Orion over VLT
Den store jæger Orion hænger over ESOs Very Large Teleskop (VLT) i dette fantastiske, ikke tidligere offentliggjorte billede.
Da VLT ligger på den sydlige halvkugle, ses Orion omvendt, som om han står på hovedet på den chilenske Atacama-ørken, i modsætning til, hvad vi er vant til i Danmark.
Om natten peger de fire gigantiske 8,2-meter teleskoper, der udgør VLT, mod himlen for at hjælpe astronomerne i deres søgen efter at forstå universet.
Mælkevejens bånd, krydset af kontrasterende mørke støvbaner, strækker sig, på dette billede, over VLTs Unit teleskop 3 (Melipal), med den lyse stjerne Capella glimtende lige over teleskopet.
Over og til venstre herfor, ligger Orions bælte og sværd, der indeholder Oriontågen (M42), mellem den blå stjerne Rigel og den orange Betelgeuse.
Den røde Rosettatåge (Caldwell 49) ses i midten af Mælkevejen, mens Sirius, den lyseste stjerne i nattehimmelen, svæver over hele scenariet.
Den røde plet lige over VLT Unit teleskop 2 (Kueyen) er Kalifornientågen (NGC 1499), pænt opvejet af den blå, smukke stjernehob Pleiaderne lidt til venstre og over.
Kilde:ESO/Y. Beletsky
Om billedet
Id: | paranal_orion_cc_8bit |
Sprog: | da |
Type: | Foto |
Udgivelsesdato: | 3. december 2009 23:21 |
Størrelse: | 2500 x 3000 px |
Om objektet
Navn: | Very Large Telescope |
Type: | Milky Way : Sky Phenomenon : Night Sky : Constellation Unspecified : Technology : Observatory : Telescope |