Meddelelse
Åbent hus på ESOS hovedkvarter 2014
Kom indenfor i hovedsædet for Jordens mest produktive observatorium
20. august 2014
Lørdag den 11. oktober 2014 åbner det Europæiske Sydobservatorium ESO sine døre for offentligheden og pressen mellem klokken 11:00 og 18:00 Dansk Sommertid i Garching ved München i Tyskland.
I år kan besøgende også få lov at besøge to nye bygninger, som er blevet indviet siden den sidste åbenthusdag i 2013, og der vil være en lang række aktiviteter, som fortæller om ESOs verden. Dagen på ESO er en del af åbenthusarrangementer for hele forskningsområdet i Garching, så adskillige andre institutioner vil også være åbne for offentligheden.
ESO er nummer 39 på dette kort over området.
Nogen hovedpunkter for dagen er:
- Se ESOs to nye bygninger - vær med på en rundvisning i de moderne kortorlokaler og teknikbygninger. Opdag hvordan ESO skaber kunstige stjerner, se prototyperne for spejlene til det kommende European Extremely Large Telescope, og meget mere.
- Virtuelle og 3D ture — tag på en rejse til nogen af ESOs mest spændende anlæg og enestående instrumenter.
- Der er live forbindele Paranal og ALMA — oplev ESOs Very Large Telescope på Paranal og ALMA, verdens største astronomiprojekt med 66 radioteleskopantenner 5.000 m over havet på Chajnantor-plateuet i Chile via et live videolink.
- ESO Chile Chill — Slap af et øjeblik til helt utrolige billeder fra vore observatorier i Chile, med lækker ledsagemusik.
- Foredrag, podcasts og dokumentarfilm - lyt, se og lær mere om ESO.
- Planetarieforestilling og virtuelle ture igennem himmelrummet— se stjerner selv i klart dagslys i vores planetarium, se fotos af nattehimlen, og tag en rundtur på himlen med Stellariumprogrammet.
- Ansigtsmaling, kometfremstilling, infrarøde fotos, malebøger og gaver til de små — Børnene kan få malet ansigt med astronomimotiver, for eksempel stjerner, galakser og kometer, og de kan se, hvad en komet består af eller få taget deres billede i infrarødt lys.
- Solobservationer — Se Solen i et sikkert solteleskop - hvis vejret tillader det
- Plus meget mere.
Det er ikke nødventigt af forudbestille plads. Bare mød op ved indgangen og vær med. Man kan købe lette forfriskninger i ESOs cafeteria.
Medlemmer af pressen, som har lyst at være med, bedes give besked på forhånd ved at sende en e-mail til osandu@partner.eso.org. Så kan vi bedre hjælpe med at tilrettelægge Jeres besøg. Information om ruten til ESO hovedkvarteret i Garching findes her.
Links
Om meddelelsen
Id: | ann14062 |