potw2005-da — Ugens billede
Venus, Jupiter og tålmodighedens kunst
3. februar 2020: Det flotte foto her viser ESOs La Silla observatorium i forgrunden, med planeterne Venus og Jupiter lavt på himlen, og Mælkevejen som baggrundstæppe. Det tog fotografen Zdenek Bardon tre nætter at få det imponerende billede i kassen. Astrofotografer er underlagt himlens luner, og billedet her var ingen undtagelse. Tre nætter måtte han vente, før der kom en krystalklar nat uden skyer, og med lav fugtighed, så Venus, Jupiter og Mælkevejen kunne afbildes i deres fulde skønhed. La Silla er et helt særligt sted til at dyrke astronomien, fordi der er en forholdsvis ringe lysforurening. Det gør, at stjernerne står krystalklart, selvom der er lys at se i horisonten fra menneskebeboelser. På stedet er der også meget lav luftfugtighed takket være højden på 2400 meter over havet. Høj fugtighed er et problem for både professionelle astronomer og astrofotografer. Spejle og linser kan blive dækket af et lag dug, og noget af ...