potw1636-da — Ugens billede
Galakse med The Blues
5. september 2016: Vi forbinder farven blå med mange ting - kulde, tristesse, alvor, godtroenhed og så videre. For astronomerne har blåt en helt anden betydning, og det ser vi på dette billede af spiralgalaksen Messier 98, set næsten direkte fra siden. Messier 98,eller NGC 4192, som den også kaldes, befinder sig omkring 50 millioner lysår fra os, i retning af stjernebilledet Berenikes Hår (Coma Berenices). På billedet her ser man ude i galaksens kanter lommer af blåt lys, indimellem tågerne af gasarter og støv. De blå områder er steder, hvor der findes mange meget unge stjerner, som i deres ungdom er så varme, at de ikke kun er rødglødende, men 'blåglødende'. Den voldsomme stråling fra teenagestjernerne blæser stoffet omkring dem bort. Alt i alt indeholder Messier 98 i størrelsesordenen én billion stjerner (en million millioner). Billedet er optaget med ESOs New Technology Telescope (NTT), som har en diameter på 3,59 meter, og ...