Ugens billede

28. november 2016: Den ultratørre Atacamaørken kunne synes et mærkeligt sted for Månen at tage bad, men på billederne her ser den ud til at gøre lige netop det. De er fotograferet af ESO Fotoambassadør Petr Horálek. Fra en start højt oppe på himlen synker måneseglet langsomt ned igennem den klare chilenske himmel, indtil den når de tætteste dele af atmosfæren lige over horisonten. Hernede begyndte det sjældne syn, fortæller Petr Horálek. Månens smalle segl bliver forvansket til en underlig "slangeagtig form" fordi lyset fra den passerer igennem luftlag af forskellig tæthed. Forskellen skyldes forskelle i temperatur, tryk og fugtighed. Den fine, glatte månebue blev optisk forvansket til en bølgende zig-zag figur, "som om den svømmede". I de tætliggende atmosfærelag blev forskellige dele af Månens figur refrakteret, eller brudt mens den langsomt synker ned bag horisonten. Alle billederne er optaget på ESOs La Silla Observatorium i Chile i retning ud over Stillehavet.

21. november 2016: Solen går ned efter endnu en dag på La Silla, og observatoriets stab kan gå i gang med det, som de er bedst til - at observere og udforske nattehimlen! La Silla var ESOs første observatorium, og det er stadig et af de mest produktive observatorier i Verden. Billedet viser det sidste dæmringslys fra den nedgåede Sol. Det giver en smuk blandinge af orange, rød og gul tæt ved horisonten. Hvad der er mere fremtrædende er de klare stjernespor, som buer sig hen over himlen. Hvert spor er dannet af en enkelt stjerne, som flytter sig hen over himlen fordi belysningstiden for billedet er lang. Kørende biler danner lysspor med deres forlygter og røde baglygter fordi også de flytter sig imens kameraet har stået åbent. Sporene viser, hvor områdets veje befinder sig. Billedet er taget af ESOs fotoambassadør Roger Wesson. For at få både tusmørkelyset og stjernesporene med på det ...

14. november 2016: Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) befinder sig højt oppe på Chajnantor Plateauet i Chile. Opbygningen af ALMA startede i 2008, og blev taget i brug for første gang (first light) i 2011. Indtil nu har det været nødvendigt for astronomer, ingeniører og teknikere at bo i midlertidige containere i basecamp-området. Det vil især være glædeligt for dem at høre, at situationen snart bliver bedre, fordi byggeriet af den nye ALMA Residencia er ved at nå sin afslutning. Så snart alle ALMAs antenner var på plads oppe på plateauet, tidligt i 2015, blev byggeriet af Residencia'en påbegyndt. Bygningen befinder sig ved Operations Support Facility (OSF) i 3 000 meters højde, og det er cirka 30 kilometer væk fra, og 2 kilometer lavere end ALMA-anlægget, som er opstillet i Andesbjergene i en højde på 5 000 meter. OSF er hovedbasis for ALMA. Her koordineres alle de videnskabelige aktiviteter, her planlægges den daglige ...

7. november 2016: Som navnet antyder, kan strejfpassager galakser imellem danne former, som ligner det menneskelige øje. Galaksekollisioner af den typer er ikke usædvanlige, men der er kun observeret nogle få galakser, som ser sådan ud. At de er så sjældne skyldes sandsynligvis at de er meget kortvarige. Kun nogle få gange ti millioner år varer det, før 'øjnene' er lukkede igen, og det er kun et øjeblik i en galakses levetid. De to galakser her hedder IC 2163 (til venstre) og NGC 2207 (til højre) — IC 2163 er den, som har øjenlignende struktur. Parret befinder sig omkring 114 millioner lysår fra Jorden i retning mod stjernebilledet Store Hund (Canis Major). Galakserne har strejfet hinanden med de yderste rande af deres spiralarme, så IC 2163 er smuttet bag om NGC 2207 set fra vores synspunkt. Sammenstødet har udløst en flodbølge af stjerner og gas i IC 2163. Stof fra de ydre dele ...

31. oktober 2016: Stjerner dannes i kosmiske skyer af gasarter og støv, når de spredte materiale i skyerne kollapser; trukket sammen af tyngdekræfterne. Områder med tættere stof har større tyngdekraft, og trækker dermed endnu mere stof til sig. Materialet danner en roterende skive omkring det, som bliver til en ung stjerne, og skivens stof bliver så langsomt omdannet til planeter eller falder ind i stjernen. I den sidste ende får den unge stjerne samlet nok stof til at temperaturen og trykket i det indre bliver store nok til at starte kernefusionen. Singlestjerner - som Solen - er ikke så almindelige, som vi en gang troede. Faktisk har næsten halvdelen af stjernerne i vores Mælkevej mindst een ledsager, og nogen af dem er endnu mere selskabelige! Tidligere undersøgelser har vist, at stjernerne i flerstjernesystemer for det meste er enten relativt tæt på hinanden (i størrelsesordenen 500 gange afstanden imellem Jorden og Solen) eller betydeligt ...

24. oktober 2016: Den 22. oktober var der igen Åbent Hus i ESOs hovedkvarter i Garching ved München. Det skete i samarbejde med de andre institutioner i forskningsområdet. Gæster hos ESO havde mulighed for på nært hold at opleve, hvordan arbejdet foregår i Verdens førende organisation for jordbaseret astronomi. Før dørene blev åbnet klokken 11:00 var der kø udenfor af gæster ivrige efter at være med til de forskellige aktiviteter. I alt var der omkring 4.300 gæster, som havde mulighed for at få deres spørgsmål besvaret af erfarne astronomer, se eksperimenter, komme på rundvisninger i hovedkvarteret, høre foredrag om aktuel astronomisk forskning, fremstille deres egen komet, og være med til at interviewe astronomer live, som befandt sig i Atacamaørkenen i Chile. Hvis du var med til Åbent Hus og tog billeder, vil vi meget gerne have, at du deler dem i Flickr-gruppen Your ESO Pictures.

17. oktober 2016: 5000 meter over havet i Chile ligger Array Operations Site (AOS) for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Her er der en bjergtagende udsigt til Atacamaørkenen fra de mange vinduer. AOS er basislejr for de daglige rutinearbejder med ALMA, og det er den næsthøjest beliggende bygning i Verden. Teknikbygningen ved AOS huser også ALMA Korrellatoren, som er den højestbeliggende supercomputer i Verden. Luften er så tynd i denne højde, at ventilatorsystemet til korrellatoren skal arbejde dobbelt så kraftigt som sædvanligt for at køle udstyret. Byggeriet af AOS teknikbygningen begyndte i oktober 2005, og alle indvendige arbejder var færdige i sommeren 2007. Billedet her viser et kig på bygningen udefra, og denne video viser luftoptagelser fra opbygningen af ALMA.

10. oktober 2016: Her ses bygningen til Operations Support Facility (OSF) for Atacama Large Millimeter/sub-millimeter Array (ALMA) sammen med en blændende måne over to 12-meter antenneparaboler i forgrunden. OSF befinder sig 2900 meter over havet i de chilenske Andesbjerge. Det er her ALMA-aktiviteterne udspringer fra. Her bor staben og de tilknyttede medarbejdere fra forskellige firmaer, samt alle de videnskabelige installationer, som har at gøre med observatoriets daglige drift. For eksempel er de to antenner på billedet blevet hentet ned fra selve observationsstedet på højsletten Chajnantor for at blive afprøvet. De er anbragt på særlige kalibreringsplatforme. Under afprøvningerne undersøges computere og motorer og teknikerne sikrer, at antenneoverfladerne er præcise til en nøjagtighed mindre end tykkelsen af et menneskehår, og at antennerne kan pege præcist på himlen med en nøjagtighed, så de ville kunne ramme en golfbold 15 kilometer væk. Når antennerne er færdigafprøvede, bliver de transporteret tilbage op på højsletten i 5000 m højde. ...

3. oktober 2016: Det smukke billede her er fanget med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det viser den protoplanetariske skive, som omgiver den unge stjerne Elias 2-27, som er omkring 450 lysår borte. ALMA har opdaget og studeret masser af den slags skiver, men denne her er speciel, fordi den viser to klart adskilte spiralarme - det ligner næsten en lille version af en spiralgalakse. Tidligere har astronomerne set spændende spiralstrukturer på overfladerne af protoplanetariske skiver, men det har ikke været sikkert, om de samme spiralmønstre også optræder dybt inde i selve skiven, hvor planetdannelsen finder sted. Nu har ALMA for første gang kunnet se dybt idn i midterplanet af en skive, og fundet bekræftelsen på en sådan spiral af l tæthedsbølger. Tættest på stjernen fandt ALMA en flad støvskive, som strækker sig ud til, hvad der ville svare til planeten Neptuns bane i vores Solsystem. Udenfor det, i, hvad der hos ...

26. september 2016: Inde fra kuplen til det fjerde af Unit Teleskoperne på ESOs Very Large Telescope (VLT) får vi her et kig ud på nattehimlen med VLTs Laser Guide Star system i funktion. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Yuri Beletsky. LGS er anbragt ovenpå det 1,2 meter store sekundærspejl på Unit Telescope 4. Det er en del af VLT’s adaptive optics system. Laseren skaber en lysende plet; en kunstig stjerne, oppe i Jordens atmosfære i 90 kilometers højde. Det lys, som reflekteres tilbage til teleskopet kan så bruges som reference, så atmosfærens forstyrrende indvirkning kan mindskes. Det gør, at teleskoperne kan tage billeder, som er næsten lige så skarpe, som hvis teleskopet var i kredsløb om Jorden, udenfor atmosfæren. Mælkevejens plan, som her ser ud til at blive ramt af laseren, rejser sig over den åbne port i teleskopbygningen. I Mælkevejen er der striber af støv, som blokerer for stjernelyset ...

19. september 2016: ESOs forskellige observatorier i Chile — Paranal, La Silla, Chajnantor —fører sig oftest frem med ekceptionelt lav lysforurening. Imidlertid er himlen over observatorierne sjældent kulsort! Som det kan ses på billedet her fra Paranalobservatoriet, viser himlen er masse farver, sammen med de astronomiske seværdigheder, lige fra Mælkevejens bue over himlen til Mars orange lys (til venstre), stjernebillederne Scorpius og Orion, og det blårøde lys fra Carinatågen (for oven i midten).På trods af den isolerede beliggenhed er der også tegn på menneskelig aktivitet, for eksempel rækken af lamper midt i billedet. Disse svage lys markerer vejen fra Very Large Telescope (VLT) til Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) hvorfra billedet er optaget. Der er brugt et meget følsomt kamera til optagelsen, og derfor ser man også det svage fænomen, som kaldes airglow. Nattehimlen stråler i dybrøde og grønlige toner, som skyldes lyset fra Jordens egen atmosfæere. På grund af ...

12. september 2016: Ugens billede er denne gang taget af ESOs Foto Ambassadør Babak Tafreshi på ESOs La Silla Observatorium. Mælkevejens klare bånd ses tværs hen over himlen over Chiles Atacamaørken. Under Mælkevejen ses New Technology Telescope (NTT), som er et af de ti aktive teleskoper på observatoriet. La Silla er ESOs ældste observatorium - det har været hovedomdrejningspunktet i ESOs aktiviteter siden 1960erne. Der er stadig en række teleskoper på stedet, og to af dem drives udelukkende af ESO: ovennævnte NTT, som optræder på billedet her, og 3,6-meter ESO teleskopet. Den duet suppleres af mange flere installationer, som er drevet i fælleskab imellem flere af ESOs Medlemsstater - Swiss 1.2-metre Leonhard Euler Telescope, Rapid Eye Mount (REM) telescope, TAROT gammastråledetektoren, planetjægeren TRAPPIST, MPG/ESO 2.2-metre telescope, ESO 1-metre Schmidt telescope, ESO 1-metre, og endelig Danish 1.54-metre telescope. NTT havde "first light" i 1989. I ESOs udviklingsarbejde med aktiv optik var det teleskop hjørnestenen. ...

5. september 2016: Vi forbinder farven blå med mange ting - kulde, tristesse, alvor, godtroenhed og så videre. For astronomerne har blåt en helt anden betydning, og det ser vi på dette billede af spiralgalaksen Messier 98, set næsten direkte fra siden. Messier 98,eller NGC 4192, som den også kaldes, befinder sig omkring 50 millioner lysår fra os, i retning af stjernebilledet Berenikes Hår (Coma Berenices). På billedet her ser man ude i galaksens kanter lommer af blåt lys, indimellem tågerne af gasarter og støv. De blå områder er steder, hvor der findes mange meget unge stjerner, som i deres ungdom er så varme, at de ikke kun er rødglødende, men 'blåglødende'. Den voldsomme stråling fra teenagestjernerne blæser stoffet omkring dem bort. Alt i alt indeholder Messier 98 i størrelsesordenen én billion stjerner (en million millioner). Billedet er optaget med ESOs New Technology Telescope (NTT), som har en diameter på 3,59 meter, og ...

29. august 2016: Højt oppe i Chiles Atacamaørken støder menneskehedens pionerånd og snilde sammen med Naturens overvældende majestæt. Billedet er fra ESOs La Silla Observatorium, hvor kuplerne huser og skærmer nogle af de mest avancerede astronomiske instrumenter i Verden, under en himmel, som funkler af stjerner. Alle de synlige stjerner hører til i vores egen galakse; the Mælkevejen. I den er der hundreder af milliarder af stjerner, som har samlet sig i to makante og forskellige strukturer. Der er en nogenlunde kugleformet halo, eller glorie, som hovedsagelig består af ældre stjerner. Den aner man på billedet som den baggrund af stjerner, som er spredt over hele himlen. Den anden struktur er en tynd skive , som består af yngre stjerner, af gasarter og af støv. Den ser vi som en tæt, klartlysende og utroligt smuk stribe, som her forløber næsten lodret op over himlen. Der er steder, hvor striben ser ulden og ujævn ...

22. august 2016: Der er en usædvanlig tourist på besøg over ESOs La Silla Observatorium på det her flotte vidvinkelfotografi. Billedet er taget i januar 2015 af ESOs Photo Ambassador Petr Horálek. Gæsten er Comet C/2014 Q2 (Lovejoy), som ser ud til at række hen over himlen (til venstre for midten), på vej hen over de to teleskoper på bjerget: ESOs 3,6-meter teleskop (til venstre) og det svenske og ESOs Submillimetre Telescope (SEST). Som de fleste andre kometer har komet Lovejoy en aflang elliptisk og excentrisk bane omkring Solen. Kometen blev for første gang observeret i det indre af Solsystemet i 2014, og den var i perihelion - det sted i rummet, hvor den er tættest på Solen - den 30. januar 2015. Gennemsnitsafstanden imellem Jorden og Solen er defineret til 1 astronomisk enhed (1 au), og det er 149,6 millioner kilometer. Komet Lovejoy kom så tæt på vores stjerne som 1,29 au, ...

15. august 2016: Billederne her viser kanten af den enorme molekylsky, som befinder sig bag Oriontågen, 1400 lysår fra Jorden. Billedet til venstre viser en vidvinkeloptagelse af området, set med instrumentet HAWK-I , som er monteret ved Very Large Telescope. Det område, som er indstreget med et hvidt rektangel er så vist til højre, observeret med ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array.Ud over at se pæne ud på billeder, så er molekylskyer meget interessante for astronomerne. I skyerne dannes nye stjerner, og i kanten af skyerne dannes molekyler ved astrokemiskel processer. Observationerne med ALMA har gjort det muligt for forskerne at se overgangen fra atomar gas til molekylær gas i grænseområdet for Oriontågen. Den tåge er den nærmeste, hvor der foregår stjernedannelse i større omfang, så det er ideelt for os, hvis vi vil vide mere om disse astrokemiske processer. I den er der også gode muligheder for at studere vekselvirkningerne imellem de ...

8. august 2016: ESOs Very Large Telescope (VLT) Unit-teleskoper set i lyset fra nattehimlen er temaet for denne uges billede i serien Picture of the Week. VLT er et af de største og mest avancerede astronomiske anlæg i Verden. Det består af fire ens Unit-teleskoper, som hvert har en diameter for hovedspejlet på 8,2 meter. Hvert af teleskoperne kan fungere helt selvstændigt, men de kan også kombineres med andre teleskoper på bjergtoppen til det, som kaldes et interferometer. Det giver en opløsningsevne, altså en skarphed så man kan se detaljer, som er 25 gange skarpere end ved blot at bruge et enkelt af de store teleskoper. VLT befinder sig 2635 meter over havets overflade i Chiles Atacamaørken, hvor atmosfærens indhold af vanddamp er så lavt, så VLT kan observere i både infrarødt og synligt lys. Bjergtoppens helt fantastiske observationsforhold kan ses på billedet her, hvor det vrimler med stjerner. Hen over billedet strækker ...

1. august 2016: Her kombineres videnskab og kunst i et smukt foto taget i Chilse Atacamaørken af ESOs Photo Ambassador Adhemar M. Duro Jr. Adhemar rettede sit kamera mod Himlens Sydpol, det punkt, som er centrum for alle de lysende buer og cirkler. Alle stjernerne på nattehimlen drejer sig om dette punkt. I løbet af flere timer skaber drejningen stjernespor, hvor hver enkelt stjerne ville tegne en fuld cirkel på et helt døgn, hvis ikke dagtimerne kom i vejen.Sporene viser stjernernes forskellige lysstyrker og farver, og man kan gå på jagt for at finde stjernebillederne. I venstre side af billedet ses et kort lige lysspor tværs igennem buerne. Det kommer fra et stjerneskud - et meteor, som fordamper på sin vej ned igennem Jordens atmosfære. I det tørre og rå ørkenlandskab har man perfekte muligheder for at se på nattehimlen. Her er landskabet oplyst blot af lyset fra stjernerne. På grund af de ...

25. juli 2016: Hver af de tusinder af pletter i dette nye billede svarer til en fjern stjerne, og de lysende blå huller viser de to nabogalakser, den Store og den Lille Magellanske Sky. Billedet ser godt nok ud som om det er fremstillet ved hjælp af et af de store teleskoper, men faktisk er det optaget fra ESOs La Silla Observatorium med et transportabelt udstyr bestående af et SBIG STL-11000M CCD kamera og en Canon forsatslinse. Det viste billede har været bragt i en videnskabelig artikel sammen med helt moderne simuleringer, og det er et spændende eksempel på, hvordan en hurtig linse, et lille kamera og en lang eksponeringstid på et af Verdens bedste astronomiske observationssteder tilsammen kan afsløre udbredte svage strukturer bedre end selv et stort teleskop. Det dybe billede er optaget med the LRGB teknikken, og det kan give en forståelse af, hvordan man kan skabe flotte astrofotografier. Det er ...

18. juli 2016: Her er et virkeligt sjældent syn: Vand i Atacamaørkenen!Spejlet i den stille vandoverflade kan man se den velkendte profil af Cerro Paranal, som er hjemsted for ESOs Paranal Observatorium.Ørkenen er et af de tørreste og mest ugæstfri steder på Jorden. I gennemsnit falder der i området omkring Cerro Paranal mindre end 10 millimeter regn om året, så billedet her er taget lige efter en regnbyge. Kort tid efter, var den lille lagune fordampet, og så var dalbunden så tør og hård, som den plejer.Men det, som helt sikkert er dårligt for den smule flora og fauna, som er i området, er rigtig fint for astronomerne. Fra Paranal kan de observere året rundt, fordi der kun sjældent er regnskyer, og fordi luften er så tør. I mere end 300 nætter om året kan der observeres, og det gør Atacamaørkenen til et af de bedste steder i Verden til at dyrke astronomi.Billedet ...