Ugens billede

11. juni 2018: Der er mange teleskoper, som er opbygget af flere spejle eller antenner, ikke blot eet. ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranelobservatoriet i Chile er et af eksemplerne. VLT består af fire hovedteleskoper og fire mindre flytbare hjælpeteleskoper - i alt otte enheder i alt, som så både kan observere individuelt og i samarbejde. Men det er småting i forhold til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) på Chajnantorhøjsletten i Andesbjergene i Chile. ALMA består af hele 66 antenner! Selv set hver for sig er ALMA-antennerne imponerende. Højsletten ligger i 5000 meters højde over havet, og basislejren Operations Support Facility (OSF) er i sig selv højtliggende, i 2900 meter. Antennerne er ikke bygget på højsletten, så det har krævet en helt særlig teknologi at få dem derop. Her kommer Otto og Lore ind i billedet. De er bygget specielt til jobbet her, og Otto og Lore er navnene på de to ...

4. juni 2018: ESOs La Silla observatorium i Chile er indiskutabelt fotogent fra enhver vinkel - inklusive usædvanlige og kreative perspektiver som dette her! Det specielle panoramabillede er optaget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. "Jeg spekulerede over, om det ville være muligt at fange Universets mystiske farver uden indviklet udstyr," forklarede han, og tilføjede, at han oprindeligt var inspireret af en af de plakater, som blev udsendt i forbindelse med Christopher Nolans film Interstellar. På La Silla kan man virkelig mærke og indfange interstellare øjeblikke!" Petr havde tydeligvis held til at afbilde Universet i al sin skønhed. Mælkevejens majestætiske bånd stråler hen over himlen, og danner en kosmisk bro imellem to af La Sillas teleskoper: ESO 3.6-metre telescope (til venstre) og det Svenske-ESO submillimeterteleskop (til højre). Den Store og den Lille Magellanske Sky, som er vore to nabogalakser, sidder oven over det galaktiske plan i billedets øverste højre hjørne. Den klare røde ...

28. maj 2018: Ugens ESO Picture of the Week viser centret af en galakse med katalognummeret NGC 5643. Den befinder sig 55 millioner lysår fra Jorden, i stjernebilledet Ulven (Lupus), og det er en galakse af den type, som kaldes en Seyfertgalakse. Den slags galakser har meget klartlysende centrer, og forskerne mener, at det skyldes at stof suges ind i det supermassive sorte hul, som befinder sig i centret, men som ofte kan skjules af skyer af gas og støv omkring det. Derfor kan det være meget svært at observeren en sådan Seyfertgalakses aktive centrum. Der er en yderligere udfordring i forbindelse med NGC 5643: Vi ser den her fra Jorden næsten direkte fra kanten, og det gør det endnu sværere at kigge ind i det indre maskinrum. Med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og med arkivdata fra instrumentet Multi Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope har forskerne sammensat dette ...

21. maj 2018: To spiralgalakser er låst sammen i denne knusende snurrende dans på billedet optaget med instrumentet VIMOS på ESOs Very Large Telescope (VLT). De to vekselvirkende galakser - NGC 5426 og NGC 5427 udgør tilsammen et spændende astronomiske objekt med katalognummer Arp 271. Det var målet for det sidste billede, som er optaget med VIMOS før instrumentet blev taget ud af brug den 24. marts 2018. VIMOS - en forkortelse for VIsible Multi-Object Spectrograph, har været i aktion ved VLT i en imponerende årrække over 16 år. I løbet af den tid har instrumentet hjulpet forskerne med at studere tunge galaksesrs vilde ungdomsliv, med at observere imponerende tredobbelte sammenstød imellem galakser, og med at udforske de dybe kosmiske spørgsmål, som for eksempel hvordan Universets tungeste galakser er blevet så store, som de er. Istedet for blot at fokusere på enkeltobjekter, har VIMOS fanget detaljeret information om hundreder af galakser på samme ...

14. maj 2018: De funklende stjerner et noget, som er meget mere interessant for digtere og romantikere end for astronomer. Selv under den næsten perfekte stjernehimmel over Chile, hvor ESOs bestand af verdensklasse teleskoper befinder sig, kan turbulens fra Jordens atmosfære få stjernerne til at blinke, og det forplumrer vores kig ud på nattehimlen Disse fire laserstråler er særligt designede til at bekæmpe turbulensen. De kraftige orange stråler, som står tydeligt på billedet her, stammer fra installationen 4 Laser Guide Star Facility, som er en del af den teknisk banebrydende Adaptive Optics Facility monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT). Hver af strålerne er 4 000 gange kraftigere end en almindelig laser pegepind. Hver af dem danner en kunstig guidestjerne på himlen ved at eksitere natriumatomer højt oppe i Jordens øvre atmosfære, så de lyser op. Med disse guidestjerner kan astronomerne måle atmosfærens forstyrrende indflydelse og korrigere for den. Observationsudstyret bliver justeret og ...

7. maj 2018: Det er næsten for godt til at være sandt, men ved et astronomisk usandsynligt tilfælde eksploderede en stjerne som nova på himlen over ESOs nye Supernova Planetarium & Visitor centre i München mindre end en uge efter indvielsen. Her har ESO photo ambassador Petr Horálek fanget et billede af dværgnovaen V392 Persei den 2. maj 2018. Billedet viser et vidvinkelkig af aftenhimlen over ESO Supernova i retning imod vest-nordvest. Vi har markeret det sted, hvor novaen befinder sig med et indsat billede, hvor området lige omkring novaen er zoomet ind. Det er taget med samme kamera, men med en anden linse. På billedet er novaen let at kende fordi dne har den typiske orange farve. Dværgnovaer opstår når en hvid dværgstjerne samler stof ind fra dens lettere ledsagerstjerne i et dobbeltstjernesystem. Stoffet i skiven omkring dværgstjernen komprimeres på vej ned på overfladen af den hvide dværg. Her opvarmes gasserne kraftigt, ...

30. april 2018: Her lurer et drilsk grin midt i et hav af stjerner. Billedet er en lille del af en gigantisk farvemosaik i gigapixels, som dækker Mælkevejens hjerte. Mosaikken består af tusindvis af meget detaljerede billeder optaget med ESOs teleskop VISTA - Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy. I den ser vi flere stjerner i Mælkevejens centrale områder end nogensinde før. VISTA er valgt til opgaven fordi det har et ekstremt følsomt infrarødt kamera tilkoblet. I infrarødt lys kan man se igennem det meste af det støv, som ellers blokerer vores kig ind imod centeret. Det vi her ser, er en tæt stribe af gasarter og støv - en nebula, som selv VISTA ikke kan se igennem. Området er i nærheden af den kendte Lagonetåge, som dog ikke er med på billedet her. Det ser lidt ud, som om tågen ser drilagtigt på os, fordi den skjuler hemmeligheder imellem de stjerner, ...

23. april 2018: Billedet viser tre af teleskoperne på ESOs La Silla observatory i Chile — MPG/ESO 2.2-metre telescope til venstre, ESO’s 3.6-metre telescope i baggrunden bag ved det, og Det danske 1,54 m teleskop i forgrundetn, hvor det ser ud til at overskygge kollegerne i baggrunden. Selvfølgelig er det her et yderst forvansket billede af teleskoperne. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek ikke for at vise teleskopbygningerne i sig selv, men for at vise nattehimlen over observatoriet, som er en af de bedste steder i Verden til at dyrke astronomi. Det er en langtidsoptagelse, som skal vise stjernernes bevægelse i deres baner over stedet. Som tiden går, ser stjernerne ud til at trække lange buer af lys hen over himlen - det, som kaldes stjernespor, så himlen bliver fyldt med store cirkelbuer. Fænomenet skyldes jo, at Jorden drejer sig; ikke at stjernerne flytter sig. Stjernesporene er centreret omkring et ...

16. april 2018: Dette flotte kig fra ESOs Paranal Observatorium viser en imponerende natlig scene, som dækker en del af ESOs Very Large Telescope (VLT); observatoriets mest berømte beboer. Teleskopbygningen i midten af billedet er et af de fire Unit Teleskoper (UT). VLT består af disse fire plus fire mindre, flytbare Auxiliary Telescopes (ATs). Uanset hvor imponerenden selve VLT måtte synes, så overstråles det at himlen ovenover. Mest fremtrædende er den farverige lysbue, som er vores egen galakse, Mælkevejen, som strækker sit hen over hele panoramaet som en natlig regnbue. Regnbueideen havde også de gamle nordboere. De fortalte somme tider til hinanden, at Mælkevejen var det samme som regnbuen Bifrost, men set ved nat, hvor farverne jo blegner, hvis ikke man som her forstærker dem ved kameraets hjælp. En del af himlen får en svagt grøn farve fra det fænomen, som kaldes airglow, og de to klatter, som er De Magellanske Skyer, kan ...

9. april 2018: Lys kommer til teleskoperne p ESOs La Silla Observatorium i det nordlige Chile fra enorme afstande, både fra planeterne og månerne inde i Solsystemet og fra de fjerne stjerner i Mælkevejen og endnu længere fra. Dette flotte panorama i Ultra High Definition er skabt af ESO Photo Ambassador Babak A. Tafreshi, og det viser en lang række forskellige himmelobjekter. De to mest fremtrædende lyskilder her er Den store og Den lille magellanske Sky, som ses som to diffuse ploetter i midten af billedet. De to nabogalakser befinder sig henholdsvis 160000 og 200000 lysår fra os. Det nærmeste himmelobjekt på billedet her er Mars, som ses lige til højre for den åbne kuppel til Det danske 1,54 m teleskop i forgrunden. Da billedet blev taget, var den røde planet 93 millioner kilometer fra Jorden. Venus, som var 120 millioner kilometer væk, ses oven over bygningen til venstre til MPG/ESO 2,2-meter teleskopet. ...

2. april 2018: Billedet her, optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST), viser to galakser lige inden de smelter sammen. Vekselvirkningen imellem dem har skabt den sjældne effekt, som kaldes et lysekko, hvor lysstråler afbøjes af materialet i de to galakser. Det er en effekt, som svarer til det akustiske ekko, hvor en reflekteret lyd ankommer til lytterens øre efter at den direkte lyd allerede er ankommet. Det her er første gang, effekten er observeret imellem to galakser. Den største af galakserne, som er gul her, er den aktive galakse ShaSS 073 - med en meget lysstærk kerne. Den mindre ledsager; blå her har katalogbetegnelsen ShaSS 622. Tilsammen danner parret det spændende system ShaSS 622-073. Den klare kerne i ShaSS 073 får gasserne i et område i nabogalaksen til at lyse op ved eksitation. Stoffet bombarderes med stråling, så det lyser op efter først at have absorberet strålingen, og så derefter at have ...

26. marts 2018: På ugens billede denne gang finder vi en håndfuld af de teleskoper, som befinder sig på ESOs La Silla Observatorium i det nordlige Chile. Stjernen på billedet, perfekt placeret under Mælkevejens smukke hvælving er det danske 1,54-meter teleskop. Det har været i funktion siden 1979, og det pålidelige teleskop har været med til alle mulige typer af astronomernes opdagelser: voldsomme sammenstød af neutronstjerner, opdagelse af exoplaneter ved andre stjerner og i 1990 optog teleskopet de sidste billeder af Komet Halley før den kommer tilbage i 2062. For tiden bruges det blandt andet til opfølgende observationer, når der detekteres gammastråleudbrud, som er nogle af de mest energirige hændelser i Universet. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Vi ser Mælkevejens centrale områder, Den store og den lille Magellanske Sky, stjernebilledet Orion og Sydkorset, og desuden kan vi se, hvordan lysforureningen fra byer i det fjerne ligger langs horisonten. De ...

19. marts 2018: Det flotte kig med masser af astronomisk guf fra ESOs La Silla Observatorium i Chile er optaget af ESO Photo Ambassador Yuri Beletsky. Mælkevejens centrale dele strækker sig i en let bue skråt hen over billedet, og i det område er der strøet klare klatter af gasser og mørke knudrede støvbånd. Selvom det nok kan være svært til en start at finde rundt i billedet, så ser man stjernebilledet Orion øverst til venstre. Der er masser af lyserøde skyer langs Mælkevejens bånd. Det er områder med ioniseret hydrogengas, som viser, hvor der findes varme unge stjerner. Et af de markante områder er s Barnards Ring, som ligger omkring den berømte Oriontåge og Orions Bælte. MPG/ESO 2.2-metre telescopet står under den farverige nattehimmel. Teleskopet bruges for tiden til at finde sporene af nogle af de kraftigste eksplosioner i Universet — gammaudbrudene. Teleskopet bruges også til at tage billeder af verdensrummet med ...

12. marts 2018: Et stjernestrøet tæppe hænger over Cerro Paranal, Chile, mens den opgående sol begynder at varme horisonten op med toner af rødt og gult. Cerro Paranal er hjemsted for ESOs Very Large Telescope (VLT) — og panoramaet her viser teleskopanlægget i hele sin pragt. Alle fire store 8,2 m teleskopbygninger til Unit-teleskoperne kan ses i venstre side af billedet, på rad og række, og klar til at udforske Universet. To af de mindre 1,8m Auxiliary Telescopes kan findes i højre side. I alt hører der 4 af disse til VLT, og de kan alle flyttes rundt på et netværk af spor på bjergtoppen, så de kan anbringes, som det er nødvendigt for observationerne. I baggrunden, bag det højre Unit Teleskop, ser man 2,6 VLT Survey Teleskopet (VST), som er det senest ankomne til Paranal. Over og imellem de to Unite Teleskoper til venstre er der en klar klat på nattehimlen. Det ...

5. marts 2018: Alle ESOs observatorier er baseret i Chile, men organisationens hovedkvarter og den nyeste spændende tilkommende befinder sig i Garching, som er en lille by udenfor München i Tyskland. Billedet viser et usædvanligt overblik over den sidstankommende i ESOs familie ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre. ESO Supernova indvies officielt den 26. april 2018, og vil være åbent for publikum fra den 28. april. I det indre af Supernova findes et planetarium med den mest moderne teknik, og her vil man kunne visualisere og vise nøjagtige, imponerende og fuldt immersive kig ud i Universet for alle former for publikum. I bygningen er også et moderne astronomicenter og et udstillingsområde. For at gøre det hele endnu mere attraktivt, vil adgangen til alle aktiviteterne være gratis indtil udgangen af 2018. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Man kan se de buede fløje af ESO Hovedkvarteret, som rækker over imod den ...

26. februar 2018: Dybt inde i et område med aktiv stjernedannelse, som findes i stjernebilledet Slangebæreren, eller Ophiuchus og 410 lysår fra Solen, finder vi en spændende protoplanetarisk skive, som vi kalder AS209. Den skive er langsomt ved at finde sin form, og det flotte billede her af skiven stammer fra ALMA anlægget. Vi kan se ringe og tomme områder imellem ringene i det støv, som omgiver en ung stjerne. Protoplanetariske skiver består af relativt tæt støv og gas, som omgiver nydannede stjerner - det materiale, som senere bliver til exoplaneter, måner og mindre objekter i kredsløb om stjernen. Det meget unge system her er mindre end een million år gammelt, men man kan allerede se, at der er ved at blive dannet to delinger - områder, hvor stoffet er mindre tæt. Den ydre deling er dyb, bred, og næsten støvfri, og det får astronomerne til at mene, at der her kredser en ...

19. februar 2018: Planeten Venus skinner i aftenlyset over ESOs Paranalobservatorium i Chile på dette billede, som er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Teleskopet i forgrunden er Very Large Telescopes Auxiliary Telescope 1, med kuplen åben og parat til at studere nattehimlen, når de smukke farver på himlen er forsvundet. ESOs Very Large Telescope (VLT) består af fire 8,2m Unitteleskoper og fire 1,8m Auxiliary Telescopes (AT'er) som det på billedet. Det lys, som teleskoperne fanger ind kan kombineres, og anlægget danner så det, som kaldes VLT Interferometer (VLTI). Ved at samle lyset fra flere af teleskoperne, placeret forskellige steder på observatorieområdet på bjergtoppen, giver VLTI astronomerne mulighed for at se detaljer, som er 25 gange finere, end hvis man kun brugte eet af teleskoperne. I et indviklet system af underjordiske tunneler samles lysstrålerne, og de skal gøres nøjagtigt ens indenfor 1/1000 mm over en afstand på 100 meter. Med den utrolige ...

12. februar 2018: Det spøgelsesagtige billed her viser en fjern pulserende rød kæmpestjerne, som har betegnelsen R Sculptoris. Den befinder sig 1200 lysår borte i stjernebilledet Sculptor, Billedhuggerværkstedet på dansk. R Sculptoris er noget så specielt som en AGB-stjerne. Det står for carbon-rich asymptotic giant branch, og det betyder, at den er nær afslutningen på sin tilværelse. I den fase køler stjerner med lave og middelmasser ned, så de får meget udbredte atmosfærer. Samtidig taber de en stor del af deres masse, og de er godt undervejs til at blive til en af de smukke planetariske tåger. Astronomerne forstår de grundliggende processer i dette massetab, men de undersøger stadig hvodan det går i gang nær stjernens overflade. Hvor store mængder gas stjernen taber har meget store konsekvenser for, hvordan den senere udvikler sig. Den har mulighed for at blive til flere forskellige typer planetariske tåger. I slutprocessen på vej til at blive planetarisk ...

5. februar 2018: Dette usædvanlige billede viser følgerne af en katastrofisk kollision imellem to galakser. Det skete for omkring een milliard år siden, og resultatet? Een enkelt galakse, som vi kalder NGC 7252, og som er mildest talt underlig i faconen. Den har fået øgenavnet Atoms for Peace -galaksen efter et kendt logo. I hjertet af dette sammensurium finder vi en spændende 'minispiral' - en roterende skive af lysende gas, hvor der sker voldsom stjernedannelse. Med instrumentet VIsible Multi-Object Spectrograph (VIMOS) på SOs Very Large Telescope har astronomerne målt gasbevægelserne inde i denne skive, så rotationen er blevet kortlagt.. De røde områder viser, hvor gassen bevæger sig væk fra os, og de blå, hvor den nærmer sig os. Tilsammen viser farverne os hvordan galaksecenteret roterer, og desuden ser vi to strømme af varm gas nordvest og sydøst for centralområdet. Tidligere undersøgelser viste, at den centrale spiral roterede i modsat retning af resten af ...

29. januar 2018: Den smutter, hvis du ikke kniber øjenene sammen! Lige i midten af billedet her kan man lige netop skelne den svage og tågede blå klat, som er en fjern galakse med det mundrette navn Sagittarius Dwarf Irregular Galaxy. Billedet er skaffet med instrumentet VIMOS, som er monteret ved ESOs Very Large Telescope( VLT). Den usymmetriske galakse (heraf navnet) blev opdaget i 1977 med ESOs 1-meter Schmidt teleskop, som befinder sig på ESOs La Silla observatorium. Dværggalaksen er cirka 3 millioner lysår borte i retning af stjernebilledet Skytten (Sagittarius), og det er det fjerneste kendte medlem af vores galaksegruppe, Den lokale Gruppe, hvor Mælkevejen er et af de største medlemmer. Til forskel fra de normale galakser, er dværggalakserne typisk mindre (heraf navnet!) med et forholdsvis lille antal stjerner. Ofte bliver dværggalakserne deformerede af tyngdekræfterne fra nabogalakser, så de hverken er kugleformede eller skiveformede. Det er nok af den grund, at galaksen ...