Ugens billede

10. oktober 2016: Her ses bygningen til Operations Support Facility (OSF) for Atacama Large Millimeter/sub-millimeter Array (ALMA) sammen med en blændende måne over to 12-meter antenneparaboler i forgrunden. OSF befinder sig 2900 meter over havet i de chilenske Andesbjerge. Det er her ALMA-aktiviteterne udspringer fra. Her bor staben og de tilknyttede medarbejdere fra forskellige firmaer, samt alle de videnskabelige installationer, som har at gøre med observatoriets daglige drift. For eksempel er de to antenner på billedet blevet hentet ned fra selve observationsstedet på højsletten Chajnantor for at blive afprøvet. De er anbragt på særlige kalibreringsplatforme. Under afprøvningerne undersøges computere og motorer og teknikerne sikrer, at antenneoverfladerne er præcise til en nøjagtighed mindre end tykkelsen af et menneskehår, og at antennerne kan pege præcist på himlen med en nøjagtighed, så de ville kunne ramme en golfbold 15 kilometer væk. Når antennerne er færdigafprøvede, bliver de transporteret tilbage op på højsletten i 5000 m højde. ...

3. oktober 2016: Det smukke billede her er fanget med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det viser den protoplanetariske skive, som omgiver den unge stjerne Elias 2-27, som er omkring 450 lysår borte. ALMA har opdaget og studeret masser af den slags skiver, men denne her er speciel, fordi den viser to klart adskilte spiralarme - det ligner næsten en lille version af en spiralgalakse. Tidligere har astronomerne set spændende spiralstrukturer på overfladerne af protoplanetariske skiver, men det har ikke været sikkert, om de samme spiralmønstre også optræder dybt inde i selve skiven, hvor planetdannelsen finder sted. Nu har ALMA for første gang kunnet se dybt idn i midterplanet af en skive, og fundet bekræftelsen på en sådan spiral af l tæthedsbølger. Tættest på stjernen fandt ALMA en flad støvskive, som strækker sig ud til, hvad der ville svare til planeten Neptuns bane i vores Solsystem. Udenfor det, i, hvad der hos ...

26. september 2016: Inde fra kuplen til det fjerde af Unit Teleskoperne på ESOs Very Large Telescope (VLT) får vi her et kig ud på nattehimlen med VLTs Laser Guide Star system i funktion. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Yuri Beletsky. LGS er anbragt ovenpå det 1,2 meter store sekundærspejl på Unit Telescope 4. Det er en del af VLT’s adaptive optics system. Laseren skaber en lysende plet; en kunstig stjerne, oppe i Jordens atmosfære i 90 kilometers højde. Det lys, som reflekteres tilbage til teleskopet kan så bruges som reference, så atmosfærens forstyrrende indvirkning kan mindskes. Det gør, at teleskoperne kan tage billeder, som er næsten lige så skarpe, som hvis teleskopet var i kredsløb om Jorden, udenfor atmosfæren. Mælkevejens plan, som her ser ud til at blive ramt af laseren, rejser sig over den åbne port i teleskopbygningen. I Mælkevejen er der striber af støv, som blokerer for stjernelyset ...

19. september 2016: ESOs forskellige observatorier i Chile — Paranal, La Silla, Chajnantor —fører sig oftest frem med ekceptionelt lav lysforurening. Imidlertid er himlen over observatorierne sjældent kulsort! Som det kan ses på billedet her fra Paranalobservatoriet, viser himlen er masse farver, sammen med de astronomiske seværdigheder, lige fra Mælkevejens bue over himlen til Mars orange lys (til venstre), stjernebillederne Scorpius og Orion, og det blårøde lys fra Carinatågen (for oven i midten).På trods af den isolerede beliggenhed er der også tegn på menneskelig aktivitet, for eksempel rækken af lamper midt i billedet. Disse svage lys markerer vejen fra Very Large Telescope (VLT) til Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) hvorfra billedet er optaget. Der er brugt et meget følsomt kamera til optagelsen, og derfor ser man også det svage fænomen, som kaldes airglow. Nattehimlen stråler i dybrøde og grønlige toner, som skyldes lyset fra Jordens egen atmosfæere. På grund af ...

12. september 2016: Ugens billede er denne gang taget af ESOs Foto Ambassadør Babak Tafreshi på ESOs La Silla Observatorium. Mælkevejens klare bånd ses tværs hen over himlen over Chiles Atacamaørken. Under Mælkevejen ses New Technology Telescope (NTT), som er et af de ti aktive teleskoper på observatoriet. La Silla er ESOs ældste observatorium - det har været hovedomdrejningspunktet i ESOs aktiviteter siden 1960erne. Der er stadig en række teleskoper på stedet, og to af dem drives udelukkende af ESO: ovennævnte NTT, som optræder på billedet her, og 3,6-meter ESO teleskopet. Den duet suppleres af mange flere installationer, som er drevet i fælleskab imellem flere af ESOs Medlemsstater - Swiss 1.2-metre Leonhard Euler Telescope, Rapid Eye Mount (REM) telescope, TAROT gammastråledetektoren, planetjægeren TRAPPIST, MPG/ESO 2.2-metre telescope, ESO 1-metre Schmidt telescope, ESO 1-metre, og endelig Danish 1.54-metre telescope. NTT havde "first light" i 1989. I ESOs udviklingsarbejde med aktiv optik var det teleskop hjørnestenen. ...

5. september 2016: Vi forbinder farven blå med mange ting - kulde, tristesse, alvor, godtroenhed og så videre. For astronomerne har blåt en helt anden betydning, og det ser vi på dette billede af spiralgalaksen Messier 98, set næsten direkte fra siden. Messier 98,eller NGC 4192, som den også kaldes, befinder sig omkring 50 millioner lysår fra os, i retning af stjernebilledet Berenikes Hår (Coma Berenices). På billedet her ser man ude i galaksens kanter lommer af blåt lys, indimellem tågerne af gasarter og støv. De blå områder er steder, hvor der findes mange meget unge stjerner, som i deres ungdom er så varme, at de ikke kun er rødglødende, men 'blåglødende'. Den voldsomme stråling fra teenagestjernerne blæser stoffet omkring dem bort. Alt i alt indeholder Messier 98 i størrelsesordenen én billion stjerner (en million millioner). Billedet er optaget med ESOs New Technology Telescope (NTT), som har en diameter på 3,59 meter, og ...

29. august 2016: Højt oppe i Chiles Atacamaørken støder menneskehedens pionerånd og snilde sammen med Naturens overvældende majestæt. Billedet er fra ESOs La Silla Observatorium, hvor kuplerne huser og skærmer nogle af de mest avancerede astronomiske instrumenter i Verden, under en himmel, som funkler af stjerner. Alle de synlige stjerner hører til i vores egen galakse; the Mælkevejen. I den er der hundreder af milliarder af stjerner, som har samlet sig i to makante og forskellige strukturer. Der er en nogenlunde kugleformet halo, eller glorie, som hovedsagelig består af ældre stjerner. Den aner man på billedet som den baggrund af stjerner, som er spredt over hele himlen. Den anden struktur er en tynd skive , som består af yngre stjerner, af gasarter og af støv. Den ser vi som en tæt, klartlysende og utroligt smuk stribe, som her forløber næsten lodret op over himlen. Der er steder, hvor striben ser ulden og ujævn ...

22. august 2016: Der er en usædvanlig tourist på besøg over ESOs La Silla Observatorium på det her flotte vidvinkelfotografi. Billedet er taget i januar 2015 af ESOs Photo Ambassador Petr Horálek. Gæsten er Comet C/2014 Q2 (Lovejoy), som ser ud til at række hen over himlen (til venstre for midten), på vej hen over de to teleskoper på bjerget: ESOs 3,6-meter teleskop (til venstre) og det svenske og ESOs Submillimetre Telescope (SEST). Som de fleste andre kometer har komet Lovejoy en aflang elliptisk og excentrisk bane omkring Solen. Kometen blev for første gang observeret i det indre af Solsystemet i 2014, og den var i perihelion - det sted i rummet, hvor den er tættest på Solen - den 30. januar 2015. Gennemsnitsafstanden imellem Jorden og Solen er defineret til 1 astronomisk enhed (1 au), og det er 149,6 millioner kilometer. Komet Lovejoy kom så tæt på vores stjerne som 1,29 au, ...

15. august 2016: Billederne her viser kanten af den enorme molekylsky, som befinder sig bag Oriontågen, 1400 lysår fra Jorden. Billedet til venstre viser en vidvinkeloptagelse af området, set med instrumentet HAWK-I , som er monteret ved Very Large Telescope. Det område, som er indstreget med et hvidt rektangel er så vist til højre, observeret med ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array.Ud over at se pæne ud på billeder, så er molekylskyer meget interessante for astronomerne. I skyerne dannes nye stjerner, og i kanten af skyerne dannes molekyler ved astrokemiskel processer. Observationerne med ALMA har gjort det muligt for forskerne at se overgangen fra atomar gas til molekylær gas i grænseområdet for Oriontågen. Den tåge er den nærmeste, hvor der foregår stjernedannelse i større omfang, så det er ideelt for os, hvis vi vil vide mere om disse astrokemiske processer. I den er der også gode muligheder for at studere vekselvirkningerne imellem de ...

8. august 2016: ESOs Very Large Telescope (VLT) Unit-teleskoper set i lyset fra nattehimlen er temaet for denne uges billede i serien Picture of the Week. VLT er et af de største og mest avancerede astronomiske anlæg i Verden. Det består af fire ens Unit-teleskoper, som hvert har en diameter for hovedspejlet på 8,2 meter. Hvert af teleskoperne kan fungere helt selvstændigt, men de kan også kombineres med andre teleskoper på bjergtoppen til det, som kaldes et interferometer. Det giver en opløsningsevne, altså en skarphed så man kan se detaljer, som er 25 gange skarpere end ved blot at bruge et enkelt af de store teleskoper. VLT befinder sig 2635 meter over havets overflade i Chiles Atacamaørken, hvor atmosfærens indhold af vanddamp er så lavt, så VLT kan observere i både infrarødt og synligt lys. Bjergtoppens helt fantastiske observationsforhold kan ses på billedet her, hvor det vrimler med stjerner. Hen over billedet strækker ...

1. august 2016: Her kombineres videnskab og kunst i et smukt foto taget i Chilse Atacamaørken af ESOs Photo Ambassador Adhemar M. Duro Jr. Adhemar rettede sit kamera mod Himlens Sydpol, det punkt, som er centrum for alle de lysende buer og cirkler. Alle stjernerne på nattehimlen drejer sig om dette punkt. I løbet af flere timer skaber drejningen stjernespor, hvor hver enkelt stjerne ville tegne en fuld cirkel på et helt døgn, hvis ikke dagtimerne kom i vejen.Sporene viser stjernernes forskellige lysstyrker og farver, og man kan gå på jagt for at finde stjernebillederne. I venstre side af billedet ses et kort lige lysspor tværs igennem buerne. Det kommer fra et stjerneskud - et meteor, som fordamper på sin vej ned igennem Jordens atmosfære. I det tørre og rå ørkenlandskab har man perfekte muligheder for at se på nattehimlen. Her er landskabet oplyst blot af lyset fra stjernerne. På grund af de ...

25. juli 2016: Hver af de tusinder af pletter i dette nye billede svarer til en fjern stjerne, og de lysende blå huller viser de to nabogalakser, den Store og den Lille Magellanske Sky. Billedet ser godt nok ud som om det er fremstillet ved hjælp af et af de store teleskoper, men faktisk er det optaget fra ESOs La Silla Observatorium med et transportabelt udstyr bestående af et SBIG STL-11000M CCD kamera og en Canon forsatslinse. Det viste billede har været bragt i en videnskabelig artikel sammen med helt moderne simuleringer, og det er et spændende eksempel på, hvordan en hurtig linse, et lille kamera og en lang eksponeringstid på et af Verdens bedste astronomiske observationssteder tilsammen kan afsløre udbredte svage strukturer bedre end selv et stort teleskop. Det dybe billede er optaget med the LRGB teknikken, og det kan give en forståelse af, hvordan man kan skabe flotte astrofotografier. Det er ...

18. juli 2016: Her er et virkeligt sjældent syn: Vand i Atacamaørkenen!Spejlet i den stille vandoverflade kan man se den velkendte profil af Cerro Paranal, som er hjemsted for ESOs Paranal Observatorium.Ørkenen er et af de tørreste og mest ugæstfri steder på Jorden. I gennemsnit falder der i området omkring Cerro Paranal mindre end 10 millimeter regn om året, så billedet her er taget lige efter en regnbyge. Kort tid efter, var den lille lagune fordampet, og så var dalbunden så tør og hård, som den plejer.Men det, som helt sikkert er dårligt for den smule flora og fauna, som er i området, er rigtig fint for astronomerne. Fra Paranal kan de observere året rundt, fordi der kun sjældent er regnskyer, og fordi luften er så tør. I mere end 300 nætter om året kan der observeres, og det gør Atacamaørkenen til et af de bedste steder i Verden til at dyrke astronomi.Billedet ...

11. juli 2016: Vores egen galakse, Mælkevejen går i bro hen over ESOs La Silla Observatorium i Chile på billedet her. Det er et panorama i ultra høj opløsning, fotograferet af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. La Silla befinder sig i den sydlige udkant af Atacamaørkenen, hvor der er ganske mange observatorier med teleskoper, som studerer nattehimlen. Det er et af de mørkeste steder på Jorden, og højden over havet er 2 400 m, så teleskoperne er oppe over det meste af atmosfæren og skyerne. Det gør det muligt at studere kosmos i de fineste detaljer. Fint er også billedet her! Galaksens struktur med skyer og støv afslører sig som en strålende og farverig bue af lys over e MPG/ESO 2.2-meter-teleskopets åbne kuppel. Lige i kuppelåbningen er Den store Magellanske Sky tilsyneladende lige ved at blive spist. I midten af billedet ses en række lyserøde og pink strukturer. Det er blandt andet den ...

4. juli 2016: Når man er ESO Photo Ambassador, hedder Adhemar Duro og holder ind ved vejsiden på vej til et af ESOs observatorier i Chile, kan der komme noget som dette her ud af det. Vejen her snor sig op til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, ALMA, som ligger i en højde af 5000 meter over havet. Billedet er optaget med lang eksponeringstid. Derfor er stjernerne trukket ud som cirkler på nattehimlen. De kredser om den Sydlige Himmelpol, som er midt i billedet. Over polen finder man den Lille og den Store Magellanske sky, som begge er satellitgalakser til vores egen Mælkevej, og som kun kan ses fra den sydlige halvkugle af Jorden. De ligner slørede blålige skyer. I venstre side af billedet er der et område med rigtig mange stjerner. Det er retningen mod Mælkevejens centrum. Selvom billedet er taget ude i den afsides Atacamaørken, ser man alligevel de fjerne lys fra ...

27. juni 2016: Billedet henter dig op til Verdens mest avancerede observatorium for astronomi i synligt lys: VLT Very Large Telescope, på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Personen i silhouet, som skuer ud i den mørke himmel, er fotograf Babak Tafreshi, og billdedet er taget af en af ESOs andre fotoambassadører Petr Horálek. Tænk dig et øjeblik i Babaks - eller Petrs - sted. Her er du Verdens Herre. Her er stille, her er mørkt, du stirrer op i den uberørte chilenske nattehimmel, hvor der hverken er lysforurening eller masser af vanddamp til at forstyrre oplevelsen. Enhver astronoms eller stjernekiggers drømmenat. Med dit gode kamera ved hånden ligger en fantastisk nat foran dig, med masser af billedmuligheder. Du kan forvente time efter nattetime med klart vejr, uden at skulle frygte uindbudte skyer til at ødelægge billederne eller din egen oplevelse. i midten af billedet ser du Den store Magellanske Sky , og stjernen Canopus,som ...

20. juni 2016: Ugens billede viser hvor meget man kan få ud af instrumentet SPHERE (the Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch instrument), som er monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. SPHERE er beregnet til at finde planeter ved andre stjerner, men her er vi noget før planeterne er dannet. Billedet viser en serie brudte støvringe tæt inde omkring den unge stjerne HD 141569A omkring 370 lysår fra Jorden. I en forholdsvis kort periode imellem den protoplanetariske fase, hvor der ikke er dannet planeter endnu og senere, hvor stoffet i skiven er klumpet sammen til planeter ser man denne overgangsskive med strukturer, som dannes af støvet i skiven. SPHERE har givet os helt fantastiske detaljer på grund af instrumentets høje opløsningsevne i infrarødt lys. Billedet dækker et område, som kun er omkring 200 gange større end afstanden fra Jorden til Solen. Den klareste ring har velafgrænsede kanter, og den består tydeligt af ...

13. juni 2016: Her er et eksempel på den teknik. På billedet ses den T-Tauri stjerne som kaldes CVSO 30. Den er omkring 1200 lysår fra os på Jorden, i området, som kaldes 25 Orionis gruppen (lidt nordvest for Orions berømte bælte). I 2012 fandt astronomerne ud af, at CVSO 30 havde en exoplanet (CVSO30b) ved hjælp af en anden teknik, som kaldes transitfotometri. Her ser man, at lysstyrken fra stjernen dykker en smule mens en planet passerer foran stjernen set fra os. Nu er astronomerne så vendt tilbage for at se på systemet med en række forskellige teleskoper. I en ny artikel kombineres observationer fra ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile, W. M. Keck Observatory på Hawaii, og Calar Alto Observatoriet i Spanien. Med de nye data ser det ud til, at der er opdaget endnu en planet. Billedet er sammensat af astrometriske målinger fra VLTs instrumenter NACO and SINFONI. Den ...

6. juni 2016: De store porte over ESOs New Technology Telescope (NTT) er åbne, og en lang strimmel af den sydlige himmel er synlig over teleskopet. Himlen er oversået med stjerner, og Månen oplyser de indre vægge i NTT-kuplen, og får 3,6 meter teleskopet til at kaste skygge. I toppen af teleskopet kan man se sekundærspejlet i midten af ringstrukturen, som igen bliver støttet af de skrå bjælker nede fra hovedspejlets spejlcelle. En af de bemærkelsesværdige ting ved NTT er, at teleskopet har aktiv optik. Det betyder, at hovedspejlet er bøjeligt, så dets form aktivt bliver justeret med motorer og donkrafte mens observationerne er i gang. Billedkvaliteten bliver stærkt forbedret med denne teknik. Sekundærspejlets position bliver også kontrolleret aktivt i tre retninger. Det er ESO, som har udviklet denne teknik, og den bruges nu i alle større moderne teleskoper, som for eksempel Very Large Telescope på Cerro Paranal og det kommende European Extremely ...

30. maj 2016: Højt oppe på Chajnantorsletten står en ensom vicuña - i familie med llamaerne, alpacaerne og kamelerne - foran antennen til APEX teleskopet. Både dyret og antennen er tilpasset til at klare det barske tørre klima i denne fjerne bjergegn. På Chajnantor, i 5 000 meter over havet, kan det blive ret så varmt om dagen fordi sollyset strømmer direkte ned igennem den tynde atmosfære, men om natten går termometeret i bund. APEX-antennen er bygget til at modstå det barske vejr, så den kan klare de nådesløse sollys, høje vindhastigheder og store temperaturudsving fra +20 til -20 celciusgrader. Den hårdføre vicuña har tyk ulden pels, som kan fange den varme luft tæt ved kroppen, og den kan også klare naturens luner i højden. Arten findes kun i store højder i Andesbjergene. De æder af de seje græsarter, som findes på de ellers nøgne skråninger. Selvom Chajnantorhøjsletten er et af de tørreste ...