Ugens billede

30. marts 2015: Med alle 66 antenner pegende bort fra stjernebilledet Orion, troner the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) højt over Chajnantor Plateauet i de chilenske Andesbjerge.Som en nydelig illustration af hvorfor dette sted huser ALMA observatoriet, ses i et imponerende skarpt oversigtsbillede Oriontågen - også kendt som Messierobjekt nummer 42 eller blot M42 efter den franske astronom Charles Messier, der levede fra 1730 til 1830. Oriontågen ligger i centrum af billedet med den klare orange-rødlige stjerne Betelgeuse, også kendt som Alpha Orionis, til højre i billedet. De udgør to af de mest imponerende objekter på nattehimlen.Betelgeuse er en rød superkæmpe og bemærkelsesværdig, fordi den er en meget god kandidat til at blive en supernova i den nærmeste fremtid - det vil sige på kosmisk tidsskala. En nylig udgivet rapport anslår ca. 100 000 år, hvilket, i denne sammenhæng, kun er et galaktisk blink med øjnene. Når det sker bliver Betelgeuse det klareste ...

23. marts 2015: Dette billede viser kuplen over det danske 1.54-meter teleskop, der har været i drift på La Silla observatoriet siden 1979.Teleskopet har været involveret i adskillige astronomiske gennembrud, inklusiv opdagelsen af kolliderende neutronstjerner som en mulig kilde til gamma-ray bursts (GRB) (eso0533) og fundet af en exoplanet kun fem gange større end jorden (eso0603). Over teleskopet strækker Mælkevejen sig over himlen, med den centrale bule i lige linje over observatoriekuplen.I baggrunden til højre kan man se kuplen der en gang husede the MarLy 1-metre telescope. Dette teleskop så first light i 1996 og blev taget ud af drift i 2009. Før MarLy husede denne kuppel 40-centimeter Grand Prisme Objectif, en fotografisk astrograf. Foran MarLy-kuplen, kan man se observatoriebygningen, der huser det lille 0.36-meter Marseille teleskop.Links Babak’s image archive at ESO Babak’s homepage TWAN Gallery Babak’s Facebook Page

16. marts 2015: Dette smukke billede taget på ESOs Paranal Observatorium viser de fire hjælpeteleskoper i the Very Large Telescope (VLT) Array, som forgrund til en utrolig stjernebestrøet baggrund over Cerro Paranal i Chile.Hjælpeteleskoperne har hver en diameter på 1.8 meter. De arbejder sammen med de fire 8.2-meter Unit Telescoper og udgør verdens mest avancerede optiske observatorium.Teleskoperne udgør tilsammen the VLT Interferometer (VLTI), et gigantisk interferometer, der giver astronomerne mulighed for at se detaljer op til 25 gange finere end det ellers ville være muligt med de individuelle Unit Telescoper.På himlen ses de prominente lille og store Magellianske skyer, der kun kan ses fra sydlige himmelstrøg. Disse to irregulære dværggalakser er med i den lokale gruppe og gravitationelt bundet til vores egen galakse Mælkevejen.Billedet er taget af vores Flickr-ven John Colosimo, som har indsendt det til Flickr-gruppen "Your ESO Pictures".

9. marts 2015: Som en krydsning mellem the Bespin Cloud City og isplaneten Hoth fra Star Wars: The Empire Strikes Back, ser vi her ESOs La Silla Observatorium under et tæppe af sne, mens solen er på vej ned ned.De karakteristiske kupler over La Silla teleskoperne er lukkede for at beskytte instrumenterne mod det ugæstfrie miljø og det isnende kolde vejr.I dette hvide landskab er MPG/ESO 2.2-meter teleskopet nok det mest iøjnefaldende på grund af dets sølvfarvede kuppel.På en normal nat vil kuplerne åbnes i takt med at natten falder på, mens teleskoperne klarkøres til nattens observationer af kosmos.På trods af at La Silla ligger på et af de tørreste steder på jorden, rammes området en sjælden gang af nedbør i form af sne eller regn, som det ses på dette snebillede taget af ESO fotoambassadør Malte Tewes. Selvom det godt kan blive koldt i Atacamaørknen, hvor La Silla ligger, bliver der dog ...

2. marts 2015: Dette billede viser de lysende centrale dele og hvirvlende arme på spiralgalaksen NGC 6300. NGC 6300 befinder sig i et stjernerigt område på den sydlige stjernehimmel i stjernebilledet Alteret. Her findes en mængde spændende deep-sky objekter.NGC 6300 har smukke spiralarme, forbundet med en såkaldt bjælke, der går gennem centrum af galaksen. Selvom det måske på dette billede, som er optaget i synligt lys, ligner en almindelig spiralgalakse, så er der i virkeligheden tale om en Seyfert II galakse.Sådanne galakser har usædvanligt stærkt lysende kerner der udsender meget energirig stråling på begge sider af den synlige del af spektret. NGC 6300 menes at være vært for et massivt sort hul omtrendt 300 000 gange tungere end Solen. Dette sorte hul udsender røntgenstråler med en høj energi, fordi indfaldende gas og støv accelereres til hastigheder nær lysets og derved udsender store mængder energi.Billedet af NGC 6300 er taget af the ESO Faint ...

23. februar 2015: Panoramaet viser vulkanen Licancabur , lige til venstre for midten. Den ligger højt oppe på Chajnantor Plateauet nær ved ESOs teleskopanlæg ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Det, som godt kunne ligne spredte snefnug på himlen er i virkeligheden stjerner. Licancabur er omkring 5920 høj, og den ligger på grænsen imellem Chile og Bolivia. Selve grænsen skærer igennem vulkanens nordøstskråning, så de nedre to tredjedele af skråningen hører til Bolivia. Striben af hvidt i forgrunden er høje, tynde flige af hærdet sne og is. Disse lodretstående isflader kaldes penitentes (de ligner lidt en flok angerfulde ved en religiøs ceremoni). Det er et naturfænomen, som er velkendt i området (se f.eks. her: potw1221). Hvad der ikke er så naturligt er lysskæret i venstre side af billedet, som skyldes lysforureningen fra gadelamperne i den lille chilenske by San Pedro de Atacama. Billedet er taget af Babak Tafreshi, som er en af ESO Fotoambassadørerne, ...

16. februar 2015: Overgangen fra nat til dag er fanget smukt på dette nye billede fra ESOs La Silla Observatorium. Månen hænger lavt til venstre og danner kontrast til morgensolen. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Alexandre Santerne. 3.6-meter teleskop danner forgrund til højre. Teleskopet blev taget i brug i 1976. Det befinder sig 2.400 m over havet, og for tiden bruges det sammen med HARPS spektrografen, som er den flittigste exoplanetjæger i Verden. La Silla var ESOs første observatorium. Det blev taget i brug i 1969, og det ligger 600 km nord for Chiles hovestad Santiago, på grænsen til Atacamaørkenen. I sin tid var La Silla det største astronomiske observatorium, og det var med til at føre Europa frem i astrononiens forreste linie. Himlen over La Silla er krystalklar, og det er vigtigt for astronomiske observationer. Der er mere end 300 klare nætter om året her. Stedet, som har navn efter ...

9. februar 2015: Hvis man om natten går udenfor kontrolrummet til the Very Large Telescope (VLT) mødes man, af et syn der kan få en til at tabe både næse og mund. Tusindvis af stjerner er spredt over himlen, og Mælkevejen strækker sig fra horisont til horisont.I dette billede ses nogle af Mælkevejens mørke bånd. Tætte skyer af gas og støv skygger for lyset fra bagvedliggende stjerner. De omgivende stjerners forskellige farver skyldes forskelle i deres alder og temperatur - unge varme stjerner er nærmest blåhvide, mens de ældre stjerner typisk fremstår mere orange eller røde. For astronomer betyder et syn som dette, at gode data er på vej, da der ingen månelys er til at forurene målingerne. For at holde himlen så mørk som muligt slukkes alt lyset, og mørklægningsgardiner trækkes for vinduerne i alle rum der ikke benyttes. Astronomer der bevæger sig udenfor, benytter kun lommelygter, helst med rødt glas, for ...

2. februar 2015: Der er mange lysfænomener på en skyfri himmel over ESOs La Silla observatorium - både sjældne og smukke. Der er rød og grøn airglow på en baggrund af stjernehimlens egne smukke lys. Her iblandt er både den store og den lille Magellanske Sky, lige til højre for midten, og der er det rosenrøde skær fra områder med stjernedannelse i Mælkevejen. Oven i det hele er der så også en grøn stribe fra et stjerneskud lige til venstre for Mælkevejen, og på de store udgaver af billedet er der flere stjerneskud at finde - gå selv på jagt. Skråt op mod venstre lige til venstre for Mælkevejen ser man zodiakallyset - et sikkert tegn på, at morgenen ikke er så fjern. Kuppelbygningen i forgrunden huser det danske 1,54m teleskop. De tre gulgrønne områder i horisonten til højre for masten er lysskæret fra byer mere end 100 km væk. Uanset om det ...

26. januar 2015: Den skyfri aftenhimmel over over La Silla er premièrescene for en teaterforestilling ud over det sædvanlige på dette nye ESO-billede. På scenen myldrer det med medvirkende. Hovedrolleindehaverne er Komet Lovejoy, som gløder grønligt i midten, Pleiaderne (med kunstnernavnet Syvstjernen hos os) for oven til højre, og California-tågen, som giver de røde farver fra lysende gasarter lige til højre for Lovejoy. Ind fra venstre kommer så et klart stjerneskud, som ser ud til at være på vej ned i det grønlige tågede bælte at lys over horisonten. Tilskuerne til denne himmelforestilling er teleskoperne på La Silla, og dramaet forstærkes af et lag af lavtliggende skyer over sletten under observatoriet. Lysstriben stammer fra Panamericana Highway. Komet Lovejoys lange hale bliver blæst væk fra kometkernen af solvinden. Det grønne skær kommer fra kulstofforbindelser, som bliver eksiteret af Solens ultraviolette stråling. Det er kometens første optræden i det indre Solsystem i de seneste 11.000 ...

19. januar 2015: Dagens sidste lys over Paranalobservatoriet giver et smukt orange skær i horisonten. Lyset fra den nedgåede sol passerer igennem støvet i atmosfærens nederste lag og giver en perfekt ramme for denne uges billede. Det er en langtidsoptagelse, hvor stjernerne trækker spor ned over himlen i takt med at Jorden drejer sig. Sporene ligner punkterede linier fordi billedet er sat sammen af en lang række enkeltoptagelser med en lille pause imellem. Det, at nogen af sporene har et lille hak, har ikke noget med himlen at gøre. Det skyldes, at kameraet er blevet rykket en smule undervejs. I venstre side af billedet finder vi også Månens smalle segl; tilsyneladende på vej ned i Stillehavet. Billederne af Månen er ikke trukket ud, fordi de er en ekstra serie af meget korte optagelser. Midt ned igennem billedet kommer et stjerneskud, og de blinkende lys fra diverse fly trækker vandrette spor igennem billedfeltet. Billedet ...

12. januar 2015: Billedet her er taget fra en quadcopter af ESO Photo Ambassadør Gerd Hüdepohl. Det giver en fornemmelse af, hvor enormt meget arbejde, der skal til for at fjerne toppen af et bjerg. I baggrunden ses noget af Chiles Kystbjergkæde, hvor man finder Cerro Paranal med Very Large Telescope, på den højeste af bjergtoppene i det fjerne. Ud imod horisonten blåner bjergene i disen, selv her over Atacamaørkenen, som er et af Verdens tørreste områder. Der er ikke mange detaljer at se i ørkenen, men den har alligevel sin egenartede skønhed, og den vil i fremtiden danne baggrund for udsigten fra Verdens største teleskop til observationer i optisk og infrarødt lys. Den klare himmel over Atacama vil give perfekte forhold for E-ELT, når teleskopet skal kigge ud i Universet, med en billedskarphed som kommer til at overgå selv Hubble rumteleskopet. Når det store, nye teleskop bliver klar, kommer det til at ...

5. januar 2015: Højt oppe på Chajnantor-højsletten i Chiles Atacamaområde driver ESO Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet, der ligger i en svimlende højde på 5100 meter. APEX er en guide for ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, der er et nyt, revolutionært teleskop som ESO sammen med sine internationale samarbejdspartnere har bygget tæt på APEX på Chajnantor-højsletten. APEX er baseret på en 12-meter stor prototype-antenne der blev bygget til ALMA projektet, og nu finder det mange observationsmål som ALMA kan studere i større detalje. Dette sjældne luftfoto af Paranalobservatoriet blev taget i december 2012 af Clémentine Bacri og Adrien Normier, de to besætningsmedlemmer fra non-profit organisationen ORA Wings for Science Project der flyver et specielt, miljøvenligt, ultralet [1] fly på en årelang rejse rundt i verden. På deres rute hjælper de forskere med med ved at tilbyde luftkapacitet til for eksempel luftindsamling og arkæologi, biodiversietsobservationer og 3D landskabsmodellering. ESO har et fortløbende formidlingspartnerskab med ...

29. december 2014: Stjernerne suser forbi over ESOs La Silla Observatorium. Billedet er en kombination af en række enkeltbilleder, så man kan se Jordens rotation, som får stjernerne til at fremtræde som lange buer omkring himlens sydpol. MPG/ESO 2.2-meter teleskopet med den karakteristiske blanke kuppel ses i forgrunden. Længere borte finder vi den hvide kuppel over ESO 1-meter Schmidt teleskopet, New Technology Teleskopets rektangulære bygning, og fjernest de to kupler ved ESO 3.6-metre teleskopet med den mindre ledsager; Coudé Auxiliary Teleskopet, som nu er taget ud af brug. Men hvad er de streger hen over himlen ? Er det en fugl; er det et fly? - Ja, det er det faktisk. Hvis man ser godt efter, er der tre vandrette streger, fra tre forskellige fly, som bevæger sig fra venstre mod højre hen over himlen. De bevæger sig tydeligvis ikke som stjernerne, så det må være noget, som er tættere på - og ...

22. december 2014: På vegne af alle ved Det europæiske Sydobservatorium ESO ønsker vi en glædelig jul, og et godt og frugtbart ny år 2015.

15. december 2014: Regnbuer er altid et velkomment syn, om ikke for andet, så for det farvespil, som de kan bidrage med på en ellers mørk og skummel dag. Denne regnbue er ingen undtagelse. Den er dog noget af en sjældenhed, for den er fotograferet over ALMAs base camp, Operations Support Facility - OSF. Beliggenheden er 2900 m over havet tæt ved byen San Pedro de Atacama. Selve ALMA-anlægget ligger betragteligt højere; 5000 m over havet på Chajnantorplateauet. OSF er ikke blot det sted, hvor man styrer ALMA fra. Det er også her man samler nye tekniske dele, og afprøver dem før de transporteres op til højsletten, hvor de skal bruges. Tingene skal samles og testes på OSF fordi lufttrykket her er meget større end på plateauet. Så kan arbejderne udføres uden de helbredes- og koncentrationsproblemer, som man oplever, når man arbejder i stor højde. Regnbuen blev indfanget af ESOmedarbjeder Armin Silber.

8. december 2014: La Silla er det af ESOs observatorier i Chile, som befinder sig i den laveste højde over havet. Observatoriet er i 2.400 m højde, og det er 200 m lavere end Paranal og kun halvt så højt oppe som ALMA, på Chajnantor-højslettet i hele 5.000 m højde. På trods af den "lave" højde, bliver man mindet om højdeforholdene hver gang man træder udenfor døren, når man opholder sig på La Silla. Især når man ser et syn som dette: skyer lige under fødderne på een. Når man véd at La Silla befinder sig i den sydlige del af Atacamaørkenen, som er et af de tørreste steder på Jorden, kan det måske være lidt overraskende, at der dannes skyer i området. Både det tørre klima og skyerne skyldes den Peruvianske Humboldtstrøm. Havstrømmen opstår fordi koldt vand vælder op fra de dybere områder i Stillehavet, og vandet strømmer så nordpå langs Sydamerikas ...

1. december 2014: Her er et område tæt ved Mælkevejens midterplan; i stjernebilledet Skorpionen. I området findes en tæt sky af støv og gas, som hører til molekylskyen IRAS 16562-3959. På billedet er den sky tydeligt synlig som et orange skær omkring de tætliggende stjerner i midten af billedet. I skyer som denne dannes der nye stjerner. I midten af skyen skimter man lige netop det klare objekt G345.4938+01.4677. Det er en meget ung stjerne, som er under dannelse fordi skyen skrumper, trukket sammen af tyngdekraften. Den unge stjerne er meget klar og meget tung. Den vejer omkrng 15 gange mere end Solen. For nyligt er der rapporteret nyt om netop denne stjerne fra ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Forskerholdet har gjort en overraskende opdagelse inde i skyen G345.4938+01.4677 — Der er en stor skive af gas og støv omkring den nydannede stjerne, og der er en stribe af stof, som strømmer ud ...

24. november 2014: Solens fremtid bliver afsløret ved at studere røde kæmpestjerner, og astronomerne kan også se, hvordan disse kæmper strør omkring sig med de grundstoffer, som er nødvendige for livet rundt omkring i Universet. En af de mest berømte røde kæmper er Mira A; den største i et binært stjernesystem omkring 400 lysår borte. Vi kigger ind i Miras hemmelige liv på dette billede fra ALMA. Mira A er en gammel stjerne, som allerede er i gang med at sprede produkterne fra dens livsværk ud i rummet til genbrug. Mira As ledsager, Mira B kredser om den i den dobbelte afstand af den, der er fra Solen til Neptun. Fra Mira A strømmer der en langsom stjernevind, som blidt former det omgivende stof. Nu har ALMA bekræftet, at Mira As ledsager er en ganske anden slags stjerne, med en helt anderledes stjernevind. Mira B er en varm, tæt hvid dværgstjerne med en ...

17. november 2014: Hvordan ser ESOs Very Large Telescope egentlig ud indvendigt? Her er svaret, som ugens billede. Nærmere bestemt er dette her Unit Telescope 3 (UT3), som også har navnet Melipal. I månelyset her kan man se selve stålstrukturen til det optiske system i teleskopet. Det kræver en robust struktur at holde og styre hovedspejlet, med en diameter på 8,2 m og en vægt på over 23 tons, samtidig med, at de optiske elementer skal beholde deres nøjagtige position. Selve den bevægelige stålstruktur vejer over 430 tons - nogenlunde det samme som en fuldt lastet Jumbojet. Denne struktur, med optik og elektronik er så beskyttet imod det ubehagelige klima i Atacamaørkenen af en ydre stålbygning. Melipal er Mapucheindianernes ord for stjernebilledet Sydkorset. Alle fire VLT enheder har Mapuche-navne: Antu, Kueyen, Melipal og Yepun, eller Solen, Månen, Sydkorset og Venus. Mapuchefolket bor i det sydlige centralområde af Chile, og de har en lang ...