Meddelelse
Rejsen til Mælkevejens indre
ESO præsenterer sit første korte fulldome planetarium show
26. november 2014
ESO præsenterer med stor fornøjelse planetarieforestillingen Rejsen til Mælkevejens indre. Det er det første full-dome minishow, som vi selv har produceret. Showet kan ses her til demonstrationsformål, som en serie full-dome billeder. Det er helt gratis. Filerne er let komprimerede jpegbilleder, og det hele fylder 98 GB.
Minishowet er i 4k opløsning, og det varer syv minutter. Vi starter i den tørre og øde Atacamaørken i Chile, hvor ESOs Very Large Telescope står. De helt ekstraordinært fine vejrforhold sammen med den nyeste observationsteknik gør, at vi kan tage de fantastisk smukke billeder, som er grundlaget for dette show. Vi kommer helt ind til centeret af Mælkevejen, hvor udsynet stort set er spærret af støv og gasarter.
Med VLT og Keckteleskoperne på Hawaii har Mælkevejens hjerte været under observation i omkring tyve år. Over 100 stjerner er blevet fulgt i den periode, og deres nøjagtige positioner og bevægelser i det tidsrum er brugt til at opspore det ellers usynlige objekt lige i centrum: et supertungt sort hul, som vejer fire millioner gange mere end Solen
Med det infrarøde teleskop VISTAU, som befinder sig på Paranalobservatoriet sammen med VLT, kan ESO se ind igennem støvskyerne, endnu dybere ind til Mælkevejens indre.
Opførelsen af det nye ESO Supernova Planetarium og besøgscenter starter i begyndelsen af 2015, og hertil kommer ESO til at producere flere og længere planetarieforestillinger. Alt hvad der bliver produceret her, bliver også stillet gratis til rådighed for andre planetarier, og vil kunne downloades til andre formål.
Links
- Rejsen til Mælkevejens indre
- ESOs gratis full-dome scener og shows
- ESOs gratis 3D modeller
- ESOs gratis full-dome fotos
- ESOs gratis 360-graders panoramaer
- Gratis full-dome billeder fra ESA/Hubble
Kontakter
Ole J. Knudsen
ESON-Danmark
SAC/IDA Aarhus Universitet
tlf 8715 5597
e-mail eson-denmark@eso.org
Om meddelelsen
Id: | ann14088 |