Ugens billede

4. november 2019: Her er en sjældent set vinkel, som er et insider-kig på et af ESOs frontlinieteleskoper VST - VLT Survey Telescope. VST befinder sig på ESOs Paranal Observatorium i Chile. Det er verdens største teleskop beregnet til at overvåge himlen i synligt lys - et stærkt værktøj i studiet af Universet. Herfra, hvor billedet er optaget, ser man instrumentet OmegaCAM foran i midten inde i det arrangement, som stabiliserer instrumentet - som er et vidvinkel kamera. Når natten falder på, og teleskopkuplen åbnes, går VST i gang med arbejdet. Højden og den tørre luft i Atacamaørkenen giver perfekte betingelser til astronomiske observationer. Her er skyfri himmel og meget lidt lysforurening det meste af året. Dermed kan man få helt fantastiske billeder af blandt andet Mælkevejen, som strækker sig op over teleskopet; med smukke farver, striber af mørkt interstellart støv, og de klare forgrundsstjerner.

28. oktober 2019: Det her meget enkle og rolige billede af den store elliptiske galakse NGC 1404 — 62 millioner lysår borte, i stjernebilledet Fornax (den kemiske Ovn) skjuler den grumme sandhed om galaksen. NGC 1404 er en af galakserne i den store Fornaxhob og den falder langsomt ind imod hobens kerneområder. På vej ind imod hobens store centregalakse NGC 1399 bliver gasarterne i NGC 1404 med vold og magt revet væk fra den, og det efterlader en aflang tydelig gashale bag den. Selvom den ikke kan ses på dette billede, kan gasarterne tydeligt ses på röntgenoptagelser af galaksen. Med tiden vil NGC 1404 miste det meste af sin varme gas, og dermed vil den ikke længere kunne danne nye stjerner. ESOs Very Large Telescope (VLT) har fanget dette billede af NGC 1404 med instrumentet FORS. Den klare stjerne i forgrunden nederst til venstre er HD 22862.

21. oktober 2019: I en fjern del af Chiles Atacamaørken, i en højde på over 2600 meter, finder vi Paranalobservatoriet. Regnet efter samlet areal til at indfange lys er det det største observatorium på den sydlige halvkugle, og det huser flere af ESOs frontlinieteleskoper. På selve Paranalbjergtoppen, som her ses direkte under en underligt fredelig gul Måne står ESOs Very Large Telescope (VLT) og 2,6-meter VLT Survey Telescope (VST). VLTs fire Unit Telescoper ses på bjergtoppen ved siden af de mindre Auxiliary Telescopes helt til venstre, og VST i højre side. Der er brug for mere plads efterhånden som ESO udvider sin maskinpark af teleskoper på den sydlige halvkugle. På en anden bjergtop cirka 1500 meter fra de nævnte - helt til højre i billedet - står VISTA - ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy. VISTA begyndte at observere i 2009, og fra det har vi fået gribende smukke billeder af ...

14. oktober 2019: Som ved mange andre af ESOs teleskoper er der også opstillet et all-sky kamera ved Det danske 1,54-meterteleskop på La Sillaobservatoriet. Kameraet sender billeder fra stedet 24/7, så alle over hele Verden kan se teleskopet i funktion. Klikker man ind, kan man også se astronomer og ingeniører i arbejdet, nyde den smukke nattehimmelmed Mælkevejen, og - med lidt held - se nogle af de lokale! På billedet her er en af de lokale fugle kommet med, fordi den har sat sig på kamerakuplen, formentlig uden at viden, at den spærrer for udsigten. Selve arten er ikke opklaret, men det er et nattebillede, så måske har fuglen været på jagt, og det kan give en antydning. Selvom ESOs observatoriet er bygget højt og tørt i Chiles Atacamaørken, så findes der i området en hel del vildt, såsom de lamalignende Vicuñaer, skarptseende Andesræve, store rovfugle, vildheste og vildæsler. De er tilpasset til ...

7. oktober 2019: På billedet her har vi en komet, som for det meste befinder sig i udkanten af Solsystemet: komet C/2016 R2 (PANSTARRS). Som navnet viser, blev kometen opdaget i 2016 med Pan-STARRS teleskoperne på Hawai’i. Det nye billede, som ses her, er optaget i forbindelse med et projekt på ESOs Paranal Observatorium med betegnelsen the Search for habitable Planets EClipsing ULtra-cOOl Stars — eller, i kortere udgave: SPECULOOS. Kometer er kugler af støv, is, gas og klippe. Når de kommer ind tæt på Solen, varmer den isen op, så den bliver til gasarter, og de forsvinder så ud i rummet ved en proces, som kaldes “udgasning”. Gasserne danner en ujævn 'atmosfære' omkring kometkernen - det, som kaldes dens koma, og desuden ofte flotte haler. Observationer med SPECULOOS viser, at halen af C/2016 R2 (PANSTARRS) ændrer sig dramatisk i løbet af blot en enkelt nat, så vi har en meget varieret stribe ...

30. september 2019: Halen af en kosmisk vandmand er undersøgt i detaljer af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og ESO’s Very Large Telescope (VLT). Astronomerne har kortlagt en stribe af knuder af gas, som strømmer ud fra en spiralgalakse med katalogbetegnelsen ESO 137-001. Den himmelske gople ses her i smukke detaljer. De forskellige dele af billedet her er optaget med forskellige teleskoper: Galaksen og dens omgivelser er fotograferet med Hubble Rumteleskopet; halerne, som består af strømme af hydrogen, og som vises her i klar purpur er fra instrumentet MUSE, som er monteret på VLT, og klare varme områder af CO2 ser vi som flammer af orange, som er optaget med ALMA. Halerne skyldes et dramatisk fænomen, som kaldes ram-pressure stripping. Rummet imellem galakserne i en galaksehob er ikke tomt, men er fuld af stof, som fungerer som en træg væske. Når en galakse bevæger sig igennem modstanden i sådan et område bliver gasser ...

23. september 2019: Ugens Picture of the Week viser os Mælkevejens hjerte højt over Chajnantorhøjsletten. Det område af Atacamaørkenen i Chile er et af de tørreste og mest højtliggende på Jorden. De to ting i kombination forårsager de ideelle forhold, som skal tiln når man vil observere rummet i millimeter- og submillimeterbølgelængderne. Normalt absorberer Jordens atmosfære og især vanddampen disse strålingsområder. Derfor er det ingen overraskelse, at der lige netop på Chajnantorhøjsletten befinder sig et frontlinieteleskop, som studerer lyset fra nogle af Universets koldeste objekter, nemlig ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Oven over de snørklede støvskyer og gløden fra milliarder af stjerner danner Mars, Saturn og stjernen Antares en markant trekant på himlen på billedet her. Det slørede grønne objekt til venstre i billede, som næsten drukner i lyset fra Mælkevejen, er den interplanetariske gæst Comet 252P/LINEAR.Den komet susede forbi Jorden i april 2016. Den var for svag til at kunne ses ...

16. september 2019: 4. til 18. august 2019 blev der afholdt AstroCamp 2019 på Centre for Environmental Education and Interpretation in the Corno de Bico Protected Landscape i det nordlige Portugal. AstroCamp er et akademisk program med hovedvægt på astronomi rettet til udskoling og gymnasium, hvor målet er at bringe studerende med forskellige baggrunde og livserfaringer - dog med fælles interesse i astronomi - sammen. Der var 18 deltagere imellem 15 og 18 år - 11 piger og 7 drenge, og de kom fra Brasilien, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. I løbet af de to uger fik de astronomiinteresserede unge kurser i relativitet, stjernernes fysik, galakser og Universet som sådant; de observerede nattehimlen både med det blotte øje og med teleskoper, og de var i onlinekontakt med astronomer og fysikere fra forskellige lande. Desuden gennemførte de også et beregningsprojekt, hvor de arbejdede med data fra nogle af verdens bedste teleskoper. ...

9. september 2019: På det smukke billede her stiger Mælkevejen op over Residencia ved ESOs Paranal Observatory. Observatoriet ses på toppen af et af bjergene i det fjerne. Residencia er ESOs private hotel beregnet til staben på Paranal, så astronomer, ingeniører, teknikere og andre besøgende har et hjemsted væk hjemmefra. Stedet kendes som "astronomernes oase", for i bygningen er der ud over værelserne restaurant, musikværelse, bibliotek, svømmebassin og endda en sauna, hvor alle kan slappe af imellem arbejdsperioderne og i fritiden. Bygningen havde også en rolle i James Bond-filmen “Quantum of Solace” (2008), og udenfor indgangen findes stadig to store "klipper" af glasfiber, som havde en rolle i filmen. Billedet her er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek, og det viser helt klart hvordan kunstlys kan forurene omgivelserne. De klare lys fra Recidencia næsten blænder sammenlignet med lyset fra stjernerne. Kunstigt lys spredes af partiklerne i atmosfæren, og det kan totalt drukne ...

2. september 2019: NGC 3351, som også kaldes Messier 95, blev opdaget i 1781 af den franske astronom og landmåler Pierre Méchain, som samarbejdede med Charles Messier. NGC 3351 er en stavspiralgalakse, og den befinder sig i stjernebilledet Løven (Leo). Nye observationer af himmelobjektet har vist processen stellar feedback i fuld funktion. Stellar feedback er en proces, hvorved energi bliver fordelt tilbage ud i det interstellare medium inde i galakser, hvor der sker stjernedannelse. I denne her galakse forekommer stjernedannelsen i en ring omkring galaksens kerne i en så voldsom grad, at vi faktisk kan se, at der bliver udspyet enorme bobler af varm gas. Den gas kan så igen bidrage både positivt og negativt til en yderligere stjernedannelse, som foregår andre steder i galaksen. Data, som ligger til grund for denne observation, er optaget med ALMA, NASA/ESA Hubble Space Telescope og Very Large Telescope, så vi ser atter en gang, at videnskabeligt ...

26. august 2019: Sne er en sjældenhed på Paranalobservatoriet, men når det en gang imellem forekommer, bliver det øde chilenske landskab omdannet til noget ret så ekstraordinært og ujordisk. Det fjerne snedækkede bjerg i midten er Cerro Paranal, hvor ESOs Very Large Telescope (VLT) holder til. VLT består af fire store Unit Telescopes (UTs) — Antu, Kueyen, Melipal, og Yepun — og fire mindre hjælpeteleskoper; Auxiliary Telescopes (ATs). På billedet kan man lige ane toppen af to af UT'erne, som dukker frem over bjergtoppen, ved siden af bygningen til VLT Survey Telescope (VST), som begyndte sine observationer i 2011. Det er ESO Photo Ambassador Gerhard Hüdepohl, som har taget billedet. Alle former for nedbør er sjældne i Atacamaørkenen - området er det tørreste sted i Verden, bortset fra polarområderne. Nogle steder i Atacama har det ikke regnet overhovedet siden man begyndte at gøre optegnelser! I et område, hvor der er i gennemsnit 330 ...

19. august 2019: Parabolen til Atacama Pathfinder Experiment (APEX) med en diameter på 12 meter står ensom i dette luftfoto fra Chajnantorhøjsletten i det nordlige Chile. Sneen i baggrunden antyder de isnende temperaturer, som man finder i en højde på over 5000 meter over havet. Teleskopet står i den tørre Atacamaørken, hvor der i gennemsnit falder bare 100 millimeter nedbør om året. Siden det havde first light i 2004 har APEX bidraget en masse til vores viden om Universet i submillimeterbølgelængder indenfor stjerne- og planetdannelse, meget fjerne galakser i det tidlige Univers og de forhold, som hersker i molekylskyerne i rummet. Blandt andre vigtige opdagelser, som APEX har gjort er den første observation af hydrogen peroxid i rummet, og den første observation af en stofskive omkring en ung, tung stjerne. APEX har en modificeret prototype for ALMA, the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array som antenne. ALMA er lige i nærheden, og det er Verdens ...

12. august 2019: Takket være de mørke og klare himmelforhold på ESOs La Sillaobservatorium i Chile er det forholdsvis almindeligt for fotografer på besøg at kunne tage imponerende billeder af Mælkevejen. Men på trods af de gode forhold, er det ikke let at fremstille et smukt og detaljeret billede som dette her - det, som ESO Photo Ambassador Petr Horálek måtte sande, da han gik i gang med at tage dette usædvanlige billede af hovedbygningen på La Sillaobservatoriet, hvor der er hotel, kantine og flere andre faciliteter. Petr tog 52 enkeltoptagelser for at kunne samle denne mosaik, og undervejs fjernede eller flyttede han dele af møblementet og sig selv - den person, som drikker kaffe på billedet - undervejs. Han arbejdede hen på de små timer med kun det svage natlys fra korridoren til at genere. Men lige da han forberedte de sidste få optagelser, ankom alle kokkene i kantinen, og de tændte ...

5. august 2019: Teleskopet på dette lækre billede hedder meget passende VISTA, en forkortelse for Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy.Det befinder sig på ESOs Paranalobservatorium i Chile, hvor højde og det tørre klima sikrer skyfri nætter og fantastiske observationsmuligheder. De forskellige fænomener i Universet bidrager med forskellige former for lys, og det er kun en lille del af det, som kan ses med det menneskelig øje. VISTA observerer også infrarødt lys - det, som vi mærker som varmestråling. Kameraet, som er monteret på teleskopet, og som vejer tre tons, gør det muligt for VISTA at se denne slags lys fra meget fjerne kilder i Universet, og at tage billeder, som både er smukke og som giver nyskabende videnskabelige resultater. Under den samme meget fine himmel som VISTA findes også et andet af ESOs anlæg; Very Large Telescope (VLT), som lige kan anes på en fjern bjergtop på billedet her. På trods ...

29. juli 2019: Galaksen Centaurus A er fanget her under en klar himmel af ESOs nyeste operationelle teleskop , SPECULOOS (Search for habitable Planets EClipsing ULtra-cOOl Stars), som befinder sig på Paranalobservatoriet i Chile. Det her nyeste nye blandt observatorier består af fire en-meter teleskoper, som hver især har fået navn efter de fire Galilæiske måner ved Jupiter. SPECULOOSteleskoperne er nabo til to af ESOs kraftigste teleskoper, Very Large Telescope (VLT) og VISTA, og opgaven for SPECULOOS er at overvåge op til ti gange flere røde dværgstjerner end hvad teleskopet TRAPPIST (på La Silla-observatoriet) for nærværende kan overkomme. Statistisk set forventes det, at SPECULOOS kommer til at finde mindst tolv exoplanetsystemer af samme størrelse som det nu berømte exoplanetsystem TRAPPIST-1. Galaksen Centaurus A (NGC 5128) er et af de klareste objekter på den sydlige nattehimmel, og den befinder sig, som navnet antyder, i stjernebilledet Kentauren - Centaurus. Galaksen blev opdaget i 1826 af ...

22. juli 2019: Den moderne bygning på billedet her er Residencia'en ved ESOs Paranalobservatorium i Chile - et hjem væk hjemmefra for mange forskere og teknikere, som arbejder på observatoriet. Oven over astronomernes hjem i Atacamaørkenen ser vi så vores hjem i Universet; galaksen Mælkevejen. Residencia er tegnet af det tyske arkitektfirma Auer+Weber, og bygningen passer perfekt ind i Atacamaørkenens tørre landskab, samtidig med, at den forstyrrer de astronomiske observationer så lidt som muligt. Farven er som ørkensandet, og det moderne design passer til det marslignende landskab omkring observatoriet. Residenciaen blev valgt som den perfekte kulisse for bond-skurken i filmen Quantum of Solace, den blev sprængt i luften - dog kun virtuelt i en af filmens slutscener. Paranalobservatoriet består af ESOs Very Large Telescope (VLT), samt fire Auxiliary Telescopes, som kan arbejde sammen til det, som hedder Very Large Telescope Interferometer (VLTI).

15. juli 2019: Her er SS 433; en microquasar, som oprindeligt blev opdaget for fyrre år siden. Den befinder sig 18 000 lysår borte, i stjernebilledet Ørnen (Aquila). Billedet her er det første af objektet, som er optaget i submillimeterbølgelængder med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det er noget særligt, fordi det viser de jets, som udsendes fra en varm skive af stof, som omkranser det sorte hul i midten af SS 433. Objektet er forholdsvis tæt på os, og derfor er det særligt nyttigt for de forskere, som søger at lære mere om mikrokvasarer og de jets, som de udsender. Den skruede form, som vi her ser, dannes ved de fænomen, som kaldes precession. På deres vej væk, ud i rummet hvirvler de to jets langsomt omkring en akse, på samme måde, som et gyroskop eller en snurretop gør det. Det betyder, at retningen for deres rotationsakse ændrer sig i tidens ...

8. juli 2019: Denne rødfarvede gassky kaldes Abell 24. Den befinder sig i stjernebilledet Lille Hund (Canis Minor). Det er en planetarisk tåge - en sky af gasarter, som dannes når en stjerne dør og kaster sine ydre lag bort, ud i rummet. På trods af navnet har planetariske tåger intet at gøre med planeter. Det er en betegnelse, som er opfundet af William Herschel, som også var ham, der opdagede planeten Uranus. På hans tid havde teleskoperne meget mindre opløsningsevne, og derfor lignede disse slørede gasplamager kæmpe planeter. En stjerne af Solens type bruger det meste af sin levetid på at omdanne hydrogen til helium i kernen. I stjernens sene alderdom løber den tør for brændstof, og bliver ustabil. Den kan ikke længere modstå tyngdekraftens træk indad, og kernen begynder derfor at kollapse. Det får temperaturen i det indre til at stige dramatisk, så de koldere ydre lag udvider sig, og stjernen ...

1. juli 2019: For næsten præcis 100 år siden, forekom en bemærkelsesværdig hændelse: en total solformørkelse. Formørkelsen det år var speciel på mere end een måde. Først og fremmest varede den lidt under syv minutter, så det var den længste totale solformørkelse i mere end 500 år. Desuden brugte astronomerne den til at studere den den gang helt nye generelle relativitetsteori — og det gik godt, og resultaterne var epokegørende. Einstein offentliggjorde sin generelle relativitetsteori i 1915. Det totale solformørkelse i 1919 var den perfekte lejlighed til at afprøve teorien eksperimentelt ved at undersøg om, og hvordan Solens enorme tyngdekraft afbøjer og spreder det lys, som kommer ind fra fjernere stjerner, sådan som Einsteins teori forudsiger. I et kort øjeblik under formørkelsen vil Månen spærre for Solens lys, og dermed bliver nogle af de stjerner synlige, som befinder sig tæt ved synslinien til Solen på det givne tidspunkt. Det er stjerner, som ellers ...

24. juni 2019: ESOs observatorier i Chiles bjerge — La Silla, Paranal og Chajnantorhøjsletten — er hjemsted for et bredt udsnit af teleskoper, som er bygget af og drives af organisationens 16 Medlemstater. Som tiden går, bliver ældre teleskoper langsomt overhalet af deres nyere og mere avancerede kolleger. Her har vi en af disse veteraner; SEST - Swedish-ESO Submillimetre Telescope. Det blev bygget tilbage i 1987 på La Silla, og den gang var SEST et banebrydende instrument. Det var det eneste større teleskop på den sydlige halvkugle af Jorden, som kunne studere radiobølger fra objekter i det fjerne Universt (det, som kaldes submillimeterastronomi). Med den store parabol på 15 meter var instrumentet i stand til at observere nogle af de mest ekstreme fænomener i Verdensrummet. Efterhånden begyndte nyere, mere avancerede teleskoper af skaffe bedre målinger og observationer, og SEST blev taget ud af brug i 2003. Afløserne er Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) ...