Meddelelse

Sidste ALMA-antenne ankommer på Chajnantor-højsletten

16. juni 2014

Den sidste antenne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) projektet er blevet bragt op til ALMA-observatoriet 5000 meter over havets overflade. Dens ankomst fuldender samlingen af 66 ALMA-antenner på Chajnantor-højsletten i Atacama-ørkenen i det nordlige Chile, hvor de i fremtiden vil arbejde sammen som ét stort teleskop.

Den 66. ALMA-antenne er nu blevet transporteret til Array Operations Site (AOS). Den blev leveret til ALMA Observatoriet til afsluttende afprøvning i oktober 2013 (eso1342).

Antennen, der er 12 meter i diameter, er den 25. og sidste europæiske antenne, der er transporteret op til Chajnantor-højsletten. Den vil arbejde ved siden af dens europæiske forgængere, samt 25 nordamerikanske 12-meter-antenner og 16 østasiatiske (fire 12-meter og tolv 7-meter) antenner.

Det globale ALMA samarbejde er det største jordbaserede astronomiske projekt, der findes. Den sidste Europæiske antenne blev fremstillet af det Europæiske AEM Consortium [1], som en del af den hidtil største ESO-kontrakt. Den omfattede design, fremstilling, transport og færdiggørelse på stedet af de 25 antenner.

ALMA-observatoriet blev indviet af Chiles præsident, Sebastián Piñera, ved en højtidelighed i marts 2013. Det markerede færdiggørelsen af alle det gigantiske teleskops større systemer og den formelle overgang fra et konstruktionsprojekt til et fuldt funktionsdygtigt observatorium.

"Dette markerer afslutningen på mange år med levering af state-of-the-art højteknologi-systemer og dele til Chajnantor og er en vigtig milepæl for ALMA-projektet. Alle ALMA-antenner er nu klar til at blive integreret i operationerne," siger Wolfgang Wild, den europæiske ALMA-programleder.

ALMA undersøger Universet ved at studere lys med millimeter- og submillimeter-bølgelængder, der ligger mellem infrarødt lys og radiobølger i det elektromagnetiske spektrum. Lys ved disse bølgelængder kommer fra enorme kolde skyer i rummet mellem stjernerne og fra nogle af de tidligste og fjerneste galakser i Universet. Teleskopet vil give astronomer et vindue til det mystiske kolde Univers, hvor hemmeligheder om vores kosmiske oprindelse venter på at blive opdaget.

Noter

[1] AEM-konsortiet er sammensat af Thales Alenia Space, European Industrial Engineering og MT-Mechatronics.
Mere Information
ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".