Tågen NGC 6164/6165 som omgiver stjernen HD 148937set i synligt lys
Billedet her er optaget med VLT Survey Telescope som har til huse på ESOs Paranalobservatorium. Det viser den smukke tåge NGC 6164/6165, som også kendes som Drageægget. Tågen er en sky af gasser og støv, som omgiver et stjernepar med katalogbetegnelsen HD 148937.
I en ny undersøgelse baseret på ESO data har en gruppe astronomer vist, at de to stjerner på usædvanlig vis er forskellige - den ene er meget yngre og er magnetisk til forskel fra den anden. Desuden er tågen betragteligt yngre end nogen af stjernerne, og den består af gasarter, som man normalt kun finder dybt inde i en stjerne, og ikke udenfor. Med disse spor er det lykkedes at løse mysteriet om systemet HD148937: Det har sandsynligvis været tre stjerner i systemet oprindeligt, indtil to af dem stødte sammen og smeltede sammen til en, som er den nye, større magnetiske stjerne. Det er ved denne voldsomme hændelse, at den smukke tåge er opstået omkring de to tilbageværende stjerner.
Kilde:ESO/VPHAS+ team. Acknowledgement: CASU