Armazones, hvor i fremtiden E-ELT (European Extremely Large Telescope) bliver bygget. Med et spejl med en diameter på 39 meter bliver E-ELT verdens største øje mod verdensrummet, når byggeriet er afsluttet omkring 2024. Cerro Armazones står i øjeblikket kun i forbindelse med Paranal med 20 km grusvej, men som det ses på billedet er der gang i bygningen af en ny 7 meter bred asfaltvej. Vejbyggeriet, som startede i marts (se ann14019), står det chilenske firma ICAFAL Inginieria y Construccion S.A. for. Det kommer til at tage omkring 16 måneder. Ud over vejen igennem det chilenske ørkenlandskab står ICAFAL også for at kappe toppen af bjerget Cerro Armazones, ...

4. august 2014: 5000 meter over havets overflade, højt på Chajnantor-plateauet i Chile, lytter antennerne på ALMA observatoriet mod himlen og scanner universet for spor af vores kosmiske oprindelse. Dette plateau huser et af de højestbeliggende observatorier på jorden. Synlig blandt tusindvis af stjerner i højre side af dette billede er den lille og store magellanske sky, der fremstår som lysende fnug på himlen. Disse skylignende objekter er begge galakser - to af de nærmeste galaktiske naboer til vores galakse, Mælkevejen. ALMAs primære formål er at observere de koldeste og ældste objekter i kosmos - kendt som "det kolde univers". Arrayet måler stråling udsendt i millimeter og submillimeter bølgelængder, som ligger mellem infrarødt og radiobølger i det elektromagnetiske spektrum. Det består af 66 mobile parabolantenner, som kan flyttes og konfigureres fra ALMA Operations Support Facility (OSF) for at imødekomme forskernes krav. Det er det største eksisterende astronomiske eksperiment. Dette fantastiske billede af ALMA-landskabet ...

28. juli 2014: Tæt på ESOs ALMA-observatorium skaber en rejsebus en støvsky, på sin vej gennem den chilenske ørken. Bussen kører personale til ALMA Operations Support Facility til starten på ​​et nyt 8-dages skift. I baggrunden ser vi to vulkaner hvis snedækkede toppe er dækket af skyer. Beliggende på grænsen mellem Bolivia og Chile, blev disse to inaktive vulkaner, på trods af den korte indbyrdes afstand, dannet i to forskellige geologiske epoker - Licancabur, vulkanen til venstre, er meget yngre end den mindre nabo Juriques. Licancabur er berømt for sin næsten symmetriske form og for at være hjemsted for en af ​​verdens højest beliggende søer. I en højde på 5916 meter er søen i Licancaburs caldera vært for en sjælden flora og fauna, og området er blevet studeret for blandt andet at se, hvordan livet håndterer dette ekstreme miljø. Det siges, at Licancabur-regionen er en af ​​de bedste analoger til miljøet på Mars, ...

21. juli 2014: Dette panoramabillede af ESOs flagskibs facilitet i det nordlige Chile blev taget af ESO fotoambassadør Gabriel Brammer. The Very Large Telescope (VLT) ses, mens det går i gang med at arbejde ved ESOs Paranal-observatorium. Teleskopet er synligt foran en baggrund af klare stjerner med Mælkevejen ovenover. Brammer har sammenlagt flere billeder med lang eksponeringstid for at danne dette panoramabillede for at fange det svage lys fra Mælkevejen, mens den omkranser de enorme teleskopindkapslinger af VLTs enkelte teleskoper. Hver af disse kæmper er 25 meter høje og er navngivet efter himlens mest synlige objekter i sproget for den lokale Mapuche stamme: Solen, Månen, stjernebilledet Sydkorset og Venus - Antu, Kueyen, Melipal, and Yepun. Til venstre på billedet vises de mindre hjæpeteleskoper i deres hvide kupler med Den Store og Den Lille Magellaniske Sky over dem.Kombinationen af flere eksponeringer afslører teleskopernes bevægelser natten igennem, mens de følger deres mål over himlen, idet ...

14. juli 2014: Can you count the number of bright dots in this picture? This crowded frame is a deep-field image obtained using the Wide Field Imager (WFI), a camera mounted on a relatively modestly sized telescope, the MPG/ESO 2.2-metre located at the La Silla Observatory, Chile. This image is one of five patches of sky covered by the COMBO-17 survey (Classifying Objects by Medium-Band Observations in 17 filters), a deep search for cosmic objects in a relatively narrow area of the southern hemisphere's sky. Each one of the five patches is recorded using 17 individual colour filters. Each one of the five COMBO-17 images covers an area of the sky the size of the full Moon. The survey has already revealed thousands of previously unknown cosmic specimens — over 25 000 galaxies, tens of thousands of distant stars and quasars previously hidden from our view, showing just how much we still have ...

7. juli 2014: This aerial photograph shows the sprawling site of the European Southern Observatory’s (ESO) Headquarters in Garching bei München, Germany. While ESO operates telescopes scattered across Chile in the southern hemisphere, Garching houses the scientific, technical and administrative centre of ESO, where development programmes are carried out to provide the observatories with the most advanced instruments. The buildings in the centre of the frame, both with sleek, curved designs, are the two main ESO Headquarters buildings — the top-right building was the organisation’s sole base for many years before it was recently joined by the lower red-roofed extension, which was inaugurated in December 2013. The black, rounded building is the technical building, where work on new instruments is carried out. Each of the individual Headquarters buildings are connected by curved bridges, seen here as the three-armed black shape in the centre of the frame. The new extension, designed by architects Auer+Weber, ...

30. juni 2014: Solen går ned bag Paranal-observatoriet og farver himlen med en sammensætning af farver, der kunne minde om et landskab malet af Monet. De tynde skyer gløder varmt i Solens sidste stråler, og luftens kolde klarhed kan næsten føles på huden - og det demonstrerer, hvorfor ESO har valgt dette sted i Chile til deres observatorium. Skyggerne fra skyerne, som kaldes for tusmørkestråler, strækker sig ud fra Solen og bøjer sig mod et punkt stik modsat Solen i dette panoramabillede.Kuplerne til to ud af de fire hjælpeteleskoper (AT'er) til Very Large Telescope (VLT) kan ses til venstre, hvor de venter tålmodigt på at nattens mørke skal falde på, hvor de skal igang med at kortlægge vores kosmos.Når Solen er gået ned, vil de fire AT'er sende stjernelys til Very Large Telescope Interferometer (VLTI), der sammensætter lyssignalerne for at danne skarpere billeder af universet. De flytbare AT'er kører på skinner, og dermed ...