Danske aktiviteter i European Southern Observatory 

Billedet viser flere af teleskopbygningerne på La Silla Observatoriei, med det danske 1.54-metre teleskop i forgrunden. Foto: Sangku Kim/ESO

Danmark blev ESO-medlemstat den 24. august 1967. Lige siden har forskere fra Danmark været aktivt involverede i væsentlige opdagelser, som er gjort med ESO-teleskoper, og danske institutioner og industrivirksomheder har bidraget til udviklingen af instrumenter og teleskoper.

For tiden bidrager Danmark med 1,93% af ESOs budget (2021 tal), svarende til 3 706 000 EUR. 

Pr. midt i 2022, er der ansat 7 danskere i ESO, seks i Tyskland og en i Chile. Desuden har ESO tildelt fem studieophold og ni fellowships til danskere siden 2004.

Danmark er repræsenteret i ESOs forskellige styrings- og rådgivningsudvalg med astronomer og embedspersoner. De nuværende danske repræsentanter i ESOs forskellige kommiteer med nationale repræsentanter kan findes here. 

ESO Science Outreach Network (ESON) har også danske representanter,  som fungerer som ESOs lokale kontakter til medierne og som formidlere.

Her er mere om danske ESO-aktiviteter:

Opdagelser med ESO teleskoper gjort af dansk baserede forskere

Danske astronomer og astronomer, som arbejder ved danske institutter har været involveret i mange af de opdagelser, som er gjort med ESOs teleskoper. For eksempel:

• Efter at to neutronstjerner smeltede sammen i 2017, rettede et forskerhold ledet af Darach Watson fra Københavns Universitet instrumentet X-shooter på ESOs Very Large Telescope (VLT) imod den nydannede kilonova. De fandt tunge grundstoffer, som er dannet ved denne kollision, og det er et vigtigt trin i forståelsen af, hvordan grundstofferne er dannet.
• Giorgos Leloudas ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, var leder af et forskerhold, som har brugt flere af ESOs teleskoper til at studerer et kraftigt glimt, som man først troede var den kraftigste supernova, som nogensinde er observeret, men de opdagede at det sandsynligvis stammede fra en stjerne, som blev opslugt af et sort hul. 
• Med X-shooter i kombination med ALMA har Darach Watson (Københavns Universitet) observeret en af de fjerneste galakser nogensinder, og har dermed skaffet vigtige beviser for galaksernes hurtige dannelse efter Big Bang.  
• Christa Gall (Aarhus Universitet) og Jens Hjorth (Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet) deltog i et forskerhold, som brugte VLT til at følge, hvordan stjernestøv blev dannet, mens det skete efter en supernovaeksplosion.  

Danske bidrag til ESO instrumenter og teleskoper ved ESOs anlæg

Danmark bidrager til mange af ESOs aktiviteter, og danske institutioner er bag både eksisterende og kommende instrumenter, som anvendes ved ESOs anlæg. Her iblandt:

• Det danske 1,54-meter teleskop, befinder sig på ESOs La Silla Observatorium, hvor der produceres imponerende ibilleder, og med teleskopet har astronomer gjort adskillige første-opdagelser. Der har været monteret mange forskellige instrumenter på teleskopet, blandt andet CORAVEL, DFOSC og Hβ fotometeret, og de er alle opbygget i samarbejde med Københavns Universitet. 
• Instrumentet X-shooter er et fællesprojekt imellem Danmark, Frankrig, Italien, Nederlandene og ESO, og det bruges meget ved VLT til for eksempel at studere eftergløden fra gammastråleudbrud og dannelsen af tunge grundstoffer i det meget tidlige Univers. De samarbejdende institutioner i Danmark er Niels Bohr Institutet og DARK Instituttet ved Københavns Universitet og Rumforskningsinstituttet (DTU Danmarks Tekniske Universitet). 
• X-shooters afløser, SOXS, som bliver installeret ved 3,5-meter New Technology Telescope (NTT) på ESOs La Silla Observatorium , hvor det skal observere korttidsfænomener som for eksempel gammastråleudbrud og supernovaer. Niels Bohr Institutet har medvirket ved udviklingen af dette instrument.
• Spektrografen FEROS på MPG/ESO 2,2-meter teleskopet, som er bygget af et konsortium, hvor Københavns Astronomiske Observatorium deltager. FEROS kan indhøste højopløsningsdatat i bølgelængder fra det nær-ultraviolette til infrarødt, så hele den synlige del af spektret er dækket.

Danske bidrag til ELT instrumenter

I 2013, bekræftede Danmark sin deltagelse i ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT). Landet bidrager til mange af teleskopets aktiviteter; her iblandt udviklingen af ANDES, som er et ELT-instrument til studiet af astronomiske objekter med en hidtil ukendt følsomhed. Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet er partnere i det konsortium, som udvikler ANDES.  

Dansk industri og teknologi bidrager til ESO

Dansk instustri har modtaget adskillige vigtige kontrakter fra ESO. For eksempel har Terma A/S, som er et verdensomspændende firma med danske rødder modtaget mange kontrakter indenfor området IT-service. Det danske firma Polyteknik A/S har haft kontrakt på at opgradere laboratoriet på ESOs Paranalobservatorium, hvor spejlene til 8-m teleskoperne får nye spejloverflader.

Danske industribidrag til ELT

Danske firmaer har også modtaget vigtige kontrakter i forbindelse med ESOs ELT, her iblandt:

• Rambøll: konsulentarbejde i forbindelse med indkøb til ELT-kuplen og basisstrukturen.
• Force Technology: har to kontrakter angående ELTs wavefront real-time computer. 
• IPU: har foretaget processtudier omkring fjernelsen af ELTs beskyttende sølvcoating.
• Kirkholm Maskiningeniører A/S: har arbejdet med designet af ELTs prefocal anlæg.