Ugens billede

23. april 2018: Billedet viser tre af teleskoperne på ESOs La Silla observatory i Chile — MPG/ESO 2.2-metre telescope til venstre, ESO’s 3.6-metre telescope i baggrunden bag ved det, og Det danske 1,54 m teleskop i forgrundetn, hvor det ser ud til at overskygge kollegerne i baggrunden. Selvfølgelig er det her et yderst forvansket billede af teleskoperne. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek ikke for at vise teleskopbygningerne i sig selv, men for at vise nattehimlen over observatoriet, som er en af de bedste steder i Verden til at dyrke astronomi. Det er en langtidsoptagelse, som skal vise stjernernes bevægelse i deres baner over stedet. Som tiden går, ser stjernerne ud til at trække lange buer af lys hen over himlen - det, som kaldes stjernespor, så himlen bliver fyldt med store cirkelbuer. Fænomenet skyldes jo, at Jorden drejer sig; ikke at stjernerne flytter sig. Stjernesporene er centreret omkring et ...

16. april 2018: Dette flotte kig fra ESOs Paranal Observatorium viser en imponerende natlig scene, som dækker en del af ESOs Very Large Telescope (VLT); observatoriets mest berømte beboer. Teleskopbygningen i midten af billedet er et af de fire Unit Teleskoper (UT). VLT består af disse fire plus fire mindre, flytbare Auxiliary Telescopes (ATs). Uanset hvor imponerenden selve VLT måtte synes, så overstråles det at himlen ovenover. Mest fremtrædende er den farverige lysbue, som er vores egen galakse, Mælkevejen, som strækker sit hen over hele panoramaet som en natlig regnbue. Regnbueideen havde også de gamle nordboere. De fortalte somme tider til hinanden, at Mælkevejen var det samme som regnbuen Bifrost, men set ved nat, hvor farverne jo blegner, hvis ikke man som her forstærker dem ved kameraets hjælp. En del af himlen får en svagt grøn farve fra det fænomen, som kaldes airglow, og de to klatter, som er De Magellanske Skyer, kan ...

9. april 2018: Lys kommer til teleskoperne p ESOs La Silla Observatorium i det nordlige Chile fra enorme afstande, både fra planeterne og månerne inde i Solsystemet og fra de fjerne stjerner i Mælkevejen og endnu længere fra. Dette flotte panorama i Ultra High Definition er skabt af ESO Photo Ambassador Babak A. Tafreshi, og det viser en lang række forskellige himmelobjekter. De to mest fremtrædende lyskilder her er Den store og Den lille magellanske Sky, som ses som to diffuse ploetter i midten af billedet. De to nabogalakser befinder sig henholdsvis 160000 og 200000 lysår fra os. Det nærmeste himmelobjekt på billedet her er Mars, som ses lige til højre for den åbne kuppel til Det danske 1,54 m teleskop i forgrunden. Da billedet blev taget, var den røde planet 93 millioner kilometer fra Jorden. Venus, som var 120 millioner kilometer væk, ses oven over bygningen til venstre til MPG/ESO 2,2-meter teleskopet. ...

2. april 2018: Billedet her, optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST), viser to galakser lige inden de smelter sammen. Vekselvirkningen imellem dem har skabt den sjældne effekt, som kaldes et lysekko, hvor lysstråler afbøjes af materialet i de to galakser. Det er en effekt, som svarer til det akustiske ekko, hvor en reflekteret lyd ankommer til lytterens øre efter at den direkte lyd allerede er ankommet. Det her er første gang, effekten er observeret imellem to galakser. Den største af galakserne, som er gul her, er den aktive galakse ShaSS 073 - med en meget lysstærk kerne. Den mindre ledsager; blå her har katalogbetegnelsen ShaSS 622. Tilsammen danner parret det spændende system ShaSS 622-073. Den klare kerne i ShaSS 073 får gasserne i et område i nabogalaksen til at lyse op ved eksitation. Stoffet bombarderes med stråling, så det lyser op efter først at have absorberet strålingen, og så derefter at have ...

26. marts 2018: På ugens billede denne gang finder vi en håndfuld af de teleskoper, som befinder sig på ESOs La Silla Observatorium i det nordlige Chile. Stjernen på billedet, perfekt placeret under Mælkevejens smukke hvælving er det danske 1,54-meter teleskop. Det har været i funktion siden 1979, og det pålidelige teleskop har været med til alle mulige typer af astronomernes opdagelser: voldsomme sammenstød af neutronstjerner, opdagelse af exoplaneter ved andre stjerner og i 1990 optog teleskopet de sidste billeder af Komet Halley før den kommer tilbage i 2062. For tiden bruges det blandt andet til opfølgende observationer, når der detekteres gammastråleudbrud, som er nogle af de mest energirige hændelser i Universet. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Vi ser Mælkevejens centrale områder, Den store og den lille Magellanske Sky, stjernebilledet Orion og Sydkorset, og desuden kan vi se, hvordan lysforureningen fra byer i det fjerne ligger langs horisonten. De ...

19. marts 2018: Det flotte kig med masser af astronomisk guf fra ESOs La Silla Observatorium i Chile er optaget af ESO Photo Ambassador Yuri Beletsky. Mælkevejens centrale dele strækker sig i en let bue skråt hen over billedet, og i det område er der strøet klare klatter af gasser og mørke knudrede støvbånd. Selvom det nok kan være svært til en start at finde rundt i billedet, så ser man stjernebilledet Orion øverst til venstre. Der er masser af lyserøde skyer langs Mælkevejens bånd. Det er områder med ioniseret hydrogengas, som viser, hvor der findes varme unge stjerner. Et af de markante områder er s Barnards Ring, som ligger omkring den berømte Oriontåge og Orions Bælte. MPG/ESO 2.2-metre telescopet står under den farverige nattehimmel. Teleskopet bruges for tiden til at finde sporene af nogle af de kraftigste eksplosioner i Universet — gammaudbrudene. Teleskopet bruges også til at tage billeder af verdensrummet med ...

12. marts 2018: Et stjernestrøet tæppe hænger over Cerro Paranal, Chile, mens den opgående sol begynder at varme horisonten op med toner af rødt og gult. Cerro Paranal er hjemsted for ESOs Very Large Telescope (VLT) — og panoramaet her viser teleskopanlægget i hele sin pragt. Alle fire store 8,2 m teleskopbygninger til Unit-teleskoperne kan ses i venstre side af billedet, på rad og række, og klar til at udforske Universet. To af de mindre 1,8m Auxiliary Telescopes kan findes i højre side. I alt hører der 4 af disse til VLT, og de kan alle flyttes rundt på et netværk af spor på bjergtoppen, så de kan anbringes, som det er nødvendigt for observationerne. I baggrunden, bag det højre Unit Teleskop, ser man 2,6 VLT Survey Teleskopet (VST), som er det senest ankomne til Paranal. Over og imellem de to Unite Teleskoper til venstre er der en klar klat på nattehimlen. Det ...

5. marts 2018: Alle ESOs observatorier er baseret i Chile, men organisationens hovedkvarter og den nyeste spændende tilkommende befinder sig i Garching, som er en lille by udenfor München i Tyskland. Billedet viser et usædvanligt overblik over den sidstankommende i ESOs familie ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre. ESO Supernova indvies officielt den 26. april 2018, og vil være åbent for publikum fra den 28. april. I det indre af Supernova findes et planetarium med den mest moderne teknik, og her vil man kunne visualisere og vise nøjagtige, imponerende og fuldt immersive kig ud i Universet for alle former for publikum. I bygningen er også et moderne astronomicenter og et udstillingsområde. For at gøre det hele endnu mere attraktivt, vil adgangen til alle aktiviteterne være gratis indtil udgangen af 2018. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Man kan se de buede fløje af ESO Hovedkvarteret, som rækker over imod den ...

26. februar 2018: Dybt inde i et område med aktiv stjernedannelse, som findes i stjernebilledet Slangebæreren, eller Ophiuchus og 410 lysår fra Solen, finder vi en spændende protoplanetarisk skive, som vi kalder AS209. Den skive er langsomt ved at finde sin form, og det flotte billede her af skiven stammer fra ALMA anlægget. Vi kan se ringe og tomme områder imellem ringene i det støv, som omgiver en ung stjerne. Protoplanetariske skiver består af relativt tæt støv og gas, som omgiver nydannede stjerner - det materiale, som senere bliver til exoplaneter, måner og mindre objekter i kredsløb om stjernen. Det meget unge system her er mindre end een million år gammelt, men man kan allerede se, at der er ved at blive dannet to delinger - områder, hvor stoffet er mindre tæt. Den ydre deling er dyb, bred, og næsten støvfri, og det får astronomerne til at mene, at der her kredser en ...

19. februar 2018: Planeten Venus skinner i aftenlyset over ESOs Paranalobservatorium i Chile på dette billede, som er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Teleskopet i forgrunden er Very Large Telescopes Auxiliary Telescope 1, med kuplen åben og parat til at studere nattehimlen, når de smukke farver på himlen er forsvundet. ESOs Very Large Telescope (VLT) består af fire 8,2m Unitteleskoper og fire 1,8m Auxiliary Telescopes (AT'er) som det på billedet. Det lys, som teleskoperne fanger ind kan kombineres, og anlægget danner så det, som kaldes VLT Interferometer (VLTI). Ved at samle lyset fra flere af teleskoperne, placeret forskellige steder på observatorieområdet på bjergtoppen, giver VLTI astronomerne mulighed for at se detaljer, som er 25 gange finere, end hvis man kun brugte eet af teleskoperne. I et indviklet system af underjordiske tunneler samles lysstrålerne, og de skal gøres nøjagtigt ens indenfor 1/1000 mm over en afstand på 100 meter. Med den utrolige ...

12. februar 2018: Det spøgelsesagtige billed her viser en fjern pulserende rød kæmpestjerne, som har betegnelsen R Sculptoris. Den befinder sig 1200 lysår borte i stjernebilledet Sculptor, Billedhuggerværkstedet på dansk. R Sculptoris er noget så specielt som en AGB-stjerne. Det står for carbon-rich asymptotic giant branch, og det betyder, at den er nær afslutningen på sin tilværelse. I den fase køler stjerner med lave og middelmasser ned, så de får meget udbredte atmosfærer. Samtidig taber de en stor del af deres masse, og de er godt undervejs til at blive til en af de smukke planetariske tåger. Astronomerne forstår de grundliggende processer i dette massetab, men de undersøger stadig hvodan det går i gang nær stjernens overflade. Hvor store mængder gas stjernen taber har meget store konsekvenser for, hvordan den senere udvikler sig. Den har mulighed for at blive til flere forskellige typer planetariske tåger. I slutprocessen på vej til at blive planetarisk ...

5. februar 2018: Dette usædvanlige billede viser følgerne af en katastrofisk kollision imellem to galakser. Det skete for omkring een milliard år siden, og resultatet? Een enkelt galakse, som vi kalder NGC 7252, og som er mildest talt underlig i faconen. Den har fået øgenavnet Atoms for Peace -galaksen efter et kendt logo. I hjertet af dette sammensurium finder vi en spændende 'minispiral' - en roterende skive af lysende gas, hvor der sker voldsom stjernedannelse. Med instrumentet VIsible Multi-Object Spectrograph (VIMOS) på SOs Very Large Telescope har astronomerne målt gasbevægelserne inde i denne skive, så rotationen er blevet kortlagt.. De røde områder viser, hvor gassen bevæger sig væk fra os, og de blå, hvor den nærmer sig os. Tilsammen viser farverne os hvordan galaksecenteret roterer, og desuden ser vi to strømme af varm gas nordvest og sydøst for centralområdet. Tidligere undersøgelser viste, at den centrale spiral roterede i modsat retning af resten af ...

29. januar 2018: Den smutter, hvis du ikke kniber øjenene sammen! Lige i midten af billedet her kan man lige netop skelne den svage og tågede blå klat, som er en fjern galakse med det mundrette navn Sagittarius Dwarf Irregular Galaxy. Billedet er skaffet med instrumentet VIMOS, som er monteret ved ESOs Very Large Telescope( VLT). Den usymmetriske galakse (heraf navnet) blev opdaget i 1977 med ESOs 1-meter Schmidt teleskop, som befinder sig på ESOs La Silla observatorium. Dværggalaksen er cirka 3 millioner lysår borte i retning af stjernebilledet Skytten (Sagittarius), og det er det fjerneste kendte medlem af vores galaksegruppe, Den lokale Gruppe, hvor Mælkevejen er et af de største medlemmer. Til forskel fra de normale galakser, er dværggalakserne typisk mindre (heraf navnet!) med et forholdsvis lille antal stjerner. Ofte bliver dværggalakserne deformerede af tyngdekræfterne fra nabogalakser, så de hverken er kugleformede eller skiveformede. Det er nok af den grund, at galaksen ...

22. januar 2018: Det barske landskab i Chiles Atacamaørken giver altid en flot baggrund i billeder - som for eksempel dette her af ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), optaget af ESO Photo Ambassador Alexandru Tudorică ved ESOs Paranalobservatorium. Selvom VISTA dominerer i billedet fra Tudorică, er det ikke det eneste teleskop, som kan ses. Den snoede vej, som fjerner sig i højre side af billedet fører til den ret uanseelige kuppelbygning til Next Generation Transit Survey (NGTS). Bygningen selv kan lige anes helt til højre i billedet, i lyset af en solstråle. NGTS består af en række små fjernstyrede teleskoper, som konstant holder øje med lysstyrken for nogle af de nærmeste klare stjerner. Formålet er at finde exoplaneter på størrelse med Neptun lige når de foretager en transit, altså passerer ind foran den stjerne, de kredser omkring set i forhold til os her på Jorden.

15. januar 2018: De 56 smilende studerende her var med til ESO’s Winter Astronomy Camp 2017, hvor temaet var "Afstande i Universet". De unge astronomiinteresserede deltog i flere astronomilektioner, hands-on aktiviteter og natobservationer med professionelle teleskoper. Det fik også tid tll at dyrke vintersport og tage på ture. Vinterlejren blev afholdt på Astronomical Observatory of the Autonomous Region of the Aosta Valley, i pragtfulde omgivelser i de Italienske Alper, tæt ved nogle af Europas højeste bjerge og med den klareste himmel. På observatoriet er der syv teleskoper, som blev brugt til de forskellige aktiviteter. Opholdet, som arrangeres af Sterrenlab, fandt sted fra 26. december 2017 til 1. januar 2018, og der var adgang for studerende fra 16-18 år. Senere i år bliver der afholdt ESO Summer Astronomy Camp under den mørke himmel i det nordlige Portugal, og det bliver organiseret af Centre for Astrophysics of the University of Porto (CAUP). Hold øje med ...

8. januar 2018: Det nye års første aften var vidne til en bemærkelsesværdig supermåne, som steg op bag det majestætiske bjerg Cerro Armazones i Chile. Sådan en supermåne er flot, men forekommer relativt hyppigt. Det sker når en fuldmåne falder sammen med, at Månen er i det punkt i sin bane, hvor den er tættest på Jorden. Det får Månens diameter til at syne omkring 14% større. Vejen, som zig-zagger op ad Cerro Armazones ser ud til at føre direkte op til Månen - som en ægte himmelvej. I 2024 står "Verdens største himmeløje" færdig på bjergtoppen, nemlig teleskopet ELT - Extremely Large Telescope. Med en højde over havet på 3046 meter giver Cerro Armazones de bedste forhold for astronomiske observationer; især fordi der her er 320 klare nætter årligt. Billedet er optaget af ESOs Photo Ambassador Gerhard Hüdepohl. Han gik to kilometer væk, ud i Atacamaørkenen fra ESOs Paranal Observatorium for at ...

1. januar 2018: Ugens billede viser flotte bånd af gasarter og støv, som snor sig omkring perlemorsskæret i centeret af bjælkespiralgalaksen NGC 1398. Galaksen befinder sig i stjernebilledet Fornax (Den kemiske Ovn), og er omkring 65 millioner lysår borte. De yndefulde spiralarme starter fra en lige bjælke, som er består af stjerner, og som skærer lige igennem galaksens centralområder. I mange andre galakser end NGC 1938 starter spiralarmene helt inde fra centeret, men ikke her. Omkring to tredjedele af spiralgalakserne har bjælker, men forskerne er ikke klar over hvordan disse strukturer påvirker galaksens opførsel og udvikling - om overhovedet. Data til billedet stammer fra FOcal Reducer/low dispersion Spectrograph 2 (FORS2) instrumentet, som er monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT) ved Paranalobservatoriet i Chile. Det viser masser af detaljer, såsom de mørke bånd at støv, som slynger sig i spiralarmene og de pink områder rundt omkring i de ydre dele, hvor der sker ...

25. december 2017: This image shows something spectacular: a galaxy cluster so massive that it is warping the space around it! The cluster, whose heart is at the centre of the frame, is named RCS2 J2327, and is one of the most massive clusters known at its distance or beyond. Massive objects such as RCS2 J2327 have such a strong influence on their surroundings that they actually warp the space around them — this effect is known as gravitational lensing, and can cause light from more distant objects to be bent, distorted, and amplified, allowing us to see galaxies that would otherwise be far too distant for us to detect. Gravitational lensing is one of the predictions of Albert Einstein's General Theory of Relativity and can be observed in three different regimes: strong lensing, weak lensing, and microlensing. Unlike strong lensing, which produces stunning images of distorted galaxies, sweeping arcs, and phenomena known ...

18. december 2017: Glædelig Jul og Godt Nytår på vegne af European Southern Observatory! Vi ønsker alle en god årsafslutnig og et frugtbart 2018! Link: Julekort fra ESO 2017

11. december 2017: I det øjeblik, billedet her blev taget, så det ud som om en "supermåne" havde lagt sig til hvile ovenpå bjergene i Chile; set her 4,5 kilometer fra toppen af La Silla. Det fænomen har ingen særlig videnskabelig interesse - det er blot et udtryk for, at Månen er fuld nogenlunde samtidig med, at den er tættest på Jorden i sin aflange bane. I dette tilfælde ser Månen knapt 10% større ud end sædvanligt. Det er kaldt en "supermåne", når Månen er fuld samtidig med at den er i perigæum — det sted i Månens elliptiske bane, hvor den er tættest på Jorden. Det er Fuldmåne i gennemsnit hver 30. dag, og Månen er i perigæum hver 28. dag. Tre til fire gange årligt falder disse to fænomener sig samtidigt, og det er det, som er blevet kaldt en supermåne. Det var en astrolog; ikke en astronom, som fandt på ...